Aalborg Portland forlænger sponsoraftale med Aalborg Håndbold
25. september 2024
Aalborg Portland har netop gentegnet sponsoraftalen med Aalborg Håndbold med yderligere to år. Forlængelsen af sponsoratet markerer samtidig 10 års partnerskab mellem Aalborg Portland og Aalborg Håndbold – et samarbejde præget af holdånd, traditioner, fælles værdier og en fælles ambition om at være de bedste inden for deres respektive områder.
Siden 2014 har Aalborg Portland været sponsor hos Aalborg Håndbold, og nu forlænger cementproducenten endnu en gang aftalen. Denne gang med to år. Dermed kan Aalborg Portland og Aalborg Håndbold fejre 10 års partnerskab, der har budt på store sportslige succeser, og som ligesom cement, binder klubben og lokalsamfundet tættere sammen. Aalborg Håndbold og Aalborg Portland har et særligt bånd, hvor nogen spillere tidligere har været ansat hos cementproducenten ved siden af håndbolden.
Læs hele pressemeddelelsen her.