Ledelsesrådgiver: Drop vandfaldseffekten og lad medarbejderne lede deres ledere
Flere medarbejdere bør lede opad. For det vil både gavne dem selv – og virksomheden, mener ledelsesrådgiver Annette Klausen Bengtsson. Medarbejderne skal dog lige have én ting in mente.
Flere arbejdspladser er ramt af vandfaldseffekten, når det kommer til ledelse.
Mange steder har man nemlig en tendens til at tænke, at ledelse udelukkende skal komme oppe fra og ned. Og ikke den anden vej.
Beslutninger bliver altså truffet hos de øverste i organisationen, hvorefter de flyder ned til de medarbejdere, der skal praktisere og eksekvere på beslutningerne.
Og her opstår problemet. Det mener Annette Klausen Bengtsson, mentor for mellemledere og ejer af rådgivningsvirksomheden Klausen & Bengtsson.
”Medarbejderne længere nede i organisationen sidder med en anden viden og en anden indsigt end dem, som sidder på allerhøjeste niveau. Når de så skal eksekvere på beslutninger, som topledelsen har truffet, fungerer det pludselig ikke i praksis for dem,” siger hun.
Netop derfor er Annette Klausen Bengtsson fortaler for, at medarbejderne leder opad.
”Vi skal have medarbejdere, som kan sende informationer op igennem systemet, påvirke, skubbe og trykke, så vi sikrer, at topledelsen får den nødvendige information til at træffe de endelige beslutninger. På den måde sikrer vi også et tilbageløb på vandfaldseffekten,” siger hun.
Du kan ikke bare lige lede opad
Man kan dog ikke bare lige lede opad. Det kræver – ifølge Annette Klausen Bengtsson – at man først og fremmest har en god relation til sin leder.
”Hvis chefen ikke har en god relation eller en god tillid til sine medarbejdere, så vil chefen nogle gange føle, at medarbejderne kommer for tæt på, eller at medarbejderne måske er ude på at få chefens stol,” siger hun og tilføjer:
”En af faldgruberne ved at lede opad er, at man kan risikere, at en chef kommer til at føle sig truet, og det er supervigtigt, at man ikke kommer i den position. Hvis først en chef begynder at føle sig truet, så er det virkelig svært at ændre noget som helst.”
Jo bedre en chef står, jo bedre står man faktisk selv, og det er derfor, at det er vigtigt at lede opad. Og hele tiden tænke, at man skal sørge for at klæde ledelsen på, så de har de bedste forudsætninger, så man selv får de bedste forudsætninger.
Annette Klausen Bengtsson understreger, at det derfor også skal være en diskret disciplin, hvor man leder opad for at give sin leder de bedste forudsætninger:
”Jo bedre en chef står, jo bedre står man faktisk selv, og det er derfor, at det er vigtigt at lede opad. Og hele tiden tænke, at man skal sørge for at klæde ledelsen på, så de har de bedste forudsætninger, så man selv får de bedste forudsætninger.”
Vi skal have medarbejdere, som kan sende informationer op igennem systemet, påvirke, skubbe og trykke, så vi sikrer, at topledelsen får den nødvendige information til at træffe de endelige beslutninger. På den måde sikrer vi også et tilbageløb på vandfaldseffekten
Derudover skal man lede opad på forkant – og ikke bagkant:
”Det er rigtig svært at lede opad på bagkant, for hvis først beslutningerne er truffet, og man derefter kommer og siger, at det er en dårlig idé, så er det ikke sikkert, at man kommer igennem med det, for nu er beslutningens truffet.”
I stedet skal man gøre det i god tid:
”Når man har påvirket opad i en periode, så begynder dem, der sidder i toppen at efterspørge den påvirkning – så begynder de at tænke, ”Måske skal vi lige gå ud og spørge Jens eller Ulla, hvad de synes,” siger hun og tilføjer:
”Det er ikke sikkert, at beslutningen kan omstødes, men så har man i hvert fald sagt, at man stiller sig til rådighed for input en anden gang. Og det er en stor del af det at lede opad; at stille sig til rådighed og stille sig et sted, hvor den, der træffer beslutningerne, ved, at hvis de skal have noget mere information, så ved de, hvor de skal efterspørge den.”
Positionerer dig i virksomheden
En anden fordel, som Annette Klausen Bengtsson peger på er, at man stiller sig selv i en position, hvor lederne får lettere ved at se, hvad man kan.
”Når vi leder opad, stiller vi os i en position, hvor de andre mennesker ved, hvad er det, du kan bruge mig til, hvad er det for en viden, jeg ligger inde med, hvad er det for noget, jeg kan hjælpe dig med, hvor er det, du kan trække på mig, og hvad jeg kan bidrage til,” siger hun.
Når man så har stillet sig i den position mange gange, slipper man for, at der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på en, fortæller Annette Klausen Bengtsson.
Et udtryk for psykologisk tryghed
Annette Klausen Bengtsson fortæller, at hun i sit arbejde møder virksomheder, som har strategier for, hvordan de får input ud af medarbejderne, så de ikke går frustrerede rundt og taler om problemerne i virksomhedens kroge.
Og det ser hun som et tegn på en sund kultur i virksomheden.
Når virksomheder dyrker det at lede opad på den her måde, er det for mig et udtryk for, at organisationen sætter psykologisk tryghed højt på dagsordenen
Nogle virksomheder har parametre for toplederne; de skal have tid med deres medarbejdere, så de kan snakke om, hvad der rører sig i organisationen, og hvordan de sørger for kunne komme et bedre sted hen.
”Og ikke bare på den ”normale måde”, hvor man har et møde med sin chef, der blot handler om afrapportering og nye direktiver. For så er det blot vandfaldseffekten om igen,” siger hun.
”Når virksomheder dyrker det at lede opad på den her måde, er det for mig et udtryk for, at organisationen sætter psykologisk tryghed højt på dagsordenen,” siger hun.
