Nordjylland kalder Christiansborg: “Grønt potentiale har brug for en håndsrækning,” siger Søren Bjerregaard

Nordjylland har store potentialer i ambitionerne om at reducere CO2-udledning - og vil gerne hjælpe med at opfylde regeringens klimamål.

Landsdelen har masser af plads - og masser af vind. Dertil kommer visionerne om, at der - med den grønne omstilling - også følger vækst og arbejdspladser med.

Men lige nu går udviklingen ikke helt i Nordjyllands retning - på trods af nordjysk arbejdsomhed, vilje og potentiale.

Hele tre faktorer har udsigt til at gøre betingelserne for den grønne omstilling sværere i Nordjylland, og det kalder på handling og dialog, mener Søren Bjerregaard, der er direktør i Hydrogen Valley - og formand i Mission Green Fuels.

“Lige nu går det ikke Nordjyllands vej, og derfor vil vi gerne i dialog med regeringen,” siger han.

Ifølge Søren Bjerregaard er Nordjylland udsat på tre faktorer, som hver især gør den grønne omstilling svær, men det er også faktorer, der har indvirkning på hinanden.

Det drejer sig om 1) Udbygning af elnettet i Nordjylland, 2) Udbygning af brintnet andre steder end i Nordjylland og 3) Brugen af biogen CO2 i grønne brændstoffer.

Lad os begynde med elnettet.

Vores nationale el-, brint- og gasinfrastruktur bliver planlagt af Energinet, men det har ikke topprioritet for Energinet at udbygge elnettet i Nordjylland, fordi der ikke umiddelbart er udsigt til et større forbrug. Energinet opprioriterer derfor de anlæg, som ligger andre steder i Danmark.

"Traditionelt set har man udbygget dér, hvor der er forbrug - og det er egentlig smart nok, for det betyder, at vores allesammens el bliver så billigt som muligt, fordi man kun udbygger dér, hvor der er behov,” siger Søren Bjerregaard.

Men i Søren Bjerregaards optik er tiden vokset fra den måde at anskue grundlaget for beslutningerne på.

For i en tid, hvor de fossile brændstoffer skal udfases, og vi i højere grad skal finde alternative energikilder, vil mange nye projekter afhænge af energi fra vedvarende energikilder som sol og vind - og derfor er der i høj grad brug for at udbygge elnettet og etablere nyt.

Dertil kommer at mange af de store, fremsynede projekter - eksempelvis Power-to-X-projekterne - kræver massevis af el i energikrævende processer, og også de projekter afventer derfor en udbygning af elnettet.

Søren Bjerregaard kalder det en "catch 22-situation” - for hvad kommer først: Hønen eller ægget?

“Lige nu er vi i en situation, hvor der ikke kommer mere forbrug, så længe der ikke er en afklaring omkring elnettets infrastruktur. Og der kommer ikke noget infrastruktur, så længe der ikke er noget forbrug,” siger Søren Bjerregaard og tilføjer:

“Det er som en gordisk knude.”

Han mener, at man er nødt til at gå helt anderledes og strategisk til værks.

“At udbygge elnettet efter forbrug er gammeldags. Man er simpelthen nødt til at tænke på en helt ny og strategisk måde, så også områder, der forbruger mindre, end de producerer, kommer med. Ellers afskærer man områder med vækstpotentiale.”

Dertil kommer, at man får brug for andre energikilder, når de kulfyrede kraftvarmeværker fra 2027 er udfaset. Her kan særligt ikke de store byer forsyne sig selv længere - og derfor er brug for strøm fra andre egne. Og her kunne Nordjylland - og Lolland-Falster og Fyn, der også er fravalgt - spille en stor rolle, mener Søren Bjerregaard.

Han kalder udkommet af Energinets strategi kortsigtet, men han er godt klar over, at Energinet er bundet af de nuværende regler - og de regler tager udgangspunkt i elforbruget.

