Startede som træt tømrerdreng og fandt sin rette hylde i sportens verden: Her er AaB-direktørs CV

Et arbejdsliv er for langt de fleste mennesker et sjovt, spændende og udfordrende forløb med både op- og nedture.

I serien ”Mit CV” får du et indblik i et menneskes karriere på arbejdsmarkedet, hører om de erfaringer, der er gjort undervejs, og hvordan de forskellige jobs har været med til bringe de medvirkende til, hvor de er i dag både som menneske og medarbejder.

Fælles for de personer, der medvirker i serien er, at de i dag har deres arbejdsplads i Nordjylland.

Jesper Elkjær er kommerciel direktør hos AaB A/S, 49 år og fra Farsø. Er bosat i Silkeborg, har en kæreste og fire børn. Her er Jespers CV:

1989-1990: Arbejdsdreng hos tømrerfirma
Mine forældre boede i Norge, jeg havde været på efterskole i Havbro og skulle have mit første rigtige arbejde. Ligesom min far og alle hans brødre, skulle jeg selvfølgelig være håndværker. En af mine kammeraters far havde et tømrerfirma, og jeg fik et kulturchok. Jeg skulle stå klar ved bageren i Farsø kl. 6.30, hvor jeg blev hentet og kørt til Ullits. Så ventede der en arbejdsdag med nogle hårde tømrere. Lige så snart jeg kom hjem, væltede jeg i seng på grund af træthed. Jeg vil ikke sige, at jeg ligefrem tudede mig i søvn, men jeg var godt nok træt af at falde i søvn, for så vidste jeg, at det hele startede forfra dagen efter.

Hvis noget efterfølgende har været træls på mit job, så husker jeg tilbage på morgener sidst i november, hvor man arbejdede udenfor, og skulle gøre alt det hårde arbejde for tømrerne. Det var gode lærepenge, jeg tjente der.

1990-1995: Mesterlære hos H.P. Sport i Farsø
Jeg havde trods alt gjort et godt indtryk hos tømrerfirmaet, for jeg blev tilbudt en læreplads. Samtidig søgte de en lærling til den lokale tøj-og sportsbutik. Det blev jeg draget af, og de kendte mig, fordi jeg havde været der i praktik i 9.klasse. Jeg fik en god chef, som kunne tilrette en lidt vild, ung knøs som mig, der samtidig boede alene, fordi mine forældre var i Norge.

En lørdag kom jeg en halv time for sent, fordi jeg havde været i byen lidt for længe. Jeg havde stor respekt for min chef, så jeg løb rundt og solgte alt, hvad jeg kunne. Da butikken lukkede klokken 13, blev der lige sagt ”Jesper”, og jeg vidste den kom. Det eneste han sagde var, om vi ikke skulle aftale, at jeg aldrig kom for sent igen. Det blev sagt på en rigtig god måde. Jeg arbejdede der i næsten fem år og kom kun for sent den ene gang. For mig var det et godt eksempel på, hvordan man er en leder.

1995: Skilærer mm. på hotel i Kongsberg i Norge
Jeg havde en kammerat, der var skibums, og synes det lød megaspændende. Jeg kiggede i Nordjyske og så, at der var job på et skisportshotel i Norge. Jeg pakkede min rygsæk, tog afsted og blev indlogeret på et værelse med tre-fire andre gutter. Min arbejdsdag startede med at gøre toiletter rene på skicentret. Når jeg var færdig med det, skulle jeg hjælpe med udlejning af ski. Midt på dagen havde jeg skiundervisning af børn, og efter det skulle jeg tilbage i skiudlejningen. Når den lukkede klokken 17, var jeg bartender i et par timer. Så fik man aftensmad, inden der var diskotek i kælderen på hotellet. Sådan var det syv dage om ugen. Man levede i nuet.

En lørdag vågnede jeg på et tomt hotel. Sæsonen var slut, og det var først der, det gik op for mig, at jeg skulle finde på noget andet. Jeg tog til Oslo og stod ved en skillevej. Skulle jeg tage færgen til Frederikshavn eller snuppe den store tur til København. Jeg valgte det sidste.

