Aalborg Portland A/S

Rørdalsvej 44 44
9000 Aalborg
Telefon: 98167777

Aalborg Portland reducerer sin CO2-udledning med over en halv million tons på to år

18. april 2024

Aalborg Portland reducerede sidste år sin CO2-udledning med 274.512 tons svarende til 14 procent sammenlignet med 2022. Det viser opgørelsen over virksomhedens udledninger i 2023, som nu er verificeret af en uvildig 3. part, Bureau Veritas. Aalborg Portland kan dermed fremvise en samlet reduktion på over 24 procent over de seneste to år, hvor udledningerne er faldet med samlet 543.394 tons CO2. Det svarer til den samlede årlige udledning fra cirka 41.800 danskere – eller samtlige indbyggere i Viborg, og er således godt på vej til at indfri sit mål om at reducere sin 2021-udledning med 73 procent inden 2030.

Med reduktionerne følger Aalborg Portland således den plan, som er en af Europas mest ambitiøse, der skal bringe virksomheden i mål med en reduktion på 1,6 millioner tons CO2 i 2030: ­"Vi er naturligvis meget tilfredse med, at vi i 2023 har reduceret Aalborg Portlands samlede CO2-udledning med yderligere næsten 14 procent, og at vi dermed følger planen frem mod den ambitiøse 2030-målsætning, som vi meldte ud i sommeren 2022. Siden da er vi nu lykkedes med at reducere vores CO2-udledning med næsten en fjerdedel i løbet af de seneste to år, og det understreger derfor Aalborg Portlands vision om at være en del af løsningen på Danmarks samlede klimaambitioner," siger CEO Søren Holm Christen

Læs hele nyheden her

Seneste nyt

Aalborg Portland får tilsagn om støtte til etablering af CO2-fangstanlæg

28. oktober 2024

Aalborg Portland og Air Liquide får tilsagn om støtte fra EU’s Innovationsfond til etablering af CO2-fangstanlæg.

Aalborg Portland og Air Liquide har lanceret et fælles dekarboniseringsprojekt ved navn ACCSION. ACCSION bliver en af de første komplette værdikæder for CO2-fangst og -lagring (CCS) på land i Europa.

Projektet har til formål at reducere CO2-emissionerne fra Aalborg Portlands cementfabrik betydeligt, og når det er gennemført, vil det være muligt at reducere 1,5 millioner tons CO2-emissioner pr. år. Aalborg Portland og Air Liquides projekt ACCSION er blevet udvalgt af Europa-Kommissionen til at modtage EUR 220 millioner i projektstøtte under EU’s Innovationsfond.

ACCSION vil blive udviklet i fællesskab af Aalborg Portland og Air Liquide på cementfabrikken i Aalborg for at reducere udledningen fra cementproduktionen.

ACCSION er planlagt til at være i drift ved udgangen af 2029 og vil reducere 1,5 millioner tons CO2 pr. år.

Hele pressemeddelelsen kan læses her.

Fra kridtgrav til køleanlæg: Aalborg Portlands kridtsø køler nu Hospitalsbyen

10. oktober 2024

Infrastrukturen har stået klar længe, men nu er et af verdens mest energieffektive fjernkøleanlæg endelig i drift.

Flere bygninger i Hospitalsbyen i Aalborg Øst, der blandt andet huser det kommende Nyt Aalborg Universitetshospital, skal planmæssigt køles via vand fra Aalborg Portlands kolde kridtsø, og Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU SUND, er som den første ibrugtagne bygning nu officielt tilkoblet fjernkøling.

Det kolde vand fra søen i Aalborg Portlands kridtgrav sikrer nu klimavenlig fjernkøling til Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU SUND, som er den første ibrugtagne bygning i Hospitalsbyen i Aalborg Øst.

