Små virksomheder risikerer at bukke under for ESG-krav: Med disse 4 råd kan du forhindre det

Der er helt sikkert virksomheder, der må dreje nøglen i bestræbelserne på at opfylde kravene om ESG. Men der er helt sikkert også virksomheder, der kommer til at profitere af en vedholdende og dedikeret indsats.

Det mener Dennis Thaagaard, der er grundlægger og CEO i konsulentvirksomheden Sustainor.

“Når man kigger ud over den europæiske B2B-sektor på tværs af alle brancher, så tror jeg, at den vil blive tredelt,” siger Dennis Thaagaard.

Han forudser, at en tredjedel vil vinde markedsandele - fordi de rent faktisk har bevæget sig hurtigere end de krav, loven stiller.

“Dermed stiller de sig i en mere gunstig situation end deres konkurrenter, så det at være langt fremme på ESG rent faktisk bliver et konkurrenceparameter," siger Dennis Thaagaard.

Den næste tredjedel vil "bevare skindet på næsen”.

“Det er den gruppe, der lige med nød og næppe får gjort det nødvendige - måske i sidste øjeblik, men dog til tiden,” siger Dennis Thaagaard.

Den sidste tredjedel er dem, der risikerer at tabe store markedsandele, fordi de ikke har handlet i tide.

“De risikerer at gå konkurs, fordi de overmandes af store krav om dokumentation, som de simpelthen ikke har kapaciteten til at styre,” siger Dennis Thaagaard og tilføjer:

“Mange B2B-virksomheder er jo styret af dygtige købmænd eller dygtige fagfolk, som ikke nødvendigvis har den store ledelsesmæssige eller strategiske kraft. Og som heller ikke prioriterer at få det.”

ESG-kravene stilles over hele Europa, og netop dét faktum kan godt blive en fordel for Danmark, mener Thaagaard.

For Danmarks vedkommende tæller det nemlig på positiv-siden, at mange danske virksomheder - også små B2B-virksomheder - allerede er rustet til at have et administrativt beredskab.

“Vi bruger jo rigtig meget krudt på at dokumentere ting og sager i forvejen, så på den måde er vi allerede foran rigtig mange af vores konkurrenter i Syd- og Østeuropa,” siger Dennis Thaagaard og tilføjer:

“Hvis man ser det her som en mulighed for forretningsudvikling - og ikke som en sten i skoen - vil mange danske virksomheder komme styrket ud af det her.”

Og hvordan griber man det så an? Her får du Dennis Thaagaards fire bud på, hvad der er vigtigst:

Som ESG-ansvarlig ville jeg finde ud af, hvordan jeg via mine kunder bliver påvirket af ESG. For kravene gælder også dem, du handler med, og derfor kan du ikke bare se dig selv som en isoleret ø.

Selvom man er en lille virksomhed og dermed flyver under radaren i forhold til meget af den nye lovgivning, vil man alligevel blive underlagt reglerne, hvis man leverer direkte til større virksomheder - eller leverer til nogle, der leverer videre.

Så selvom man i dag synes, at det er begrænset, hvad kunderne egentlig kræver, så skal man ikke tage fejl. Fra nytår og de næste 3-4 år vil vi simpelthen se en helt anden verden inden for ESG og bæredygtighed.

Fra 1. januar træder ny lovgivning i kraft, og den rammer de store virksomheder samt den finansielle sektor.

Som kundeleverandør vil man blive bombarderet af nye krav som aldrig før.

Derfor er det alfa og omega, at man kender sine kunder.

Hvis man skal gøre sit arbejde ordentligt og kigge mere end tre måneder frem, bliver man også nødt til at se på, om ens kunde har udgivet en bæredygtighedsrapport - og læse den.

På den måde kan man nå hurtigere til målet end konkurrenterne - og dermed differentiere sig så meget, at man måske kan få større markedsandele.

Vær opmærksom på den lovgivning, der rammer din egen virksomhed - nu og i årene fremover. Det er vigtigt at tænke langsigtet, så du ikke falder for hovsaløsninger.

Når du har overblik over lovkravene, skal du udarbejde en plan for, hvordan du som virksomhed implementerer de lovkrav, der stilles.

Og der kan være mange forskellige krav. Hvis man har en stor virksomhed, er der mange lovkrav - har du en mindre virksomhed, er det færre.

Man skal eksempelvis være opmærksom på markedsføringsloven. For i dén er der stadig tre paragraffer: 1) Du må ikke lyve. 2) Du må ikke vildlede. 3) Du skal kunne dokumentere dét, du siger.

Det betyder, at du skal passe på ikke at “love mere end du kan holde”, og du skal passe på ikke at “greenwashe” din virksomhed. Hvis du gør dig "grønnere", end du egentlig er, kan du risikere at komme i karambolage med forbrugerombudsmanden.

De fleste virksomheder har styr på deres strategiske leverandører, men når fokus på bæredygtighed stiger, vil man komme til at stå endnu mere på mål for leverandørkædens gøren og laden.

Det bliver afgørende, hvordan leverandørerne opfører sig - og også hvordan DERES leverandører gebærder sig.

Derfor kommer man til at hente rigtigt meget data - eksempelvis klimatal - fra leverandørerne over de kommende år. På et eller andet tidspunkt vil det sikkert blive helt normalt, at man på fakturaen skal skrive beløb plus moms, men også at skrive CO2-emissioner i kilo.

Og det kan man kun gøre, hvis man har data fra sine leverandører.

De store virksomheder vil de kommende år blive underlagt EU's Corporate Sustainability Due Diligence direktiv, der stiller krav til de største virksomheder i forhold til at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljøsvigt - både i deres egne aktiviteter og i deres værdikæder.

I den proces vil der blive mange KPI’er, og derfor skal du overveje at konsolidere dig på færre leverandører - simpelthen fordi 50 leverandører er mere overskueligt end 100. Det er ærgerligt at havne i en shitstorm, fordi én af ens underleverandører har brugt børnearbejde.

Det kan lyde lidt kedeligt, men med hele det store lovgivningsapparatet kræver det, at man kan dokumentere alt.

Og det er altså ikke nok at gemme data i excel-ark eller mails eller gule sedler.

Du er nødt til at have et særligt system, hvor du gemmer alle dine data, for med tiden bliver det mere og mere komplekst, og derfor er det vigtigt at begynde rigtigt.

Med tiden bliver der mange, mange tal, der skal rapporteres til forskellige instanser - om det er din bank, dit forsikringsselskab, din revisor - eller om det er kunde A, B, C eller D.

Der findes mange forskellige modeller at strukturere ESG-dataene efter.

Men det er vigtigt, at de bliver det.

Din datakvalitet skal være lige så god, som når du laver afskrivningsregler og bogfører alt muligt andet i dit økonomisystem.

Selvfølgelig koster det penge, men ligesom det er helt sikkert, at ESG bliver en administrativ og økonomisk byrde, så er det også helt sikkert, at ESG vil blive en byrde, hvis du IKKE gør noget ved det.