Det lignede et håbløst projekt, da Oscar Hiljemark 20.marts overtog cheftrænerjobbet i AaB efter fyringen af Erik Hamrén. Superligaholdet lå sidst i tabellen og havde direkte kurs mod landets næstbedste fodboldrække.  

Den sportslige deroute fik den yngste cheftræner i Superligaens historie ansvaret for at få vendt. Det er lykkes for den 30-årige svensker. Med tre spillerunder tilbage er AaB over nedrykningsstregen, og Oscar Hiljemark har Kristi himmelfartsdag mulighed for at føre AaB frem til klubbens første titel i ni år, når holdet møder FC København i pokalfinalen i Parken.

Flere spillere og fodboldeksperter udråber Oscar Hiljemark til et af de største trænertalenter i nordisk fodbold, og AaB har også valgt at satse på ham i de kommende år. Fra at være en midlertidig løsning på posten, har svenskeren fået forlænget sin aftale frem til sommeren 2027. Her er et indblik i nogle af de tanker, som Oscar Hiljemark gør sig om at være cheftræner.  

Hvordan har det været at gå fra holdkammerat til cheftræner?

Magtbalancen er selvfølgelig blevet ændret, men jeg forsøger at være mig selv og sige de samme ting nu, som jeg gjorde, da jeg var spiller. Hvis du kommer med en idé, så lytter jeg. Det her er ikke et onemanshow. Vi skal bygge tingene sammen, men selvfølgelig er det nu mig, som står med den endelige beslutning.

Hvad synes du er det sværeste ved jobbet?

Det er at finde en balance i, hvor meget information jeg kan give til spillerne i forhold til kognitiv belastning. Jeg skal være skarp og tydelig i mit budskab på kortest mulig tid og med den mest enkle metode. Jeg ved selv, hvordan det var som spiller. Du vil ikke høre 1000 ting. Så de ting, jeg tænker, skal brydes ned i små detaljer og formidles til holdet, så alle forhåbentlig ved, hvad vi skal gøre.

For at blive bedre til det analyserer vi selvfølgelig i staben på, hvordan vi har trænet, om gruppen har fungeret, og hvordan vi kan forbedre os hver dag. Jeg stiller både høje krav til min stab og spillerne, og hvis det skal fungere, er det tovejs. Så jeg er meget opmærksom på, om jeg har fået formidlet mine tanker godt nok. Hvis holdet ikke spiller godt eller ikke fungerer, føler jeg også et ekstremt stort ansvar for det. Jeg er meget selvkritisk.

Hvis spillere spørger til mine valg, får de et ærligt svar. Kan de ikke håndtere det, skal de ikke spørge mig.

Oscar Hiljemark, cheftræner, AaB

Hvordan tackler du konflikter?

Dem har jeg ingen problemer med. De skal være der, for fodbold er en følelsessport. Der er kun 11, der kan spille, og alle vil starte inde. Heldigvis er det mit indtryk, at de fleste af spillerne er klar over, at fodbold er et holdspil, og at det er min opgave at finde de 11, som jeg mener skal være med fra start.

Hvis spillere spørger til mine valg, får de et ærligt svar. Kan de ikke håndtere det, skal de ikke spørge mig. Jeg siger ikke noget, jeg ikke mener. Nogle gange går det godt og andre gange knap så godt. I sidste ende er det mit ansvar at få de konflikter, der opstår, løst på en god måde.

Hvis du skulle på efteruddannelse, hvilket kursus ville du så vælge?

Jeg ville vælge et kursus i tydelig kommunikation. Der skulle være fokus på, hvordan jeg selv tror, jeg ser ud, og hvordan gruppen rent faktisk opfatter mig. Hvordan tolkes det jeg siger, og er jeg tydelig nok.

Hvad synes du kendetegner en god leder?

Du skal være den, du er, men samtidig også forstå, hvordan andre mennesker er. Det hjælper jo ikke noget at lede på en måde, som kun passer mig. Der er 20-25 forskellige spillere på et hold, samt en stab omkring holdet, som alle forholder sig til forskellige parametre. Hvis du kan håndtere det på en måde, så alle synes, det er fedt at komme på arbejde, har du gjort det godt.

Hvor har du selv oplevet god ledelse?

Jeg havde en meget interessant periode i PSV Eindhoven i 2013-2014 sæsonen, hvor Phillip Cocu var træner. Jeg var ung og i en stor klub, hvor det var forventet, at vi vandt kampe og turneringer. Jeg spillede omkring halvdelen af kampene fra start og blev skiftet ind i de resterende. Jeg havde en meget stor tro, på det vi gjorde, fordi jeg blev involveret, og kommunikationen var tydelig og respektfuld. Jeg havde med andre ord en forståelse for, hvorfor jeg ikke spillede nogle kampe og følte samtidig et stort ansvar for at gå ud og levere et godt stykke arbejde i de kampe, hvor jeg var med fra start.