"Vi har gennem en lang årrække leveret overskudsvarme til tusindvis af husstande i Aalborg, og vi glæder os over, at vi i samarbejde med Aalborg Forsyning nu har udvidet paletten til også at omfatte et energieffektivt alternativ til konventionel køling. Det er et vigtigt bidrag til kommunens og regionens klimamål, og det er samtidig en vigtig del af vores cirkulære forretningsmodel i Aalborg Portland, hvor vi løbende etablerer, samarbejder og indgår i symbiose med andre organisationer til gavn for lokalsamfundet og miljøet" fortæller direktør for Corporate Affairs Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland. Hele nyheden kan læses her

Aalborg Portland forlænger sponsoraftale med Aalborg Håndbold

25. september 2024

Aalborg Portland har netop gentegnet sponsoraftalen med Aalborg Håndbold med yderligere to år. Forlængelsen af sponsoratet markerer samtidig 10 års partnerskab mellem Aalborg Portland og Aalborg Håndbold – et samarbejde præget af holdånd, traditioner, fælles værdier og en fælles ambition om at være de bedste inden for deres respektive områder.

Siden 2014 har Aalborg Portland været sponsor hos Aalborg Håndbold, og nu forlænger cementproducenten endnu en gang aftalen. Denne gang med to år. Dermed kan Aalborg Portland og Aalborg Håndbold fejre 10 års partnerskab, der har budt på store sportslige succeser, og som ligesom cement, binder klubben og lokalsamfundet tættere sammen. Aalborg Håndbold og Aalborg Portland har et særligt bånd, hvor nogen spillere tidligere har været ansat hos cementproducenten ved siden af håndbolden.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Succesfulde tests af ny CO2-fangstteknologi

29. juli 2024

Aalborg Portland har siden november 2023 testet sit andet pilotanlæg til CO2-fangst under det EU-støttede projektsamarbejde ConsenCUS, der har en række internationale forskningsinstitutioner og virksomheder ombord. Efter en række indsigtsgivende tests hos Aalborg Portland er CO2-fangstanlægget nu sendt videre til en ny virksomhed i Rumænien. Testene er udført i regi af det EU-støttede projektsamarbejde ConsenCUS, hvor en række internationale virksomheder og forskningsinstitutioner samarbejder om at afprøve en ny teknologi inden for CO2-fangst og udnyttelse, der udelukkende drives via elektricitet. Aalborg Portland vil i løbet af efteråret 2024 etablere sit tredje pilotanlæg til CO2-fangst med henblik på at foretage yderligere tests forud for etablering af et anlæg i fuld skala. Læs den fulde historie her: https://www.aalborgportland.dk/succesfulde-tests-af-ny-co2-fangstteknologi/

Aalborg Portland reducerer sin CO2-udledning med over en halv million tons på to år

18. april 2024

Aalborg Portland reducerede sidste år sin CO2-udledning med 274.512 tons svarende til 14 procent sammenlignet med 2022. Det viser opgørelsen over virksomhedens udledninger i 2023, som nu er verificeret af en uvildig 3. part, Bureau Veritas. Aalborg Portland kan dermed fremvise en samlet reduktion på over 24 procent over de seneste to år, hvor udledningerne er faldet med samlet 543.394 tons CO2. Det svarer til den samlede årlige udledning fra cirka 41.800 danskere – eller samtlige indbyggere i Viborg, og er således godt på vej til at indfri sit mål om at reducere sin 2021-udledning med 73 procent inden 2030.

