Det kalder sygeplejerskerne dig, når du flygter ud af sengen eller ikke vil forlade den

Hvis der er en faggruppe, som jeg kan have særligt svært ved at forstå, så er det de sundhedsfaglige. Det er nemlig sjældent, jeg smider om mig med latinske begreber.

Efter en samtale med sygeplejerske Astrid Groth har jeg dog fundet ud af, at det ikke kun er de latinske termer, jeg ikke kendte.

De har også en del danske udtryk, som ikke er nemme at afkode. Men det har jeg heldigvis fået hjælp til.

Hen over sommeren undersøger vi en række af de floskler, som forskellige faggrupper bruger i mødet med andre faggruppe. Serien kalder vi ”Buzzwords i brancher”.

For når vi møder andre faggrupper, bemærker vi ikke nødvendigvis de indforståede floskler – og det kan skabe misforståelser og usikkerhed.

I fjerde artikel har vi fået hjælp af sygeplejerske Astrid Groth til at oversætte sygeplejerskernes buzzwords og floskler.

”Når vi skal teste i vores journalsystemer, bruger vi Nancy Berggrens journal. Hun har et fiktivt cpr-nummer, og hun figurerer mange steder på kryds og tværs af afdelinger.

Her i Region Nordjylland har vi jo netop skiftet journalsystem, så der har vi benyttet Nancy Berggrens journal til at teste og øve os i systemet.”

”Det er udtryk, vi bruger til at beskrive patienter. Hvis de er sengekære, så er de dovne og vil ikke ud af sengen, selvom de egentlig godt kan.

Hvis de er sengeflygtige, flygter de fra sengen. Det er typisk demente patienter eller andre patienter, vi ikke vil have ud at gå.

Så når vi læser i en journal, at en patient har været meget sengeflygtig om natten, så ved vi, at personalet har haft meget travlt med den patient.”

”Det er et udtryk, vi bruger og smiler lidt af.

Det betyder, at man har med en patient at gøre, som har brug for at snakke meget. Det er typisk patienter, som bliver indlagt og er vant til at gå derhjemme alene. Når de så kommer ind på sygehuset, har de nogen at snakke med, og så kan vi stå og pludselig skulle høre om naboens døde kat.

Man kan komme langt omkring med den type patienter, selvom man egentlig bare skulle ind at aflevere noget medicin.”

”Det siger vi, når vi er ved at gøre klar til en operation eller under operationen. Når man har en time-out, lytter man til patientens CPR-nummer, hvad der skal laves på kroppen og hvilken slags operation, der skal laves.

Efter nogle operationer laver man det også, når operationen er færdig, så personalet er enige om, hvad der nu skal laves.

Man kan godt komme til at lægge som patient og tænke, om personalet overhovedet har styr på noget, når de spørger ind til, hvor krydset skal sættes.”