De inkompetente træffer store beslutninger på 1 minut. Dét skyldes, at de følger én populær ledelseskultur
Vi forherliger de hurtige beslutninger – og forringer dermed kvaliteten af dem, mener ledelsesrådgiver og forfatter Birgitte Dam Jensen. Men hvordan får vi dét stoppet? Ifølge rådgiveren kræver det, at ledere bliver lige så robuste som soldaten, kirurgen og piloten.
De seneste 15 år har Birgitte Dam Jensen rådgivet i, hvordan man træffer store – og gode – beslutninger, når man samtidig er under et stort pres.
Hun har blandt andet undervist soldater, som risikerede at blive taget til gidsel.
Kirurger, som kan risikere at opdage noget på operationsbordet, scanningerne ikke havde afsløret på forhånd.
Og topledere, der kan få akutte problemstillinger smidt i hovedet.
Gennem sit arbejde med flere forskellige faggrupper, har Birgitte identificeret et generelt problem i de vestlige lande, som særligt gør sig gældende hos lederne.
”Kulturen har længe været, at den, der træffer de hurtigste beslutninger, er den mest kompetente og intelligente. Men det er jo en helt forkert fortolkning, for det er jo i højere grad bare et udtryk for overfladiskhed og smarthed,” siger hun.
I stedet mener Birgitte Dam Jensen, at de kompetente og intelligente formår at tage hele tankevirksomheden med ind i beslutningen, hvorfor det går langsommere med at træffe beslutningerne.
Men det sker ikke uden udfordringer.
For at få tid til omtanken bliver man som leder nødt til at udstille sit menneskelige behov for, at ting kan gå for hurtigt. Det kan godt være svært i dag, fordi kulturen er, at vi forherliger dét at kunne træffe hurtige beslutninger
”Vores tempo er over de seneste år blevet skruet voldsomt op – også når det kommer til vores beslutningsprocesser. Samtidig er kompleksiteten i de beslutninger, vi skal træffe, blevet større. Det er altså en virkelig dårlig cocktail, som skaber udfordringer hos ledere i vesten,” fortæller hun.
Ifølge Birgitte Dam Jensen forherliger mange virksomheder de hurtige beslutninger, og derfor kan det være svært for ledere at sætte tempoet ned.
”Komplekse situationer kræver tid til omtanke. Og for at få tid til omtanken, bliver man som leder nødt til at udstille sit menneskelige behov for, at ting kan gå for hurtigt. Det kan godt være svært i dag, fordi kulturen er, at vi forherliger dét at kunne træffe hurtige beslutninger,” siger hun.
Andre træffer ikke store beslutninger uden træning – så hvordan skal lederne?
Når en kirurg står ved operationsbordet, er han trænet i at skulle træffe vigtige valg. For allerede inden han står der, har han øvet sig utallige gange på både robotter og døde mennesker.
Det samme gælder piloten, der om sommeren flyver os til de varmere lande og i luften kan blive udsat for pludselige og uforudsigelige vejrændringer, som kræver store valg: Hun har ikke fået lov til at sætte sig ved førerpinden, uden først at have trænet i simulator.
”Rigtig mange faggrupper får meget træning i, hvordan de skal træffe beslutninger under pres, inden de smidt ud på egne ben i deres fag,” siger Birgitte Dam Jensen.
Det gælder også for blandt andet brandfolk, ambulancereddere, togkontrollører, sygeplejersker, soldater og læger, lister hun.
Kulturen har længe været, at den, der træffer de hurtigste beslutninger, er den mest kompetente og intelligente. Men det er jo en helt forkert fortolkning, for det er jo i højere grad bare et udtryk for overfladiskhed og smarthed
Fælles for de nævnte faggrupper er, at de er blevet trænet i at træffe svære beslutninger under pres.
Derfor har de dét, Birgitte Dam Jensen kalder for robusthed.
En evne, hun mener, vestens ledere bør blive bedre til at mestre.
”I sin grundessen handler robusthed om at have en opmærksomhed på det pres, du står i lige nu: Hvordan påvirker presset din kognitive evne – og hvordan skal du håndtere opgaven under pres? Det er det, man træner, når man træner robusthed,” fortæller Birgitte Dam Jensen.
Med træning i robusthed bliver du – ifølge Birgitte Dam Jensen – altså bedre til at holde hovedet koldt i svære situationer, således du ikke træffer det valg, der falder dig først ind, men i stedet handler ud fra et grundlag, du også senere vil vurdere, er det bedste.
Og det kræver en evne til både at bevare emotionel stabilitet og mental fleksibilitet.
Det er dog ikke lige alle ledere, der har mentorer og stimulatorer til rådighed – så hvordan lærer de det så?
