Monica Aaen: “Vores produkt kan man købe alle steder. Men det er relationer, der gør forskellen”

Vigeur fejrer årsskiftet med at spørge nordjyske ledere og erhvervsfolk, hvad der optog dem i 2023 – og hvilke store opgaver der venter i det nye år.

I dag skal du møde Monica Aaen, der er 38 år og erhvervsdirektør i Sparekassen Danmark, Aalborg.

“Personligt har det været den lederuddannelse, som alle ledere i organisationen har været på det sidste halvandet år.

Det giver virkelig nogle ting at arbejde med, der hverken ikke er løst hverken i dag eller i morgen, men som hele tiden ligger i baghovedet. Så for at få det ud derfra, er jeg faktisk begyndt at skrive i en bog hver måned, hvor jeg reflekterer over, hvor jeg gerne vil flytte mig.

Men det behøver ikke være noget vildt karrieremæssigt – det kan også være små ting i privatlivet.

På vegne af hele teamet har det været stort at opleve resultatet af den fusion, vi har været igennem med Sparekassen Danmark.

Det er præcis to år siden, vi fusionerede Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank – hvor jeg skulle bringe to hold sammen, og vi fik en masse nye kollegaer. Så for manges vedkommende har det jo været som et helt nyt job.

Men selvom vi undervejs har manglet ressourcer og ikke nødvendigvis har kunnet lave vores egne guf-opgaver, så er vi virkelig rykket sammen i bussen og har leveret nogle sindssygt gode resultater i år.

Det gør mig pivstolt.”

“Der var faktisk én af mine medarbejdere, der spurgte forleden, om jeg nogensinde bliver tilfreds.

Det gør jeg nok ikke, fordi der altid er noget, vi kan gøre mere eller bedre. Men jeg øver mig i at fejre vores succeser.

Og for at hjælpe mig har vi faktisk programsat det, så vi alle sammen har en succesoplevelse med til morgenmødet én gang om måneden. Det kan være alt lige fra, at man har lært noget nyt, at en god kollega har hjulpet, eller at man har givet en god kundeoplevelse.

I år har jeg også øvet mig på, at alting ikke behøver ske nu og her.

Jeg kan godt have en følelse af, at den opgave, jeg sidder med lige nu, er enormt vigtigt.

Men hvis jeg nogle gange åbner munden og for eksempel spørger mine medarbejdere: Er det okay med jer, at vi flytter MUS-samtalerne til januar? Så har jeg ikke oplevet én eneste, der siger nej.

Der kan selvfølgelig være deadlines, vi ikke kan skubbe. Men det kan også være, jeg sidder med noget til en kunde og tænker: Shit, det her når jeg ikke til i morgen.

Men hvis jeg spurgte nysgerrigt ind, ville jeg måske vide, at kunden faktisk først skal bruge det om 14 dage.

Så bevidstheden om, at tid er elastik i metermål, og at vi skal stille lige så rimelige forventninger til os selv, som vi stiller til andre. Dét øver jeg mig på.”

“Ikke i form af ChatGPT.

Men det er sjovt at opleve, hvordan kunstig intelligens pludselig er noget, vi alle sammen taler om – for det har jo været her i et stykke tid. Bare i en anden form.

Vi har længe haft robotter til at lave visse dokumenter, når vi fodrer maskinen med oplysninger, og den automatisk skubber det afsted.

Men vi er også i en branche, hvor vi selvfølgelig skal passe rigtig meget på vores kundedata.

Så jeg ser ikke, at vi kan gå ud og bruge ChatGPT i morgen. Men kunstig intelligens er også meget mere end det.”

“For første gang er vi egentlig, hvor vi skal være. Også personalemæssigt.

Nu bliver den største opgave at komme ud og få fortalt aalborgensere i erhvervslivet om Sparekassen Danmark, der jo stadig er et nyt navn.

Vi er i en branche, der kan være udskældt og få at vide, at vi er kapitalistiske. Men vi har en forretningsmodel, som giver os troen på, at vi gør en forskel. Ikke bare økonomisk, men også med sponsorater og fonde.

For mig giver det mening, når jeg står op om morgenen, og det glæder jeg mig til at gå ud og få slået endnu mere fast.

Jeg tror nemlig ikke på, at folk vælger os til på grund af en reklame på TV eller en gavl. De vælger os på grund af de mennesker, vi har ansat.

Også apropos kunstig intelligens: Det produkt, vi har på hylderne, kan man købe alle steder. Men det er relationer, der gør forskellen.”