Vi satser på digital læring og udvikling
28. april 2025
Hos SAWO er vi i fuld gang med en ambitiøs digital omstilling, hvor et nyt e-learning-projekt skal styrke læring og kompetenceudvikling på tværs af hele organisationen.
"Det her er et vigtigt projekt for vores fremtid. Vores medarbejdere skal hele tiden være opdateret, og med e-learning kan vi gøre det langt mere fleksibelt og effektivt," fortæller vores adm. direktør, Ivan Chrost.
Med e-learning kan vi tilbyde læring i eget tempo og udnytte arbejdsdagens naturlige pauser til opkvalificering. Projektet favner både funktionærer, montører, smede og lærlinge og gør os endnu bedre rustet til at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere – særligt blandt den unge generation, som er vant til digitale værktøjer.
Vi styrker samtidig innovationen ved at samarbejde med studerende fra videregående uddannelser via CAND.
Lige nu har vi fire studerende, der bidrager med friske perspektiver på bæredygtighed, marketing, effektivisering og e-learning. "Det er en ekstremt god investering for os. Vi får ny viden ind, og de studerende får værdifuld erfaring," siger Ivan Chrost.
Vi ser frem til en endnu stærkere fremtid, hvor traditionelt håndværk og digital udvikling går hånd i hånd.
Læs hele artiklen her