Hvis man skal ændre ved Energinets måde at beslutte på, skal det bestemmes politisk.

“Det er klart, at man vil se hurtige resultater, når man udbygger elnettet, hvor det i forvejen findes - frem for at lægge nye kabler. Men på den lange bane afskærer man også et kæmpestort potentiale ved at ikke at gøre elnettet større,” siger Søren Bjerregaard.

Han nævner to andre områder, hvor nationale beslutninger risikerer at spænde ben for den grønne omstilling i Nordjylland.

Den første handler om infrastruktur til brint.

Ifølge Søren Bjerregaard har regeringen valgt en brintinfrastruktur, som kan give en eksport-fordel til Tyskland, hvor forbruget af brint er højt.

“Ud fra en økonomisk synsvinkel giver det god mening, fordi man så kan tjene penge, der skal gå til at udbygge brintnettet andre steder. Men samtidig er det en ret kortsigtet beslutning”, siger Søren Bjerregaard og tilføjer:

“Frygten fra nordjysk side er, at man kommer til at bygge en brintrørledning fra Esbjerg ned til grænsen, for så at eksportere alt vores brint fremfor at bruge det i nye industrier, der måske kan skaffe tusindvis af arbejdspladser og give vækst.”

Han finder det afgørende med en tidshorisont, der rækker længere end til 2030.

“I Danmark har vi jo sat nogle ambitiøse klimamål, der handler om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030, og det er selvfølgelig meget vigtigt. Men det ser ud til, at det godt kan anspore nogle kortsigtede beslutninger,” siger Søren Bjerregaard og tilføjer:

“Der er en diskrepans mellem de målsætninger, der er før 2030, og så de målsætninger, der er på den anden side af 2030.”

Og så kommer vi til den tredje udfordring, som også - ifølge Søren Bjerregaard - rammer Nordjylland.

En ny lovgivning, der blev lanceret på den anden side af sommerferien, har ændret på mulighederne for at bruge CO2.

Tidligere kunne nordjyske virksomheder søge penge i en pulje, der hed CCUS (Carbon Capture, Utilization and Storage), men i den nye lov er U’et (Utilization - udnyttelse) faldet væk, og det umuliggør produktion af grønne brændstoffer.

Nordjylland har en stærk position på CO2-fangst og lagring - blandt andet fordi Aalborg Portland er Danmarks største enkeltudleder af CO2. Men alligevel udnyttes potentialet ikke tilstrækkeligt, mener Søren Bjerregaard.

“I den nye pulje er der kun støttekroner til CO2-fangst og lagring, og dermed mister Nordjylland potentiale i den grønne omstilling,” siger han.

Carbon capture betyder, at CO2 fanges fra skorstene. Storage betyder, at det graves ned i undergrunden - typisk i udtjente olieborefelter i Nordsøen.

“Men man skelner ikke mellem den CO2, der udledes af fossile brændstoffer, og så den CO2, der er biogen - altså opstår efter afbrænding af biogas, træ eller organisk madaffald, og det er virkelig ærgerligt, at alt CO2 havner i undergrunden. Netop den biogene CO2 kan bruges til at fremstille grønne brændstoffer med - og det er der stort potentiale i,” siger Søren Bjerregaard.

Som han ser situationen for Nordjylland er det vigtigt nu at få forklaret politikerne på Christiansborg, at Nordjylland er truet på sine muligheder i den grønne omstilling.

“Det er lidt op ad bakke i øjeblikket, men jeg møder ikke nogen, der bevidst forsøger at holde Nordjylland fra fadet, og heldigvis bor vi jo i et åbent og demokratisk land. Vi skal nu forsøge at fortælle Energinet og regeringen, at det her er hamrende vigtigt for Nordjylland,” siger Søren Bjerregaard og tilføjer:

“Det skal helst ikke blive ved med at være en trussel imod vores vækstpotentiale.”