Industri

Mangler 300 millioner før virksomheden kan nå i mål: Alligevel sover Ruth trygt om natten

Bølgeenergi-virksomheden Crestwing lever af finansiering gennem puljer. Får de ikke de penge, de søger, kan Ruth Bloom i yderste tilfælde være nødt til at dreje nøglen om, og så vil 17 års arbejde være spildt. Alligevel er Ruth Blooms hoved ikke fuld af bekymringer.

Det kan være hårdt at være en i branche, hvor fremtiden er usikker. Men Ruth Bloom, direktør i bølgeenergivirksomheden Crestwing, kan godt lide det. Mest fordi at hun i sine egne øjne arbejder for noget, der kan gavne mange mennesker. Foto: Bente Poder.

Et 65-tons tungt, gul metal-anlæg står og gynger med vandet i industrihaven i Frederikshavn.

“Tordenskiold” står der på siden med store, sorte bogstaver, der træder frem på den gule baggrund.

På kajen står Ruth Bloom i vinden og fortæller, hvordan Tordenskiold kan omdanne bølgernes kraft til energi, der forhåbentlig på sigt kan forsyne stikkontakter i byer verden over.

Hun er direktør for Crestwing, virksomheden der står bag Tordenskiold, og hun har et mål om, at virksomheden skal producere bølgeenergi, der skal være et supplement til de andre vedvarende energikilder som sol- og vindenergi.

Tordonskiold har de seneste 14 måneder ligget i Nordsøen. Arkivfoto.

Skal finde knap tre millioner dette forår

Det har kostet knap 20 millioner kroner at nå til i dag, hvor Tordenskiold ligger i vandet. Anlægget er ikke færdig endnu, men er i en fase, hvor den samler data, der kan være med til at bygge et større og optimeret anlæg.

Dette forår er Ruth Bloom igen ude og finde finansiering. I december 2022 fik hun tilført 7,1 millioner kroner til projektet. Det kræver dog, at hun kan finde 2,8 millioner i egenbetaling dette forår.

Inden drømmen om en pilotpark med anlæg fra Crestwing, skal blive en realitet, skal der findes knap 300 millioner kroner i alt.

Pengene bliver søgt gennem puljer i enten EU, Danmark eller andre lande, som er øremærket til forskning af vedvarende energikilder.

Læs mere om Crestwing her

Crestwing startede i 2005, hvor Ruth Bloom og hendes nu afdøde mand, Henning, lavede de første test i Nordsøen.

I 2008 fik Crestwing sin første tilførelse af kapital gennem de daværende PSO-midler gennem Energistyrelsen. Pengene blev opkrævet over elregningen hos forbrugerne. Pengene var øremærket til at støtte miljøvenlig elproduktion og forskning.

Siden da er Crestwing blevet støttet af eksempelvis Energinet, EUDP-midler, Forsyningen og Markedsmodningsfonden.

Crestwing samarbejder blandt andet med Aalborg Universitet, Aarhus Unversitet, DTU, Harvard University og Stanford University.

Målet er, at Crestwing kan udvikle et anlæg, der kan hjælpe energiforsyning i Danmark og resten af verden.

Siden Crestwings begyndelse i 2005 har Ruth Blooms mission med bølgeenergi været afhængig af, at andre kan se en idé i det. Hvis ikke hun kunne få det finansieret, ville Crestwing lukke.

“Der er helt klart mange, der ikke ville kunne sidde i min stol,” siger hun.

“For man skal virkelig ikke lade pengene sætte sig på nerverne.”

Men hun elsker at sidde i sin stol. Hun kastede sig ikke ud i bølgeenergi, fordi hun drømte om millioner på bankbogen eller et sommerhus med havudsigt. Hun er her for miljøsagen.

Hun er uddannet klejnsmed, men har i mere end 30 år haft blik for, at olie og plast ikke kan blive ved med at være en del af danskernes hverdag.

“Når folk snakker om scenarier, så kan jeg ikke være med, for jeg kan ikke forestille mig alt det, og derfor har jeg ingen dommedagsforestillinger."
Ruth Bloom, direktør i Crestwing
Målet er at få fem millioner tilført dette forår. 2,8 millioner skal gå som egenbetaling til EUDP-midlerne, mens de resterende skal gå til at udvikle forretningen. Foto: Bente Poder

Hun har dyrket sin egne grøntsager og affaldssorteret så længe, hun kan huske.

Nu er hun direktør i Crestwing, der skal finansieres af andre. Det kan være hårdt, men der er særligt en ting, der får hende igennem de svære tider.

“Denne energiform kan gavne andre end mig, hvis den ikke kunne det, så havde jeg ikke gidet at bruge så mange kræfter på det,” siger Ruth Bloom.

“Så længe jeg har til dagen og vejen, er jeg lykkelig. Det er et privilegium at arbejde med noget teknologi, der kan hjælpe verden et bedre sted hen.”

Hun og Henning, hendes nu afdøde mand, startede Crestwing sammen.

For seks år siden døde Henning, og siden da har Ruth Bloom været ene-direktør for Crestwing. Hun ejer i dag 56,8 procent af virksomheden, mens resten ejes af børn og investorer.

