Et afgørende tal tonede frem på skærmen. 4,1 procent.
Landet over var tallene nedslående. Det var tydeligt for Kristian Thulesen Dahl, hvad klokken var slået.
Tallet var afgørende, fordi partiformanden i sit stille sind havde givet sig selv et løfte. Et løfte der i al sin enkelthed gik ud på, at hvis partiet samlet set ville få en stemmeprocent på under 5, skulle den størst mulige ændring til.
Dansk Folkeparti fik 4,1 procent af stemmerne.
Dagen efter tog Kristian Thulesen Dahl konsekvensen af sit løfte. Foran et hav af journalister meddelte han for åben skærm sin fratrædelse fra formandsposten.
Otte måneder er der gået siden formandsskiftet, og Christiansborgs lange gange er for længst skiftet ud. I indgangen til det store hjørnekontor står en smilende Kristian Thulesen Dahl. Den blå farve har han dog bevaret.
Partifarven viser sig nu mere subtilt i flydende form i fjorden omkring ham.
I to måneder har Kristian Thulesen Dahls navn nemlig stået udenpå døren til hjørnekontoret. I to måneder har han siddet som kaptajn eller rettere direktør for Port of Aalborg.
Helt ny tilværelse
”Jeg kan ikke engang tilbyde dig en kop kaffe. Vi har lige midlertidigt mistet vandet,” siger Kristian Thulesen Dahl grinende, idet han åbner døren til sit kontor.
Paradokset med en havn uden vand får selv et smil frem hos sekretæren:
”Jeg skal nok komme ind med en kop, hvis vandet kommer igen,” råber hun ind ad døren.
For første gang i 28 år har ekspolitikeren nu et arbejdskontor uden for Christiansborg.
Man kan ikke se vandet fra hjørnekontoret. Havnens administrative bygning er trukket lidt væk fra containerskibene, men stadig centralt placeret i Aalborgs østlige industrikvarter.
En mere gold udsigt end ekspolitikeren har været vant til.
Selvom afskeden fra politik kom bag på mange, har Kristian Thulesen Dahl altid vidst, at hans politiske karriere havde en udløbsdato.
Det lå ikke i kortene, at han skulle blive på Borgen til pensionsalderen pressede på – og dog. For én ting var at sige, at man ville prøve noget andet, en anden ting var at gøre det.
”Jeg har altid sagt, at jeg ikke skulle være i politik resten af mit arbejdsliv. Når man siger det inde på Borgen, er svaret oftest: ”Det er godt med dig. Det siger vi alle sammen, og vi er der til den dag, vi går på pension”,” siger Kristian Thulesen Dahl og tilføjer:
”For når et valg nærmer sig, skal man kæmpe for fire år mere, og så bliver man opslugt af det. I politik er de næste fire år altid de allervigtigste.”
Alle veje fører til Aalborg
Sådan var det eksempelvis for fire år siden, hvor den tidligere politikere befandt sig i selvsamme situation:
”Jeg stod i juni 2019 med et valg på 8,7 procent, og det blev italesat som en kæmpe katastrofe. Der skulle jeg beslutte, om jeg ville kaste håndklædet i ringen, eller om jeg ville være med til at bygge det op igen. Vi besluttede i partiet, at vi sammen skulle give det et skud,” siger Kristian Thulesen Dahl og tilføjer:
Det var en enorm ensom beslutning som leder at tage
”Jeg tog på nogle rundture i baglandet. Alle folk, jeg mødte, var skeptiske og fulde af spørgsmål. Jeg skulle give hele tiden. Motivere. Engagere. Få dem til at tro på det. Jeg blev hurtigt klar over, at hvis jeg skulle lykkes fremadrettet, havde jeg brug for noget nyt. Noget mere. Jeg blev nødt til at finde et sted, hvor jeg kunne få hældt noget på mig selv, så jeg blev ved med at have noget at give af.”
Jagten efter ny viden bragte politikeren til Aalborg Universitet. Mere specifikt en master i ledelse (MBA).
”Da jeg startede på min MBA, var det med den ene ambition om at få DF på rette spor igen.”
Lederuddannelsen skulle dog efterfølgende vise sig at blive springbrættet ud af politik.
Klar til en ny start
Lige lidt hjalp det dog. Efter kommunalvalget i 2021 blev skuden for svær at styre. Det var blevet tid til at få en ny mand ved roret.
”Jeg havde ikke delt beslutningen med nogen i partiet. Jeg vidste, det var en beslutning, jeg skulle træffe selv – for mig selv, og det var en enorm ensom beslutning som leder at tage.”
Fratrædelsen var dog ikke lig med et exit fra politik. I hvert fald ikke i første omgang. Men som månederne gik, blev han afklaret med, at fremtiden lå hos erhvervsdanmark.
