Aalborg Portland A/S
Aalborg Portland A/S
Partnerprofil

Aalborg Portland A/S

CVR: 36428112

Danskproduceret cement, der binder Nordjylland sammen

Gennem mere end 130 år har Aalborg Portland leveret cement af høj kvalitet og styrke til kunder hele verden over.

Vi har siden 1889 været synonymt med kvalitetsprodukter, og vores cement er anerkendt for sin kvalitet, styrke og holdbarhed. Gennem årene har vi kontinuerligt investeret i forskning og udvikling for at opnå den højeste kvalitet og sikre, at vores produkter lever op til de strenge standarder og krav.  Desuden har vi i adskillige år arbejdet med bæredygtighed ud fra en helhedsorienteret indsats, hvor bæredygtighedstiltag er en integreret del af vores samlede virksomhedsstrategi. For i 2030 vil cement produceret på fabrikken i Aalborg være blandt dem i verden, der har det mindste CO2-aftryk.

Vi er i fuld gang med omlægningen. Det vil frem mod 2030 betyde CO2-reduktioner på 1.2. mio. tons ved omlægning til grønnere energiformer og nye produkter med et mindre CO2-aftryk. Derudover investerer vi i og søger puljerne til udvikling af CO2-fangst for at komme det sidste stykke over målstregen på 1,6 mio. tons CO2 – og vi er allerede godt i gang. Frem mod 2025 investerer vi store millionbeløb i den grønne omstilling.

Med vores stolte historie, høje kvalitetsstandarder og engagement i bæredygtig udvikling, er vi fast besluttede på at fortsætte med at levere produkter af højeste kvalitet og bidrage til en mere bæredygtighed udvikling i byggebranchen – ikke kun i det nordjyske, men i hele landet.

Vores engagement i lokalsamfundet er dybt forankret i vores værdier. Vi er stolte over at støtte en bred vifte af initiativer og projekter, der bidrager til bæredygtig udvikling og trivsel i Nordjylland. Vi har et tæt samarbejde med de omkringliggende virksomheder i et symbiosefællesskab, hvor vi bedst muligt udnytter de ressourcer, vi har til rådighed. Vi står sammen om at gøre Aalborg og Nordjylland til en af landets grønneste kommuner og regioner. Vi er aktiv partner I CO2Vision konsortiet og andre ambitiøse projekter, der bidrager til at fremhæve Nordjyllands grønne førerposition og potentiale indenfor CO2-fangst, lagring og anvendelse.

Sammen bygger vi succes

Vores medarbejdere er rygraden i vores succes. Hos Aalborg Portland er vi et dedikeret team af fagfolk, der er passionerede omkring deres arbejde. Med et job og karriere hos Aalborg Portland arbejder og lever man på et solidt fundament.

Hos os kan du være med til at bygge videre på vores stolte historie på Danmarks eneste cementfabrik, i vores internationale forskningscenter eller i en af vores corporate funktioner i Aalborg eller København. Så uanset om du er håndværker, operatør, maskinmester eller ingeniør, eller om du har en kommerciel, juridisk eller finansiel profil, har vi solide jobs, der giver dig et stærkt fundament for et helstøbt arbejdsliv. Hos Aalborg Portland møder tradition innovation, og vi er sammen om at bygge en bedre fremtid.

Kontakt

Aalborg Portland A/S


Telefon: 98 16 77 77
Mail: cement@aalborgportland.com

Find information om andre virksomheder

Se alle Vigeur-partnere