Det har Birgitte Dam Jensen de seneste 15 år givet opskriften på til mange af landets ledere.
Råd nummer 1: Opbyg din energi
”Der er ingen, der kan bevare emotionel stabilitet eller mentalt fleksibilitet, hvis de er lave på energi. For begge dele er utrolig ressource- eller energikrævende processer,” fortæller Birgitte Dam Jensen.
Det vil sige, at robusthed kræver, at du både får nok søvn, motion, mad og drikke, så du har den fysiske energi til at holde hovedet koldt.
Derudover skal du også sørge for at få restitueret gennem pauser i løbet af arbejdsdagen – og sørge for at slukke computeren, når du kommer hjem.
”Den mest klassiske måde at få mennesker til at miste deres robusthed, det er bare at gøre dem trætte. Så når jeg for eksempel har undervist soldater i, hvad det vil sige at træffe beslutninger under pres, starter vi med at træne i mange timer – med meget lidt mad og søvn. På den måde får de oplevelsen af, hvad det vil sige at træffe bevidste beslutninger, når man faktisk ikke har energien til det,” fortæller Birgitte Dam Jensen
Råd nummer 2: Kend dig selv og dine reaktioner
Emotionel stabilitet kræver også en selvbevidsthed, fortæller Birgitte Dam Jensen.
”Alle situationerne, hvor du mærker et ubehag starte inde i dig, skal du begynde at lægge mærke til,” siger hun.
Robuste mennesker ved, at man ikke skal lade den ubehag overtage magten, men i stedet kunne vurdere, hvad det bedste valg er, når en situation føles udfordrende
Robusthed handler dog ikke om, at man skal fjerne alt ubehag.
”Robuste mennesker er helt indforstået med, at livet kan være svært – og at situationer kan føles ubehagelige. Men robuste mennesker ved, at man ikke skal lade den ubehag overtage magten, men i stedet kunne vurdere, hvad det bedste valg er, når en situation føles udfordrende,” siger Birgitte Dam Jensen.
For at kunne gøre dét, kræver det, at du lærer dig selv bedre at kende: Læg mærke til, hvad det præcis er, der føles ubehageligt i forskellige situationer, og hvad din første indskydelse er at gøre – og er det altid den rigtige?
Desto mere du lærer dig selv at kende, vil du med tiden blive bedre til at tage dig tid til at tænke dig om, inden du reagerer på din første impuls, fortæller Birgitte Dam Jensen.
Råd nummer 3: Skab tid mellem impuls og handling
I forlængelse af Birgitte Dam Jensens andet råd fortæller hun, at man også skal kunne berolige sig selv, når man er havnet i en situation, hvor man mærker presset.
”Når man oplever et pres, tænder nervesystemet stressresponsen i kroppen. Og det gør, at man mister sin emotionel stabilitet. Fordi nu er man pludselig meget årvågen, og ens følelser kan nemt tage magten fra en,” siger hun.
Måden, man kan undgå dette, er ifølge Birgitte Dam Jensen ved at tage en ekstra vejrtrækning, inden man træffer et valg i en presset situation.
”Man skal udsætte tiden fra det øjeblik, hvor man får lyst til at gøre noget, til at man rent faktisk gør noget, så man på den måde får skabt tid mellem impuls og handling,” forklarer hun.
Nogle gange er én vejrtrækning ikke helt nok. Andre gange kan en gåtur mellem impuls og handling også være svaret.
Råd nummer 4: Vær i stand til at slippe gamle handlemønstre
Der sker mange forandringer lige nu, som ledere skal forholde sig til – for eksempel i forbindelse med kunstig intelligens og den unge generations krav til arbejdsmarkedet, påpeger Birgitte Dam Jensen.
Derfor kræver robusthed også, at man har mental fleksibilitet – det vil sige evnen til at håndtere de forandringer, der måtte komme.
”Man skal ikke bare afvise noget som pjat eller hysteri, men evne at se nysgerrigt på nye strømninger og kunne tilegne sig nye måder at tænke på,” siger Birgitte Dam Jensen.
Når man oplever et pres, tænder nervesystemet stressresponsen i kroppen. Og det gør, at man mister sin emotionel stabilitet. Fordi nu er man pludselig meget årvågen, og ens følelser kan nemt tage magten fra en
Hun forklarer, at du skal kunne lytte, være åben og anerkendende overfor det, du ikke forstår. Men du skal også lære at give slip på måden, du plejer at gøre tingene på og på det, du lærte som ung.
”Spørg dig selv, hvad det er, du har lært, som lige nu kommer til at være som en dødvægt i din evne til at gøre noget anderledes? Og sørg samtidig for at holde fast i det, du vurderer, der stadig virker. Du skal både lytte til din intuition, men også kunne lytte til den kritisk,” siger hun.
