“Her hviler Bagermester Jørgensen”. Ville du skrive dit job på din gravsten?

“Hvad laver du så til dagligt?”.

Hvis du svarer på det spørgsmål med, hvad din jobtitel er, jamen så tror jeg, du er som mange af os andre.

Det er der ikke så meget at sige til. For arbejde og historien om, hvem vi er, hænger tæt sammen. Ikke kun udadtil men også i din egen selvforståelse.

Faktisk kunne noget tyde på, at jo bedre du er til at identificere dig med dit job, dets nemmere har du det, når arbejdet kræver lidt ekstra af dig. En undersøgelse lavet af Krifa i 2019 viste, at de, som i høj grad identificerer sig med deres arbejde, også ofte er dem med højere arbejdslyst. Samtidig vil man også opleve, at balancen mellem arbejde og privatliv er bedre.

Men hvorfor er arbejdet så vigtig for os? Og hvordan klarer vi en samtid, hvor man ofte skifter job flere gange i livet?

Jeg har spurgt Peter Busch-Jensen, psykolog, lektor på Roskilde Universitet og forsker i arbejdsliv, om, hvordan vi skal forstå sammenhængen mellem vores identitet og vores arbejde.

"Der findes desværre ikke noget enkelt svar på spørgsmålet, men der er dog ting, vi kan sige om arbejdets betydning for vores identitet.

For det første ser det ud til, at vi mennesker generelt føler et vist behov for at bidrage til noget, der rækker udover os selv, i takt med at vi bliver optaget af spørgsmål om, hvem vi er og hvad vi kan.

Det at udføre og have et arbejde har derfor ofte en vigtig betydning for vores oplevelse af identitet, fordi vi også lærer om os selv, vores færdigheder, om andre og om verdens virkemåde gennem vores arbejde.

Vores arbejde bidrager fx ofte med struktur til vores hverdag, samt med oplevelser af pligter og forventninger, der bidrager med en oplevelse af, at vi ikke er ligegyldige, men gør en forskel og er forbundet med andre.

Samtidig er arbejde typisk også et sted, hvor vi møder udfordringer og må lære nyt, hvorfor det at have et arbejde typisk også bidrager med en oplevelse af, at vi bevæger os og udvikler os. Arbejde er derfor ganske vigtigt for de fleste menneskers oplevelse identitet. Ikke kun fordi det også giver os en indkomst, men fordi det bidrager med en masse positive ting til vores tilværelse."

Overordnet set er der mange ting, som kan gøre os glade for et arbejde og tilsvarende utilfredse med det, hvis de udebliver.

Oplevelsen af, at ens arbejde giver status, fordi det betragtes som svært eller anerkendes som vigtigt og/eller prisværdigt; Oplevelsen af at ens løn giver adgang til en masse spændende livsmuligheder; Oplevelsen af, at ens arbejde konkret i hverdagens giver én glæde og adgang til opgaver, social kontakt og fællesskab.

Eller oplevelsen helt generelt af dagligt at blive set, hørt og respekteret.

For de fleste mennesker er det sjældent én enkelt ting, der er afgørende for deres arbejdsglæde, men flere forskellige. Og det er typisk først når en række kvaliteter i ens arbejde mangler, at vi beskriver et enkelt forhold, fx bedre løn, som afgørende.

Jeg tror, oplevelsen af pludselig tabt arbejdsidentitet har mange ligheder med oplevelsen af andre livskriser, hvor man af forskellige årsager pludselig mister adgang til dele af ens vanlige livsfortælling og derfor også mister ens fodfæste i en periode, indtil en ny fortælling er kommet på plads.

Det tager tid og i mellemtiden rammes man måske i en periode af tristhed, manglende energi, søvnproblemer og fornemmelsen af tomhed og meningsløshed. Det er tilstande, der på sigt kan lede til social isolation og forværring.

Typisk hjælper det at erkende, at ens problem hverken er unikt og sjældent skyldes, at der er noget galt med én selv. Vi kommer alle før eller siden i situationer, hvor vi må redefinere os selv.

Det tager tid, men ofte kortere tid, hvis vi faktisk tager os tid, undlader at skamme os, men i stedet rækker ud efter andre.

Går man en tur på kirkegården, kan man ofte se en masse gravstene med indgraveringer som ”Her hviler Bagermester Peter Hansen, Snedkermester dit eller Banddirektør dat”.

Det er altså ikke noget helt nyt at vi mennesker forbinde arbejde med vores identitet.

Faktisk er det nok de færreste, der i dag vil gå helt så langt, som at få deres arbejdstitel på deres gravsten. Nok også fordi de færreste i dag kun har haft én slags arbejde.

Jeg tror, det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet for mange mennesker er mindst lige så vigtigt i dag som tidligere, men det at have et arbejde, samtidig har fået en lidt anden betydning end tidligere.

På den ene side er det takket være den moderne velfærdsstat utvivlsomt blevet langt nemmere end tidligere at overleve uden et lønnet arbejde. På den anden siden betyder den moderne velfærdsstats, at vi hjælper hinanden og af samme grund føler en større ret til at blande os i, hvad og hvor meget andre bestiller.

Sideløbende med alt dette, er det, vi kalder arbejde, under stor forandring. På den ene side ser det ud til. at vores arbejdsliv knyttes endnu stærkere til vores identitet i takt med, at vi fremover vil se arbejdslivet knyttet sammen med endnu flere dagsordener: hensyn til miljø og klima, til geopolitik og social ansvarlighed osv..

På den anden side ser det også ud til, at vi føler stadig mindre loyalitet overfor den enkelte arbejdsplads eller opgave, men at i stigende grad ’shopper’ rundt i både opgaver og ansættelsessteder.

Parallelt med disse udviklinger er vores arbejde også ved at flytte ud af mange af dets vante rammer, koder, kendetegn og steder: vi arbejder i stigende også hjemmefra med uglet hår i vores pyjamas; Vi tjener måske penge ved at leje dele af vores lejlighed ud på AirBnb, eller lever af at poste billeder og skrive opskrifter på Instagram.

Kort sagt: er der en udvikling? Ja, bestemt, der er mange og de stritter i mange forskellige retninger.