To simple spørgsmål siger alt om vores karriereudvikling. Tør du spørge dig selv?
Erhvervspsykolog Lisbeth Holt Lenskjold møder lidt for ofte arbejdspladser, hvor medarbejdere eller ledelsen er gået i stå. Her fortæller hun om "glæden" ved glatførebaner – og hvis ansvar det er, at vi kommer derud.
Hvis mit eget job var ledigt, ville jeg så blive ansat til det? Og ville man give mig den samme løn?
Det spørgsmål bør vi løbende stille os selv, mener erhvervspsykolog Lisbeth Holt Lenskjold.
Måske er svaret et rungende ja, fordi vi faktisk har mere ansvar, end vi bliver anerkendt og kompenseret for. Og er der ikke nogen udsigt til det, så kan det være tid til at søge videre.
“Er svaret nej, må vi stramme kysen, træde ud af offerrollen og selv gøre en aktiv indsats.”
Ifølge erhvervspsykologen er det nemlig et fælles ansvar, at den enkelte medarbejder bliver ved med at udvikle sig selv og sit CV, så det ikke overskrider sidste salgsdato.
Men Lisbeth Holt Lenskjold ved godt, hvor let det er at lade sig narre af egen anciennitet.
Har du 12 års erfaring? Eller 2 års erfaring, der er blevet 10 år gammel?
Erhvervspsykologen griner, når hun genkalder sig den gave, hun fik af sin søn for et par år siden: to timer på en glatførebane.
“Jeg tænkte: Fedt. Tak, skat. Det var lige præcis, hvad jeg IKKE havde ønsket mig.”
Lisbeth Holt Lenskjold var elitebilist ifølge bilforsikringen og havde overhovedet ikke noget at lære på en glatførebane. Troede hun.
“Da jeg endelig slæbte mig derhen for at få fred fra min søn, var det møgsvært, selvom jeg kørte i min egen bil. Og jeg blev virkelig irriteret på den der friske fyr, der kom med alle mulige gode råd i mit headset.”
Det værste er den indbildskhed, som jeg selv demonstrerede, inden jeg kom på glatførebanen. Hvor man rent faktisk tror, at man har fuldkommen styr på det.
På samme måde kan vi blive for magelige i vores egen anciennitet på arbejdet – og glemme den sult, vi havde som nyansatte. Vi er givetvis blevet dygtige til vores fag, men sørger vi ikke for at stimulere vores læringsparathed, så vil vi ifølge erhvervspsykologen få blinde punkter.
“Og det værste er jo den indbildskhed, som jeg selv demonstrerede, inden jeg kom på glatførebanen. Hvor man rent faktisk tror, at man har fuldkommen styr på det,” siger Lisbeth Holt Lenskjold.
“Det er en vildfarelse, man skal ud af, for det er farligt for organisationen. I mit tilfælde gik det kun ud over et par kegler, men hvis jeg for eksempel var leder, havde det været enormt frustrerende for andre at arbejde under.”
Derfor skal vi også turde spørge os selv, om vi reelt har udviklet os, som årene er gået – inden vi betragter vores mangeårige erfaring som et ubetinget kvalitetsstempel, der pynter på LinkedIn.
“Har vi 12 års erfaring? Eller har vi reelt 2 års erfaring, der er blevet 10 år gammel? Eller sagt på en anden måde: Bedriver vi ledelse, som vi gjorde for 10 år siden? Besidder vi kompetencer, der siden er blevet overhalet indenom?”
59 år og bosat på Gjøl i Nordjylland med sin mand. Parret har en voksen søn.Hun har siden 1990 været selvstændig i Holt Lenskjold Erhvervspsykologi.Sideløbende har Lisbeth Holt Lenskjold undervist på Aalborg Universitet og MBA i Business Psychology, ligesom hun i dag er bestyrelsesmedlem i Jæger Holding og SACKit.Lisbeth Holt Lenskjold har en kandidat i psykologi fra Aarhus Universitet i 1988. Hun er efteruddannet specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi, akkrediteret business coach og uddannet i ISTDP psykoterapi.Inden hun startede sin egen virksomhed, arbejdede hun som erhvervspsykolog i LEGO og Dansk Arbejdsgiverforening.
Verdens hurtigste gris er stadig ikke en væddeløbshest
Ifølge Lisbeth Holt Lenskjold er der et ensidigt fokus på, at ledere skal udvikle sig.
“Når man tænker på, hvor afgørende ledelsen er for vores organisation, så er der også mange, som ikke har det store kørekort. De har dårligt nok et kørekort. Og vi er alt for dårlige til at sende dem på "glatførebanen", selvom små justeringer kan gøre en stor forskel.”
Men lige så vigtigt er det, at man som menig medarbejder udvikler sig i sit arbejde. Både for arbejdspladsens skyld og vores egen trivsel.
Fagligt er nogle medarbejdere knaldhamrende dygtige. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de bliver gode ledere.
Ballisagers Kandidatanalyse fra 2022 viser, at hver tredje medarbejder, der mistrives i sit arbejde, peger på manglende udvikling som en årsag.
Lisbeth Holt Lenskjold gentager, at det er et fælles ansvar mellem organisationen og individet, men fordi vi skal være “så helvedes effektive,” forsømmer vi den træning og refleksion, som alle har brug for.
“Forestil dig eksempelvis at have tre dage til at øve dig, optage video, få feedback og reflektere. Det gør altså, at læringen bliver mere forankret end ved et tretimers, virtuelt kursus.”
Og så må vi ikke glemme en vigtig detalje: Karriereudvikling går ikke kun opad. Den kan også stikke i andre retninger.
“Fagligt er nogle medarbejdere knaldhamrende dygtige. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de bliver gode ledere. Og er man landet i en rolle, der ikke giver mening, skal vi hellere turde reagere og hjælpe vedkommende ud ad en anden værdig vej,” lyder rådet fra erhvervspsykologen.
“Man kan godt tage en gris og gøre den til verdens hurtigste gris. Men den bliver aldrig nogen væddeløbshest.”
Vil du læse, hvordan vi undgår at blive for magelige i vores egen anciennitet? Og hvordan vi stimulerer en sult efter udvikling – uanset hvilken rolle vi har? Læs med i den enkle guide fra Lisbeth Holt Lenskjold:
