Dennis Nørmark: "Ledelsesrollen har spillet fallit. Vi er nødt til at gå nye veje"

"Ledelsesdisciplinen er pustet op til noget, den slet ikke burde være, og mange ledere burde slet ikke bedrive ledelse. De er blevet ledere af forkerte årsager.”

Sådan siger Dennis Nørmark, der er antropolog og forfatter - og lige om lidt aktuel med sin nye bog “Ufrihedens Pris.”

Han foreslår nu en helt anden tilgang til ledelse. En tilgang, der vil matche danske værdier og traditioner - og som også på langt sigt kan blive en konkurrencemæssig fordel.

Dennis Nørmark finder det særdeles problematisk, når ledere bliver udnævnt til at være ledere som en slags belønning - uden egentlig at have evnerne til det.

Men ledelsesgerningen er heller ikke blevet nemmere med årene. Engang var lederen en slags opsynsmand, der skulle holde øje med, at det arbejdende folk ved maskinerne bestilte noget. I dag er ledelsesopgaven ifølge Dennis Nørmark langt mere kompleks.

“I dag skal lederne håndtere usikkerhed og ændringer. De skal tackle stress. De skal løse konflikter. De skal uddelegere. De skal prioritere. De skal håndtere magtkampe. De skal varetage interessenter og stakeholders. De skal praktisere psykologisk tryghed,” siger Dennis Nørmark og tilføjer:

“Samtidig skal de orientere sig i Harvard Business Review-artikler om eksempelvis tjenende ledelse og intelligent ledelse, så der er virkeligt store forventning til lederne, og spørgsmålet er, om de kan blive ved med at leve op til myten om lederen som superhelt, der bare kan klare det hele.”

Dennis Nørmark siger, at den moderne danske måde at bedrive ledelse på langt hen ad vejen er importeret fra USA. De amerikanske strømninger fulgte med Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig, og “det væltede ind med konsulenter fra McKinsey”.

“Den amerikanske ledelsesstil er ekstremt hierarkisk med flere ledelseslag ovenpå hinanden. Det skaber tonsvis af pseudo-arbejde, og det er en tåbelig måde at lede på.”

Dennis Nørmark stiller spørgsmålstegn ved, om den amerikanske form for ledelse overhovedet passer til vores kultur og vores opfattelse af demokrati, der langt hen ad vejen er grundlagt med højskolebevægelsen og andelsbevægelsen i 1800-tallet.

Måske passer den angelsaksiske idé om ledelse slet ikke med den amerikanske.

“I Danmark har vi altid praktiseret en form for “først-blandt-ligemænd-ledelse”, hvor en lokal skole eller et lokalt sygehus selv har fundet ud af, hvem der skulle lede. Man udvalgte lederne blandt sine ligemænd,” siger Dennis Nørmark og fortsætter:

“I stedet har man fået den her mærkelige forestilling om, at ledere er nogen, der har læst ledelse på universitetet - og nærmest bliver fløjet ind med helikopter og stor ståhej. Men nye undersøgelser har vist, at generalistlederne skaber dårligere resultater end dem, der har faglig indsigt,” siger Dennis Nørmark.

I hans optik har lederne pakket den samme ledelsesværktøjskasse ud alle steder og udsat folk for samme behandling - uanset branche og formål.

“Der var en forventning om, at alt ville lykkes, når en leder kunne pakke en værktøjskasse med redskaber ud. De har gjort brug af de samme metoder alle steder - KPI’er, kontroller, strategier, og vi var næsegrusbeundrende for det. Men det er simpelthen en misforståelse, og dén misforståelse har bragt ledelse et rigtig dårligt sted hen.”

Dennis Nørmark gør opmærksom på, at vi i Danmark har en helt anden form for tillid, end man eksempelvis har i USA og England.

“Den form for tillid, vi har i Danmark, fordrer egentlig en hel anden form for ledelse. Så vi har importeret en ledelsesstil fra lande med en betydeligt lavere grad af tillid til hinanden - og hvor folk generelt stoler mindre på hinanden,” siger Dennis Nørmark og tilføjer:

“Det kan næsten ikke være dummere.”

Dennis Nørmark er ikke i tvivl om, at dét, han betegner som en meget firkantet, professionel ledelse, har skabt flere problemer, end den har løst.

Vi er nemlig blevet godt og grundigt trætte af lederne, og det har konsekvenser på mange parametre.

Dennis Nørmark nævner de private omkostninger for mange ledere:

“De går ned med stress og bliver skilt på stribe, og med den slags historier er der ikke mange unge, der har lyst til at være ledere. Så vi kommer også til at mangle ledere i fremtiden,” siger han.

Han mener, vi i stedet bør udtænke en helt ny ledelsesform, der involverer flere.

“Vi skal have smidt ledelsesopgaverne bredere ud til medarbejderne, så de i højere grad kan løse udfordringerne med hinanden,” siger Dennis Nørmark og tilføjer:

“Ingen leder kan være i stand til at holde sig ajour med alle de fagligheder, der findes i en organisation, så på det faglige felt kunne man sagtens finde modeller, hvor medarbejderne holder sammen på deres faglighed med hinanden."

Til gengæld skal ledere træde til, hvis det handler om at løse konflikter, som medarbejderne ikke selv kan løse, mener Dennis Nørmark.

“Helt grundlæggende består ledelse jo af prioriteringer, og det handler om at understøtte et kollektiv og et fællesskab. Ledelse handler om at være retningsgivende og at løse de konflikter, som medarbejderne ikke selv kan løse,” siger han og tilføjer:

“Den traditionelle ledelsesrolle har spillet fallit, og vi er nødt til at gå nye veje. Måske kunne man i højere grad lade medarbejderne udpege den leder, som de synes er mest egnet. Det ville give medarbejderne et helt andet medejerskab.”