1995-1998: Salgsassistent, Sportmaster-butikker i København og Århus
Jeg boede hos min søster og gik rundt med ansøgninger på Strøget. ”Jyde uddannet inden for tøj”. Hvis du kunne snakke jysk kunne du få et job, og jeg fik et hos Sportmaster på Kultorvet. Det var John Jørgensen fra Hjørring, der ejede butikken, og jeg hjalp ham med at åbne Sportmaster på Amagerbrogade og på Nørrebro. Så der var travlt.

Det var en fantastisk tid, og jeg boede i Nyboder, hvor jeg sov på sofaen hos en kammerat, der var garder og havde fået stillet en bolig til rådighed. Efter et stykke tid skulle han ikke være garder mere og ville hjem til Farsø, men det var jeg ikke klar til. Uden at sige noget ondt om Farsø, havde jeg lyst til mere. Jeg ringede til min ven Niels Christian Jørgensen, der tidligere har stået på mål for AaB, som boede i Århus og spurgte, om jeg måtte sove hos ham et par dage. Jeg brugte mine forbindelser indenfor Sportmaster og fik job i en butik i Viby.

1998–2003: Marketingskoordinator, DBA (Den Blå Avis)
Jeg fik min første computer i 1998. Den var tyk som et ondt år, men jeg var dybt fascineret og hentede min første ulovlige musikfil på Napster. Det revolutionerede min verden. På det tidspunkt var der kun en virksomhed, der søgte folk med noget IT-interesse. Det var hos Den Blå Avis. Jeg startede i salgsafdelingen men efter kort tid, var der en ledig stilling som marketingskoordinator, og den hapsede jeg. Der tænkte jeg, at nu er jeg på den rigtige hylde, det er sådan noget, jeg gerne vil.

Det var også her, jeg første gang stiftede bekendtskab med fodboldsponsorater. Jeg havde kontor lige ved siden af chefen Frank Ludvigsen. En dag kom der fire repræsentanter fra AGF til møde, og der ville jeg virkelig gerne være en flue på væggen. Uden at helt at kunne sige hvad det var, vækkede det noget i mig.

2003-2004: Chefindkøber, Dansk Supermarked
Jeg fik et jobtilbud fra Dansk Supermarked. Det var i Sallings sportsafdeling i Aarhus. På det tidspunkt var Salling den største sportsbutik i Danmark målt på omsætning.

Jeg var blevet far for første gang, og vi fik en melding om, at stormagasinet skulle bygges om, og sporten skulle lukkes ned. Der tænkte jeg for første gang, at det her orker jeg bare ikke. Jeg knoklede 80 timer om ugen derinde. Jeg var ikke glad nok for jobbet til, at jeg gad at bruge to eller tre år på at pakke en butik ned og så flytte den rundt, hver tredje eller fjerde uge for at gøre plads til håndværkere. Jeg blev næsten bange for, at jeg ville slide mig selv ihjel og sagde op.

2004-2006: Marketingschef, Equinox Fitness
Der var 12-13 centre rundt omkring i Danmark, og jeg skulle markedsføre dem, så der kom nye medlemmer. Det var typisk med store januar-kampagner. Kæden blev solgt til islændinge, der havde penge dengang. Selskabet blev splittet op og alle i administrationen blev fyret.

2006-2007: Salg- og markedschef, Danske Bank
Det var et fejlcast. Danske Bank havde lavet en ny strategi og ville have nye folk udefra. Så stillingen som Salg- og markedschef blev oprettet. Banken havde ni regioner i Danmark, og jeg sad i regionsledelsen i Region Midtjylland med ansvar for vores pensionsrådgivere. De var sindssygt dygtige og havde været der i mange år. De fik en grønskolling som mig, der aldrig havde sat mine ben i et pengeinstitut andet end for at få hævet min kassekredit.

