Martin fik kræft og lærte 5 bekymringstyper. Nu hjælper han andre med at håndtere dem

”Jeg hoster nok i løbet af interviewet. Det beklager jeg altså.”

Sådan starter Martin Riis Kastrup samtalen, da jeg for første gang taler med ham.

Det er ikke, fordi han er ramt af influenza eller halsbetændelse.

Hosten skyldes, at Martin Riis Kastrup i februar gennemgik en operation for at få fjernet en tumor på halsen. En operation, hvor de i samme omgang fjernede den nerve, som styrer højre stemmebånd.

”Det er derfor, jeg hoster. Jeg er i gang med at lære at tale igen med kun ét velfungerende stemmebånd,” forklarer han.

Det er ikke første gang, Martin Riis Kastrup er blevet opereret for kræft. I 2015 fik han konstateret sygdommen og gennemgik to større operationer med ti dages mellemrum – også dengang i halsen.

Denne gang er forløbet dog alligevel anderledes.

For selvom operationerne minder om hinanden, har Martin Riis Kastrup siden 2015 lært særligt ét vigtigt redskab, som har hjulpet ham med et bedre forløb i år.

Et redskab, han nu deler videre til stressramte i sit arbejde som psykolog hos Mindcamp.

”I 2015 fik jeg jo en besked, som dannede grobund for en masse bekymringer. Og jeg vidste på det tidspunkt ikke, hvordan jeg skulle tøjle dem. Jeg manglede simpelthen redskaberne,” fortæller Martin Riis Kastrup.

”Derfor dyrkede jeg mine bekymringer. Jeg tænkte hele tiden på, hvad jeg havde været igennem og alle mine operationer.”

Også dengang går operationerne ud over stemmen. Lægerne tog en prøve af Martin Riis Kastrups tumor på halsen, som medførte, at stemmebåndet blev lammet.

”Jeg gik derfor i et år, hvor jeg ikke kunne tale normalt,” siger han.

”Mine tanker fokuserede i den periode kun på det dårlige, der var sket. Og jeg tænkte hele tiden hvorfor lige mig? Det virker måske som en meget naturlig tanke i sådan et forløb, men det tømte mig for al overskud til at håndtere den situation, jeg stod i,” forklarer Martin Riis Kastrup.

På samme tidspunkt var han cirka et år inde i sin uddannelse til at blive psykolog.

Efterhånden som hans uddannelse skred frem, lærte han et vigtigt værktøj, som har fået ham bedre igennem det kræftforløb, han er i i dag.

”Det er en stor forskel på mine to forløb, men det interessante er, at jeg har den samme mængder af bekymringer, der popper op,” siger Martin Riis Kastrup.

Forskellen er, at Martin Riis Kastrup har lært sine bekymringstyper at kende.

”Jeg har stadig forskellige tanker, der popper op fra de her bekymringstyper. På samme måde som jeg havde dengang. Jeg er bare blevet bevidst om dem nu – og har fået øvet mig i ikke at dyrke bekymringerne hele tiden.”

Martin Riis Kastrup refererer til fem bekymringstyper, som han stødte på i løbet af sin studietid, og som han i dag også bruger i sit arbejde som psykolog hos Mindcamp.

“Selvom man ikke har stået i et voldsomt sygdomsforløb, som jeg har, er det stadig relevant. Det handler jo mere om den ekstreme stress i virkeligheden. Så der er mange overlap til det mentale pres, som andre oplever i deres hverdag.”

Kendskabet til de fem bekymringstyper gør, at man lettere forstår, hvor bekymringerne stammer fra, og hvorfor de fylder så meget. På den måde bliver man hurtigere opmærksom på dem, når de popper frem, forklarer Martin Riis Kastrup og uddyber:

”Og så kan man hurtigere spotte, hvad er det, der gør, at man falder i dem, og hvordan man så kan skrue ned for dem.”

Martin Riis Kastrup forklarer, at det er helt normalt og ufarligt at kunne genkende sig selv i de fem bekymringstyper.

