I 2013 står Mads Hyldig til at skulle udsendes som konstabel til Afghanistan. Inden han skal afsted, skal han på et kursus, hvor de mentaltræner soldaterne.

På den måde håber man i Forsvaret, at man kan forebygge PTSD hos soldaterne og styrke deres evne til at håndtere stressede situationer.

Allerede her er Mads Hyldig presset. Han har dagligt muskelspændinger, hovedpine og følelsen af en kronisk klump i halsen.

”På det her tidspunkt bruger jeg ekstrem lang tid på at bekymre mig: Var jeg dygtig nok? Hvad tænkte min familie og daværende kæreste om min udsendelse?” fortæller han.

”Jeg bruger simpelthen så lang tid på at spekulere. Også når jeg har fri. Og det resulterer i, at jeg får fysiske symptomer. Jeg har sådan en konstant klump i halsen, der ikke vil gå væk.”

Mentaltræningen ender dog med at give en ny forståelse af stress til Mads Hyldig, som ellers altid har set sig selv gøre lang karriere inden for Forsvaret.

”Jeg får pludselig øjnene op for, at vi skal blive bedre til at komme ud af vores hoveder og give slip på det, vi alligevel ikke kan kontrollere.”

Under kurset lærer Mads Hyldig netop dét – at få bedre kontrol over de bekymringer, som fylder.

”Da jeg lærer at give slip på det, ændrer min verden sig ret radikalt. Jeg får mere energi, jeg får mere overskud, mit humør bliver markant bedre og de fysiske symptomer forsvinder,” fortæller han.

At indre faktorer, som rodfæstes i bekymringer, også kan føre til stress, bliver en øjenåbner for Mads Hyldig.

Og oplevelsen gør så stort et indtryk på ham, at han siger sit job op hos Forsvaret, begynder på psykologistudiet, så han på sigt kan give oplevelsen videre til andre.

I dag arbejder Mads Hyldig som partner og psykolog ved Mindcamp. Her hjælper han mennesker, som oplever, at deres bekymringer får negativ indflydelse på deres hverdag.

Vi glemmer én faktor, når vi taler om stressede medarbejdere

Mads Hyldigs oplevelse er langt fra et enestående eksempel. Den er nærmere en del af en generel tendens, fortæller han.

Han oplever, at mange har tendens til at tænke, at stress er lig med højt arbejdspres. Og i høj grad skyldes ydre faktorer.

Men samtidig ser vi mange eksempler på mennesker, som arbejder få timer, men stadig føler sig stresset, fortæller Mads Hyldig og refererer til de danskere, der lige nu går ledige:

”Nogle af dem, der er allermest stresset i vores samfund, har faktisk ingen opgaver. De er jobløse. Det er jo nogle af dem, der stresser allermest. Det kan godt være, de ikke oplever arbejdspres, til gengæld har de rigtigt meget tid til at bekymre sig om, hvorvidt de får et arbejde. Og det er jo et godt eksempel på, at stress også kan komme indefra,” siger han.

Han fortæller, at mange virksomheder allerede arbejder meget for at forebygge stress. Uden det altid hjælper:

”Mange virksomheder er dygtige til at håndtere de ydre faktorer, og man har nogle gode tiltag: Man sørger for, at folk ikke arbejder for meget. Man sørger for, at der ikke er for mange opgaver. Man sørger for at opgaverne er veldefinerede. Man sørger for at arbejde med ledelsen, så de er dygtige. Men alligevel er der meget mistrivsel.”

Mads Hyldig mener altså, at vi skal gøre op med forestillingen om, at det udelukkende er de mange arbejdsopgaver eller de mange timer om ugen, der stresser os. Vi har brug for et mere nuanceret syn på stress, hvor vi også tager vores bekymringer med ind i ligningen.

”Hvis jeg hele tiden tænker på, hvad der kan gå galt, om jeg er godt nok forberedt og forsøger at kontrollere ting, jeg ikke kan kontrollere, så får jeg det ikke godt. Så får jeg netop stress- og angstfølelser i kroppen,” forklarer han.

Ikke et quickfix

Et af de råd, Mads Hyldig giver til sine kunder, der oplever mange bekymringer i deres hverdag, er, at de skal give sig selv en bekymringskvote.

Altså et fast, dagligt tidspunkt, hvor man giver sig selv lov til at bekymre sig. Det kan eksempelvis ligge fra klokken 20.00 til 20.30, fortæller han.

I det tidsrum må man så bekymre sig så meget, man vil og om hvad, man vil. Men uden for det tidsrum skal man øve sig i at udskyde sin bekymringer.