Der var noget, jeg var god til, og noget jeg slet ikke kunne finde ud af. Det jeg var god til, var at arbejde med sponsorater. Jeg skulle fordele en pose penge ud til filialerne og være sparringspartner. Derudover skulle jeg indgå sportssponsorater på vegne af Danske Bank. Jeg skulle også lave en masse lavpraktiske opgaver for direktøren. Det var en blæksprutte-funktion, men det der tændte mig var sponsorarbejdet. I 2007 kom finanskrisen, og så blev stillingen nedlagt i alle bankens regioner.

2007-2011: Salg- og marketingdirektør, Just Eat
Min gode kammerat Morten Larsen, som jeg havde arbejdet sammen med hos Den Blå Avis, ringede til mig og sagde, at jeg skulle komme og arbejde med ham. Han havde droppet et job som produktchef hos DBA. Jeg sagde, at vi havde grinet noget af ham, fordi han var skiftet til sådan noget pizza-halløj. Vi anede ikke, hvad han havde gang i. Jeg tog til møde med Morten og Jesper Buch og udover dem, var der kun en udvikler ansat. Jeg blev den tredje eller fjerde fuldtidsansatte hos Just Eat, og vi anede ikke, hvor stort det kunne blive. Kunne vi bare få en god løn, var vi tilfredse.

Jeg er sikker på, at jeg kunne havde fået en procent af firmaet mod ikke at få lønforhøjelse i et år. Sådan var det dengang. De første år var der underskud. Så tog det fart, og vi vidste godt, at vi havde gang i noget helt ekstraordinært. Vi åbnede selv i Sverige, Norge og Holland, og så kom der nogle ind i firmaet, der var mere corporate. De sagde, at 35 procent af al take away i Europa blev solgt i UK, og fokus skulle rettes mod det marked. Så alle de penge vi tjente blev kastet i UK-kassen.

Det var sjovt at være med fra, at vi bøvlede med prisen på skrivebordene i vores første lejede kontor til, at vi var så mange i Danmark, at jeg knap nok havde styr på, hvem der var ansat.

2011-2015: Adm. direktør, Osuma.
Hele Just Eat rykkede til UK, og der kom ny koncerndirektør, som ville rydde op i de gamle drenge, der sad og brokkede sig i Danmark. Så vi stoppede, og det vidste vi godt ville komme. Vi tænkte, at nu gør vi det hele igen bare med dagligvarer på nettet. Det var hårdt arbejde, det var sjovt og vi troede på det, men vi var for tidligt ude. Vi endte med at sælge til Coop for de samme penge, som vi var kommet ind med.

2015-2020: Kommerciel chef, AGF
Jeg har boet i Aarhus i mange år, og da Jacob Nielsen (nuværende direktør, AGF red.) kom til, tænkte jeg, at nu sker der noget og umiddelbart efter blev jobbet slået op. Jeg fik et helt nyt ansvarsområde. Der var ikke nogen, som havde en tilsvarende stilling i Danmark på det tidspunkt, hvor man kun har ansvaret for de største partnere.

Jeg havde fem fantastiske år i AGF. Vi var på en vækstrejse, hvor vi inden for mit ansvarsområde gik fra at sælge for 37 millioner til 65 millioner. Jeg lærte rigtig meget af Jacob, han havde jo masser af erfaring, så jeg sugede mig bare på. Da jeg kom til AGF, fandt jeg den hylde, jeg vil være på resten af mit arbejdsliv. Det er ikke sikkert, det bliver i en klub, men det bliver i sportens verden.

2021-??: Kommerciel direktør, AaB:
Jeg havde sagt i AGF, at de nok ikke skulle regne med, at jeg var der i 15 år, så da muligheden for at komme ”hjem” til Nordjylland opstod, var jeg klar til at prøve det. Jeg tog springet til AaB, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre en markant forskel med hensyn til det koncept, som salg- og marketingsafdelingen skal bruge for at løfte os. Vi har allerede lavet en hel masse tiltag. Jeg er superglad for at være i AaB. Jeg var lidt i tvivl om, jeg kunne komme til at elske klubben, som jeg gjorde engang, men der var en tiltrækning og kærlighed lige med det samme.