Det er først, når man ”tygger drøv” på bekymringerne, at de kan vokse sig så store, at man bliver handlingslammet.

Når Martin Riis Kastrup selv identificerer, at en eller flere af bekymringstyperne begynder at banke på, fortæller han sig selv, at det er okay at skubbe dem til senere.

”Jeg bruger kendskabet til at træde ud af bekymringen og udskyde min tænketid,” fortæller han.

Lige som mange andre har det også været svært for Martin Riis Kastrup at finde 30 minutter om dagen, hvor han har tid til at bekymre sig. Så han har valgt at koble det op på en vane, han har i forvejen.

Nemlig når han tager et bad om aftenen.

”I badet har jeg så bekymringstid, hvor jeg kan dyrke dem. Og når jeg så er færdig, slipper jeg bekymringerne igen og går videre i min dagligdag.”

”Det kan jo lyde utroligt nemt, men det er et spørgsmål om at øve sig,” siger han og uddyber:

”Det er lidt ligesom at øve sig på at klø lidt mindre i et myggestik: I starten har man virkelig lyst til det, men man lærer over tid, at man godt kan udskyde det. Og så bliver det faktisk nemmere og nemmere at gøre det. Så det er et spørgsmål om at øve sig i det.”

Herunder kan du læse om de 5 forskellige bekymringstyper, som hjalp Martin Riis Kastrup til at håndtere sit tankemylder.

Tankelæseren er, når man tror, man ved, hvad andre tænker, selvom de ikke har sagt det. Her er det eksempelvis tanker som:

Kan hun overhovedet lide mig?

Synes min chef, jeg er dum?

Hun synes sikkert ikke, mit arbejde bliver gjort godt nok.

Det handler altså om, at man forsøger at læse andre, selvom man egentlig ikke er i stand til det.

Som det ligger i ordet, forsøger spåkonen at spå om fremtiden, selvom man ikke har noget at basere det på. Her kan tankerne, der fylder, være:

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver fyret i fremtiden?

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg?

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt at pakke noget til ferien?

Spåkonen bruger meget energi og mange kræfter på at spå om sin fremtid, og det kan være drænende for ens overskud. Så man prøver hele tiden at spå om en masse ting.

Modpolen til spåkonen kaldes grubleren, som er mere bagud-fikseret. Her grubler man altså over hændelser, der er sket i fortiden, selvom man ikke kan gøre noget ved det. Det kan for eksempel være:

Burde jeg have taget en anden uddannelse?

Jeg burde have købt hus tidligere.

Jeg skulle ikke have sagt sådan på det møde tidligere i dag.

Denne bekymringstype kan altså både gruble over noget, der er sket for år tilbage, men også over noget mere kortsigtet, som er hændt for få timer siden.

Denne bekymringstype prøver at vende og dreje problemer, udfordringer eller beslutninger, der skal tages. Problemet med overtænkeren er, at han eller hun bliver ved med at vende og dreje tankerne – og dermed aldrig rigtig kommer frem til en endelig beslutning eller konklusion. Overtænkeren kan eksempelvis bekymre sig om:

Har jeg valgt det forkerte job?

Burde jeg skifte karriere?

Har jeg valgt den rigtige løsning til dette problem?

Det er selvfølgelig ikke et problem i sig selv, at man overvejer sine valg. Men det bliver et problem for overtænkeren, da han eller hun sidder fast i sine bekymringer og overvejer dem uendeligt og dermed aldrig kommer videre.

Endelig er der den indre kritiker, som har for vane at kritisere og dømme sig selv i sådan en grad, at man konstant stiller spørgsmål ved, om man overhovedet er god nok.

Alle andre er så meget bedre end mig.

Det her kunne jeg så heller ikke finde ud af.

Jeg lærer det aldrig.

Vil du vide mere om, hvordan du lærer at håndtere dine bekymringer? I denne Vigeur-artikel fortæller Mads Hyldig, hvordan bekymringer kan lede til stress – og hvordan bekymringstid kan være løsningen.