Med reduktionerne følger Aalborg Portland således den plan, som er en af Europas mest ambitiøse, der skal bringe virksomheden i mål med en reduktion på 1,6 millioner tons CO2 i 2030: ­"Vi er naturligvis meget tilfredse med, at vi i 2023 har reduceret Aalborg Portlands samlede CO2-udledning med yderligere næsten 14 procent, og at vi dermed følger planen frem mod den ambitiøse 2030-målsætning, som vi meldte ud i sommeren 2022. Siden da er vi nu lykkedes med at reducere vores CO2-udledning med næsten en fjerdedel i løbet af de seneste to år, og det understreger derfor Aalborg Portlands vision om at være en del af løsningen på Danmarks samlede klimaambitioner," siger CEO Søren Holm Christen

Læs hele nyheden her

Vis tidligere nyheder

Danskproduceret cement, der binder Nordjylland sammen

Gennem mere end 130 år har Aalborg Portland leveret cement af høj kvalitet og styrke til kunder hele verden over.

Vi har siden 1889 været synonymt med kvalitetsprodukter, og vores cement er anerkendt for sin kvalitet, styrke og holdbarhed. Gennem årene har vi kontinuerligt investeret i forskning og udvikling for at opnå den højeste kvalitet og sikre, at vores produkter lever op til de strenge standarder og krav. Desuden har vi i adskillige år arbejdet med bæredygtighed ud fra en helhedsorienteret indsats, hvor bæredygtighedstiltag er en integreret del af vores samlede virksomhedsstrategi. For i 2030 vil cement produceret på fabrikken i Aalborg være blandt dem i verden, der har det mindste CO2-aftryk.

Vi er i fuld gang med omlægningen. Det vil frem mod 2030 betyde CO2-reduktioner på 1.2. mio. tons ved omlægning til grønnere energiformer og nye produkter med et mindre CO2-aftryk. Derudover investerer vi i og søger puljerne til udvikling af CO2-fangst for at komme det sidste stykke over målstregen på 1,6 mio. tons CO2 – og vi er allerede godt i gang. Frem mod 2025 investerer vi store millionbeløb i den grønne omstilling.

Med vores stolte historie, høje kvalitetsstandarder og engagement i bæredygtig udvikling, er vi fast besluttede på at fortsætte med at levere produkter af højeste kvalitet og bidrage til en mere bæredygtighed udvikling i byggebranchen – ikke kun i det nordjyske, men i hele landet.

Vores engagement i lokalsamfundet er dybt forankret i vores værdier. Vi er stolte over at støtte en bred vifte af initiativer og projekter, der bidrager til bæredygtig udvikling og trivsel i Nordjylland. Vi har et tæt samarbejde med de omkringliggende virksomheder i et symbiosefællesskab, hvor vi bedst muligt udnytter de ressourcer, vi har til rådighed. Vi står sammen om at gøre Aalborg og Nordjylland til en af landets grønneste kommuner og regioner. Vi er aktiv partner I CO2Vision konsortiet og andre ambitiøse projekter, der bidrager til at fremhæve Nordjyllands grønne førerposition og potentiale indenfor CO2-fangst, lagring og anvendelse.

Sammen bygger vi succes

Vores medarbejdere er rygraden i vores succes. Hos Aalborg Portland er vi et dedikeret team af fagfolk, der er passionerede omkring deres arbejde. Med et job og karriere hos Aalborg Portland arbejder og lever man på et solidt fundament.

Hos os kan du være med til at bygge videre på vores stolte historie på Danmarks eneste cementfabrik, i vores internationale forskningscenter eller i en af vores corporate funktioner i Aalborg eller København. Så uanset om du er håndværker, operatør, maskinmester eller ingeniør, eller om du har en kommerciel, juridisk eller finansiel profil, har vi solide jobs, der giver dig et stærkt fundament for et helstøbt arbejdsliv. Hos Aalborg Portland møder tradition innovation, og vi er sammen om at bygge en bedre fremtid.

Vigeur er viden til vækst

Som Vigeur Partner bliver du en del af et voksende fællesskab af virksomheder, der vil Nordjylland. Du får værdiskabende viden, nye forbindelser og meningsfuld eksponering på en ambitiøs og troværdig medieplatform med lokal forankring. Det giver helt nye muligheder for vækst – både for os, for din virksomhed og for det nordjyske erhvervsliv.