”Det sværeste for mig var, at jeg ikke vidste, hvad jeg kunne udenfor politik. Jeg begyndte i et forløb, hvor jeg fik professionel bistand til at afdække mine kompetencer. Jeg fandt ud af, at jeg kunne bidrage og gøre en forskel i virksomheder, der befinder sig i krydsfeltet, hvor de både er kommercielle og politiske i den forstand, at de eksempelvis er ejet af en kommune.”
I slutningen af maj dukker et stillingsopslag op, der er mere interessant end de andre. Kort efter bliver en ansøgning til jobbet som administrerende direktør for Port of Aalborg sendt afsted.
”Jeg blev kaldt til samtale. Det samme gjorde tre andre. På det tidspunkt er jeg stolt over overhovedet at være blevet kaldt ind, og tænker, at de har hevet mig ind som et wildcard. Jeg er ham politikeren, og så er der de tre andre, der rent faktisk har forstand på at drive en havn,” lyder det med et smil fra den nye direktør.
’Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert’
At det netop var en havn, Kristian Thulesen Dahl skulle ende som direktør af, var ganske tilfældigt. Området var ikke noget, han tidligere havde beskæftiget sig med.
Derfor blev der også sat spørgsmålstegn ved ansættelsen flere steder fra. Men med den rette Pippi Langstrømpe-indstilling og en god portion stædighed, gav skepsissen blot den forhenværende politiker endnu mere blod på tanden:
”Jeg ved, jeg bliver målt og vejet, men jeg har besluttet mig for at vise dem, at jeg godt kan klare opgaven.”
Kristian Thulesen Dahl læner sig lidt tilbage i stolen. Han ser tilpas ud – også selvom kaffekoppen fortsat er tom.
I de første 100 dage i politik skal du vise handlekraft. I erhvervslivet er det omvendt. De første 100 dage skal man være ydmyg og bare lære
”Man snakker ofte om skiftet fra politik til erhvervsliv, fordi der jo helt bestemt er store forskelle. Blandt andet kravet til tålmodighed. Når man får en god idé i erhvervslivet, handler man på det med det samme. I politik er det helt anderledes. Det går langsomt, og man får måske kun 30 procent af sin idé igennem,” fortæller han.
Udover den iboende tålmodighed tager Thulesen Dahl en anden erfaring med sig fra politikken. Hvor det dér handler om hurtigt at slå igennem og vise, at man har noget på hjerte, kan man med fordel indtage en anden tilgang i erhvervslivet:
”I de første 100 dage i politik skal du vise handlekraft. I erhvervslivet er det omvendt. De første 100 dage skal man være ydmyg og bare lære. Det kan godt være, at jeg ser noget i de første dage, hvor jeg tænker, hvorfor filan gør vi det sådan. Mange ting gør man dog, fordi der er en god forklaring på det. Derfor er det godt lige at stikke en finger i jorden og lære tingene først.”
En roligere bilist
Selvom jobbet førte Kristian Thulesen Dahl på ukendt farvand, og branchen var ny, gik der ikke længe før, interessen var vakt:
”Jeg er blevet lidt en havnenørd. Jeg har også fået at vide af mine omgivelser, at der gik bemærkelsesværdigt kort tid, før jeg blev godt og grundigt grebet af det,” siger han grinende.
”Jeg har altid været irriteret, når jeg lå bag en stor lastbil, og vi kørte alt for langsomt. Nu tænker jeg i stedet: Det er nogen, der fragter gods rundt. Det er nødvendigt for os, og det kan i øvrigt være, at de er på vej ned til havnen for at læsse noget af.”
Turen fra Christiansborg til Aalborg er lang – på flere måder end én. Skiftet har medført forandringer, og det er ikke kun på nørderi-skalaen, den tidligere politiker nu boner ud.
Jeg kan jo faktisk tillade mig nu at holde møder med folk og så fokusere 100 procent på mødet uden at sidde og tjekke min mobil
”Søndag aften så jeg statsministerkandidatdebat. Da jeg efterfølgende slukkede tv´et, ramte en følelse af glæde mig. Når du er i aktiv politik på et vist niveau, skal du have en holdning til alt. Lige pludselig kan du blive ringet op af en journalist, og så går det ikke, at man svarer ”Det har vi ingen holdning til” til halvdelen af spørgsmålene. Du skal have en holdning til alt, men det har man jo ikke nødvendigvis.”
Sådan er det ikke længere. Jeg kan jo faktisk tillade mig nu at holde møder med folk og så fokusere 100 procent på mødet uden at sidde og tjekke min mobil. Som politiker er du nødt til hele tiden at vide, hvad der rør sig. Også lørdag, søndag, og juleaftensdag. Du kan aldrig rigtig lægge det væk, og det skal man kunne være i. Det er klart, det gør noget ved dig som menneske, at man opererer på den måde.”
Tiden i politik har sat sine spor på manden i hjørnekontoret. På godt og på ondt. Det har været krævende, skabt ensomme øjeblikke og vist ham manglen på nærvær i politik. Men det har også været givende, passioneret, vist ham ihærdighed. Tålmodighed. Og ikke mindst har det ført ham hele vejen til havnen i Aalborg.
