"Karsten, skal du lige med ud bagved?" Det spørgsmål bør flere ledere stille deres ansatte, mener Marianne

På en parkeringsplads i kanten af Rold Skov møder jeg Marianne Køpke, der er arbejds- og livsmentor.

Regnen hænger tungt i luften, men skoven opvejer med sine gyldne efterårsfarver.

Vi skal på skovtur den næste times tid.

For jeg skal interviewe hende om, hvilke effekter det kan have at tage møderne i naturen.

Så vi har selvfølgelig selv gjort netop det. Taget interviewaftalen med ud i naturen i stedet for at sidde over for hinanden i et lokale, hvor enten hende eller jeg er på hjemmebane.

Her er vi på neutral grund.

Det kan lyde lidt langhåret.

Men det er det faktisk ikke, forklarer Marianne Køpke.

Det ligger i vores natur. Behovet for at komme ud.

"Det er en gammel, indgroet kultur, at vi skal sidde foran en computer eller rundt om mødebordet for at være produktive. Forskning viser, at naturen gør vores samtaler bedre. Så hvorfor skulle det ikke også gøre sig gældende for vores møder?"

Imens vi lægger skovstierne bag os, og går ud på et langrendsspor, fortæller Marianne Køpke, hvad naturen og bevægelse kan gøre ved vores møder.

"Først og fremmest udviskes hierarkierne, fordi naturen ligesom er et neutralt sted. Og der opstår en naturlig tillid imellem dem, vi går sammen med. Vi har lettere ved at have mere åbne og dybe samtaler, og så bliver vi langt mere kreative, når vi ikke sidder og falder hen foran et tørt PowerPoint."

Hendes erfaring er, at dem, der ofte er lidt tilbageholdende, bliver langt mere snaksalige på en gåtur.

Det føles uforpligtende at gå ved siden af hinanden.

I stedet for at kigge på hinanden med et bord imellem os, kigger vi ud på den blå himmel og de efterårs-orange blade på træerne.

Sådan kunne jeg egentlig godt forestille mig mine 1:1 samtaler.

Men en ubehagelig tanke kommer også snigende i takt med, at interviewet er ved at være færdigt: Hvad nu hvis spørgsmålene ophører halvvejs på turen? Hvad skal vi så snakke om resten af tiden?

Sådan en 1:1 samtale kan måske også blive lidt akavet, hvis man halvvejs på ruten ikke har mere at snakke om, og derfor skal gå tavse det sidste stykke hjem.

Derfor er én af Marianne Køpkes pointer også, at det kan være en god idé, at man på forhånd laver en opmålt rute i virksomheden. Gerne en rute på omkring 25 minutter.

For så kender man ligesom turen på forhånd – og ved hvad man begiver sig ud på.

"På den måde gør man det nemt for medarbejderne, der ikke behøver at holde øje med klokken, eller bruge tankeplads på hvor man skal gå hen, men bare koncentrere sig om samtalen og mødet."

Hun mener endda, at der kan være en idé i at lægge ruten ind som et mødelokale i bookingsystemet, så man kan booke det som andre lokaler i kalenderen.

På den viser man som leder også sine medarbejdere, at det er lige så velanset at gå en tur som at sætte sig i et mødelokale.

"Det kræver selvfølgelig, at lederen tager initiativet de første gange. For at vise, at man hverken virker doven eller useriøs, hvis man vælger at tage mødet med udendørs."

Og ifølge Marianne Køpke kan mindre end Rold Skov også gøre det.

Det vigtigste er bare, at man på ruten kommer forbi noget grønt eller blåt. Og helst et sted uden for meget trafik.

Men hvilke møder egner sig så at tage med ud på en vandretur i naturen, spørger jeg.

Mine fødder er for længst blevet drivvåde – og på det her tidspunkt har jeg i hvert fald erfaret, at det ikke er nemt at gå og skrive noter på samme tid.

Til gengæld optager jeg vores samtale.

"Jeg vil sådan set gerne stå på mål for, at de fleste møder kan tages med ud. Både 1:1 samtaler, tjek-ind møder, telefonmøder og hvad der ellers er. Selvfølgelig kan der være nogle møder, hvor der er behov for et PowerPoint eller en computer. Men selv her synes jeg, man altid lige skal spørge sig selv, om det faktisk er nødvendigt," siger hun og fortsætter:

"En anden effekt er også, at medarbejderne kommer tilbage og har fået mere energi af den friske luft. Så det er ikke bare møderne, der bliver bedre, medarbejderne får det også bedre. I modsætning til at komme ud fra et langt møde i et alt for tæt lokale, hvor man næsten faldt i søvn."

Det er tydeligt, at Marianne Køpke er begejstret for naturen.

Flere gange på turen stopper vi op for at beundre hendes yndlingssteder i skoven.

Hun fortæller, at når hun har virksomheder med ude på vandreture, sørger hun altid for at vise dem de her særlige steder i skoven.

Det plejer at skabe en helt særlig stemning. Uden hun behøver at sige noget.

Og det er altså ikke fordi hun får dem til at kramme træer eller lave meditationsøvelser.

De standser bare op og bruger et par minutter på at nyde synet.

"Naturen giver helt særlige oplevelser uden, det kræver så meget andet end at tage godt fodtøj på og komme ud. Derfor kan jeg også kun anbefale, at man bruger naturen i forbindelse med Teambuilding-dage."

Da gåturen med Marianne Køpke er slut, og jeg skal hjem for at omsætte interviewet til denne artikel, er jeg bekymret for, om jeg over hovedet kan huske vores samtale uden alle noterne.

Men det kan jeg. Det er faktisk ret nemt.

Det er som om, at samtalen har lagret sig på en anden måde i min hjerne.

Måske på grund af naturen. Måske på grund af de cirka 8.500 skridt vi har tilbagelagt i Rold Skov.

Måske er det bare en tilfældighed.

Men den dag får jeg i hvert fald gået væsentligt flere skridt end jeg plejer. Og det er rart.