Ingen fantasi til dommedagsforestillinger

Det kan til tider være hårdt at drive en virksomhed, som hurtigt kan lukke, hvis ikke finansieringen kan findes.

Ifølge Ruth Bloom har hun en fordel i, at hendes hjerne er blottet for fantasi.

“Når folk snakker om scenarier, så kan jeg ikke være med, for jeg kan ikke forestille mig alt det, og derfor har jeg ingen dommedagsforestillinger. Jeg tager en dag af gangen, fordi jeg aner ikke, hvad der sker i fremtiden”

I stedet prøver hun at takle de konkrete opgaver, der er foran hende. Eksempelvis er Tordenskiold lige kommet på land, efter 14 måneders test i Kattegat

“Jeg er jo klejnsmed, så forretningsverden er ikke det, jeg har beskæftiget mig mest med."
Ruth Bloom, direktør i Crestwing

Opgaven er nu at optimere anlægget på baggrund af data fra de 14 måneders test i Kattegat

Selvfølgelig gælder det om at være på forkant med fremtiden, så hun ved, hvornår hun skal søge diverse puljer, men at hun mangler godt 100 millioner, før hun kan bygge et bølgekraftanlæg, der kan generere 2,5 MW i 2026, tænker hun ikke over nu.

“Ikke et sekund.”

En grøn klejnsmed i forretningsverden

I december 2022 fik Ruth Bloom og Crestwing bevilliget 7,2 millioner kroner fra Energistyrelses Energiudvikling og demonstrations program (EUDP) til at fortsætte arbejdet med Tordenskiold.

Ruth Bloom og Crestwing havde søgt midler gennem puljen tre gange tidligere, hvor de fik afslag.

Den første ansøgning blev sendt tilbage i marts 2021, hvor afslaget blev begrundet med, at business-casen i Crestwing var for dårlig.

At pitche til forrentingsfolk er ikke Ruth Blooms spidskompetence. Derfor er det ofte hendes søn, der tager til netværk- og forretningsmøder. Hun er dog blevet bedre til det, efter hun har fået konsulenthjælp, der har gjort hende klogere på, hvad det egentlig er, investorer gerne vil vide. Foto: Bente Poder.

Der fandt Ruth Bloom ud af, at hun var nødt til at hente hjælp udefra. Hun fik tilknyttet konsulenthjælp, der kunne hjælpe hende med at formidle Crestwing og bølgeenergiens perspektiver.

“Jeg er jo klejnsmed, så forretningsverden er ikke det, jeg har beskæftiget mig mest med,” siger hun.

“Det er først den seneste tid, hvor jeg er blevet helt bevidst om business-verdenen med investorer og pitches. Det er virkelig noget, jeg har måtte uddanne mig i.”

Tidligere havde hun et langt PowerPoint på omkring 30 slides, som hun viste frem, når hun var ude og pitche Crestwing til samarbejdspartnere og investorer.

Nu er det PowerPoint skåret ned til 6 slides.

“Vi er blevet meget klogere på vores selling-points. Investorer vil se, hvordan vi er konkurrencedygtige og ikke, hvordan maskinen virker helt ned i detaljen.”

Slidsene har et flot udtryk, hvor der er brugt tid og detaljer på at få det hele til at fremstå fra sin bedste side.

De såkaldte “selling-points” står tydeligt fremhævet, så investorer blandt andet kan få indblik i, hvordan Crestwings model er nem skalérbar, fordi den kan laves på et skibsværfter verden over. Og samtidig hvordan strømmen fra bølgeenergi på sigt kan blive konkurrencedygtig med priserne på vind- og solenergi.

Vind i bølgeenergiens sejl

Tidligere har Ruth Bloom - og hendes søn, der oftest er ude at pitche Crestwing som forretning - fået mange afslag. Dels fordi Crestwings business-case ikke har fået formidlet stærkt nok, og dels fordi der har været en vis skepsis om bølgeenergi.

Men direktøren fornemmer, at vinden er ved at vende for bølgeenergi.

“Da energien var billig, var der ikke mange, der så vores vej, fordi bølgeenergibranchen er niche. Men efter energipriserne er steget, og der er kommet usikkerhed på den front, er der kommet større interesse for alternative energiformer,” siger Ruth Bloom.

Der er udsigt til en lysere fremtid for bølgeenergi, mener Ruth Bloom. Efter den seneste tids energikrise er der kommet mere fokus på alternative energiformer. Foto: Bente Poder.

Sådan håber hun, at det bliver ved med at være.

For Ruth Bloom tror, at bølgeenergi kan være endnu en troværdig kilde til vedvarende energi, der kan forsyne fremtidens stikkontakter.

Det er en hård branche at være i, fordi hun simpelthen ikke ved, om Crestwing når i mål. Men hun er stolt over, hvor virksomheden er 17 år efter, hun og Henning lavede de første test.

Hun kæmper videre i den usikre branche.

“Hvis du virkelig vil noget med dit liv, så kræver det noget af dig. Det kan være din fulde opmærksomhed eller alle dine kræfter. Her er det så også usikkerheden, der kan knække nogle, men jeg tager en dag af gangen.”