Frygter du præsentationer? Sådan overkommer du nervøsiteten
Præsentationer kan frembringe svedige håndflader ved de fleste. I denne artikel fortæller Lise Hansen, selvstændig kommunikationstræner, hvorfor præsentation er så nervepirrende for mange. Hun giver dig også sine råd til, hvordan du kan tøjle nervøsiteten.
Det er vigtigt at kunne præsentere i arbejdslivet. Vi gør det nemlig hele tiden. Både i klassiske situationer, hvor vi holder oplæg for mange, men også når vi blot forsøger at formidle et budskab til andre.
Derfor kan det være frustrerende, når nervøsiteten melder sig. Især når der medfølger uvelkomne følgesvende som rystende hænder, tør mund og bævende stemme.
Kommunikationstræner Lise Hansen har hjulpet politikere, ledere og store virksomheder med at blive stærke formidlere i over 10 år. Præsentationsfrygten møder hun ofte; uanset hvem hun træner.
Uddannet Cand. Mag. i kommunikation og selvstændig kommunikationstræner gennem 10 år.
Har trænet politikere, ledere og organisationer som Pfizer, Novo Nordisk og Novozymes i præsentationsteknik og interpersonel kommunikation.
Arbejder og er bosat i Nordjylland.
Så hvad er det, der gør os nervøse ved at skulle holde en præsentation? Og hvad kan vi gøre for at overkomme nervøsiteten? Det giver Lise Hansen sit perspektiv på her.
Der findes ikke noget, der hedder ”en perfekt præsentation” eller ”en perfekt formidler”, og i øvrigt er det pænt kedeligt, hvis det hele bliver alt for poleret.
Hvorfor bliver vi nervøse?
”Jeg tror på, at der er to typer af formidlere: Der er dem, som bliver nervøse, og så er der dem, som lyver,” siger hun med et grin. ”Vi bliver alle nervøse i en eller anden forstand. Det jeg prøver at tappe ind i er, hvorfor kunden er nervøs.
Jeg har arbejdet med kommunikationstræning og præsentationsteknik i mere end 20 år, og jeg bliver stadig nervøs, når jeg skal stå på en stor scene foran mange mennesker, selvom jeg lever af det. Det bliver jeg, fordi der er noget på spil.
Vi er for det første flokdyr. Så i øjeblikket jeg stiller mig op, så trækker jeg mig væk fra flokken og er mere sårbar. Derfor er der noget i os, der trækker for at komme ned at sidde igen, tilbage til at være en del af gruppen.
For det andet har mange af os alt for høje krav til os selv i forhold til, hvordan det bør være og se ud, når vi præsenterer, samtidig med, at vi har lave forventninger til egen formåen. Men der findes ikke noget, der hedder ”en perfekt præsentation” eller ”en perfekt formidler”, og i øvrigt er det pænt kedeligt, hvis det hele bliver alt for poleret.”
Hvad handler nervøsiteten om?
”Typisk handler nervøsiteten om, at vi frygter ikke at være gode nok. Det kan være i forhold til andre: Vi kan måle os mod kollegaerne, som også holder præsentationer, og som vi måske synes gør det så meget bedre, end vi selv er i stand til. Måske er chefen med på mødet, hvilket kan skabe en nervøsitet for, hvad han eller hun synes om præsentationen.
Det kan også være, vi føler, at vi ikke ved nok om stoffet, vi skal udtale os om. Det kan være frygten for at glemme noget eller for ikke at kunne svare på spørgsmål. Det er katastrofetanker, som kommer, fordi vi sættes udenfor flokken og er alene.”
Nervøsiteten behøver dog ikke være negativ.
Lise Hansen skelner mellem to typer af nervøsitet. Den ene er, at du er bange for, at noget går galt. Den anden er, at du er spændt på at formidle det, du gerne vil sige, og du er spændt på, hvordan det bliver modtaget. Altså en følelse af positiv forventning snarere end en følelse af, at det kommer til at gå dårligt.
Der er stor forskel på den psykiske tilstand, selv om den fysiske reaktion i kroppen kan være den samme.
Den type nervøsitet, der handler om at være spændt, er mere positivt ladet, og den er relevant at fokusere på. Med den kan du vende dit mindset, når du står overfor en ellers nervepirrende præsentation.
Sådan modarbejder du nervøsiteten
”Langt de fleste vil have din ryg, også selv om du tror det modsatte. De kan sagtens acceptere, at du er nervøs eller spændt, og at man kan se og høre det fysisk. Derfor er det bedste faktisk at italesætte frygten. Byd velkommen og fortæl, at du er nervøs. Fordi:
Så er det sagt. Så behøver publikum ikke at gætte på, hvorfor du ryster på hænderne, og det bliver ikke en distrahering.
Når du italesætter, hvad der er svært, tager du magten fra frygten. Så kan du bedre være i det,” forklarer hun.
Derudover kan du, ifølge kommunikationstræneren, tage magten tilbage gennem dit kropssprog:
”Du kan bruge høj status. Det er en positur, hvor du retter ryggen, trækker skuldrene tilbage og løfter hagen. Du åbner på den måde dit kropssprog op, bliver inkluderende overfor publikum, og du signalerer overskud, kompetence og selvsikkerhed.
Du kan også bruge den som power pose, inden du skal ind. Det, der er så interessant ved kropssproget er, at du kan fake it till you make it. Du kan gennem kropssproget overbevise din hjerne om, at du da slet ikke er så nervøs alligevel.
Det konkrete råd her er, at du skal gøre det modsatte af det, din krop byder dig. Når du er nervøs, spænder du op og krummer ryggen lidt. Du glemmer at kigge på folk. Du glemmer at smile og trække vejret. Gør det modsatte. Ret dig op, skab kontakt, tag pauser, træk vejret og smil. Sådan kan du snyde hjernen til at tro, at du er rolig, og du har styr på det.”
