Del 3: For Allan er uvisheden det værste

Vigeur har fanget Allan Kirkeby Andreasen på et Teams-opkald direkte fra Ukraine. Han har indvilliget i at fortælle om sine erfaringer med at lede mennesker i krise. Fire onsdage i streg bringer vi artikler om de erfaringer og tanker, han gjort sig de seneste uger.

’’Uge 13 – Mandag d. 23-05-2022: Denne uge har været fyldt med luftalarmer og missiler. Der er ramt nogle missiler ned omkring Lviv, men ingen i Lviv. Langt de fleste af de missiler, der kom i vores retning, blev skudt ned af vores luftforsvar.

Det var også ugen, hvor en nær ven drog i krig. Jeg har haft mange snakke med ham den seneste tid. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, det er særligt fedt, at en ven er taget i krig, men jeg har den største respekt for hans valg, hans mod og hans indstilling generelt. Jeg er imponeret over, hvor stærk en vilje, der er for at forsvare sit land.

Lørdag var vi på golfbanen, da luftalarmen lød. Vi valgte ikke at gå i beskyttelsesrum. Golfbanen ligger trods alt langt fra alt. Det er en speciel oplevelse at gå en golfrunde, når der potentielt flyver missiler over os.’’

Sådan skriver nordjyske Allan Kirkeby Andreasen i sin seneste opdatering på LinkedIn, hvor han ugentligt rapporterer om sin hverdag i den ukrainske by Lviv. Her bor han med konen Iryna og hunden Hugo.

Han er CEO i softwarevirksomheden A2 Software ApS, hvor han har 10 ukrainske medarbejdere, der næsten alle sammen er mænd i alderen 18-60 år, og derfor har forbud mod at forlade landet.

På få uger har Allan Kirkeby Andreasen lært at lede mennesker i krise. På den hårde måde.

Selvom du som leder – forhåbentligt – ikke ender i samme situation, så er der stor sandsynlighed for, at du på én eller anden måde skal lede dine medarbejdere i en krise. Det kan være en medarbejder, der har en personlig krise, eller en større personalegruppe, der oplever en krise. Det kan også være dig eller din virksomhed, der pludselig står i en krise.

Derfor håber jeg, at du kan få noget ud af at høre om Allan Kirkeby Andreasens erfaringer, der i denne uger handler om at tage hånd om sin virksomhed og sine kunder i en krisetid.

Allan Kirkeby Andreasen har nu tre måneders erfaring med krig. Det gør ikke krigen nemmere at være i, men han har efterhånden fået en hverdag til at fungere for sig selv og sine medarbejdere, der hver dag møder ind på kontoret for at arbejde.

Men der er stadigvæk én ting, han har svært ved. Uvisheden.

’’De første luftalarmer og de første eksplosioner, hvor vi skulle gå i beskyttelsesrummet, var forfærdelige. Jeg vil ikke sige, at man vænner sig til det, men det bliver en del af hverdagen. Men uvisheden er svær at arbejde med. Vi aner ikke, hvor længe krigen varer ved. Er det en måned mere? Er det flere år? Vores liv og hverdag er sat på standby, og vi ved ikke hvor længe.’’

Når man har en virksomhed, som Allan Kirkeby Andreasen har, er uvisheden den værste fjende. For hvad skal man sige til sine medarbejdere? Hvad skal man sige til kunderne? Hvad skal man forvente af omsætningen?

’’Jeg har uden tvivl de bedste kunder. Alle har været så støttende, og jeg har ikke skulle forklare eller forsvare mig på noget tidspunkt. De eneste spørgsmål, de har haft, er, hvordan de kan støtte mig og mine medarbejdere.’’

Allan Kirkeby Andreasen har hele tiden forsøgt at være på forkant. Fra første dag har han taget kontakt og været ærlig overfor kunder og forretningspartnere, også selvom han ikke har haft meget at fortælle dem.

’’De læser jo også nyheder, så selvfølgelig har de gjort sig tanker om, hvad der ville ske, hvis alle mine medarbejdere skulle i hæren eller hvis russiske soldater kom til Lviv. Så jeg fik hurtigt lavet en plan, så de kunne se, at selv hvis alle udviklerne blev sendt i hæren, burde vi stadigvæk være i stand til at holde vores projekter flydende.’’

’’Det har været vigtigt for mig at holde hånden under mine kunder og sikre deres fortsatte drift.’’

Allan Kirkeby Andreasen har hele tiden forsøgt at tænke i de værst tænkelige scenarier. For ham har det været en måde at hjælpe sig selv gennem uvisheden og tankerne om, hvad der skulle ske med virksomheden – selv hvis det værst tænkelige skulle ske.

’’Mit bedste råd til andre i en krisesituation er at lave en beredskabsplan for det værst tænkelige scenarie. Jeg har blandt andet beskrevet, at hvis det bliver nødvendigt, kan jeg selv gå ind og være udvikler igen, så jeg kan holde vores kunder kørerende. Jeg har også lavet aftaler med danske udviklere, der har indvilliget i at hjælpe til, hvis det bliver nødvendigt.’’

’’Det har givet en ro for mig, mine kunder og ikke mindst mine medarbejdere. Det er på én eller anden måde dejligt håndgribeligt med sådan en plan i en situation, vi ikke kan gøre noget ved.’’

For Allan Kirkeby Andreasen har det ikke kun været vigtigt for egen omsætning, at kunderne er blevet. Det har også afgørende betydning for medarbejderne. Mange ukrainere har nemlig mistet deres job under krigen, og står derfor uden indkomst.

’’Jeg kan se, hvor meget det betyder for mine medarbejdere at have et arbejde og dermed en rutine at stå op til hver eneste dag. Arbejdet er blevet et helle for os, hvor vi kan fordybe os i andet end krig og ødelæggelse. Det er vigtigt.’’

’’Som leder har det været én af mine fornemmeste opgaver at skabe en form for normalitet i det her kaos. Men jeg har på intet tidspunkt påtaget mig en rolle som jubelidiot. Jeg er hudløst ærlig overfor dem alle, både medarbejdere og kunder - til gengæld ved de altid, hvor de har mig.’’

Den næste historie, der udkommer onsdag, handler om, hvordan man som leder kan være der for medarbejderne i en krise – både menneskeligt og fagligt.