For tre år siden eksisterede de ikke: Nu samler Linda 500 virksomheder om sin mission

Over sommeren spørger Vigeur en række nordjyske beslutningstagere, hvad der optager dem mest lige nu, og hvilke forventninger de har til årets sidste halvdel.

I dag skal du møde Linda Nhu Laursen, der er forskningsleder på AAU Design Lab.

“Det er kun 2,5 år siden, jeg blev forskningsleder, og siden har jeg arbejdet benhårdt på at få etableret den her agenda med ansvarligt design.

Da jeg startede i designbranchen, fik jeg meget hurtigt nok. Jeg orkede ikke at tegne flere sofaborde eller vaser, når man kan bruge faget til meget mere.

Så hvad er det, jeg gerne vil bidrage til verden med? Hvordan kan jeg efterlade et meningsfuldt aftryk?

Jeg brugte det første år som forskningsleder på at finde den retning og på at få folk til at samarbejde.

Det andet år brugte jeg på at sparke døre ind og søge alle de forskningsprojekter hjem, som vi har travlt med nu.

Og det sidste halve år har jeg været lagt ned af henvendelser, fordi det pludselig får traction.”

“Vi forsker og laver produktudvikling på restmaterialer. Og al vores forskning foregår gennem felteksperimenter.

Det vil sige, at vi eksempelvis laver projekter med virksomheder – ude i virksomhederne.

Vi laver ikke de projekter, som virksomhederne selv har råd til at lave. Men de projekter, som virksomheder burde lave, så de om fem eller ti år ikke har nogen restmaterialer.

Kort sagt tager vi en designvirksomhed og en industrivirksomhed, som vi kobler sammen.

Vi betaler designvirksomheden for at lave et produktudviklingsforløb med industrivirksomhedens restmaterialer.

På den måde bliver der oparbejdet skills i de små og mellemstore designvirksomheder. Og vi finder typisk også en aftager, så virksomheden får et konkret produktforslag, de kan sætte på markedet.”

“Det har faktisk været i forbindelse med kommunikation og presse.

Vi har jo altid lavet forskning, men nu er vi systematisk begyndt at kommunikere det ud.

Også de svære spørgsmål om, hvor designbranchen skal hen. Og hvilket aftryk vi egentlig sætter på verden.

Jeg troede, folk ville blive sure på mig, når jeg stiller mig frem og skriver debatindlæg. Men jeg oplever tværtimod, at det bliver modtaget positivt, at nogen siger fra.

Det har været en ahaoplevelse for mig, at folk i branchen jo ikke selv kan sige fra, fordi de lever af deres kunder.

Netop derfor mener jeg også, det er en stor del af universitetets rolle at stille de her lidt kritiske spørgsmål.

Og så er folk faktisk rigtig nysgerrige på, hvordan de kan gribe tingene an på en ny måde.”

“Ét af de projekter, der fylder rigtig meget i år, er ZeroWaste, som vi har søsat sammen med Industriens Fond og Teknologisk Institut.

Det er for 500 små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at kortlægge, hvad de har af spild i deres produktion. Hvad er det for nogle restmaterialer? Hvad er indkøbsprisen på dem? Hvad kan vi lave ud af dem? Og hvad er gensalgsværdien? 

Så jeg sidder og laver konkrete værktøjer til virksomheder, som de kan bruge til at få overblik over, hvordan de kommer videre.

Jeg er også meget optaget af, hvordan vi skalerer projekterne, så mine folk og jeg kan følge med. Og så andre kan køre projekterne.

Det handler jo ikke om mig. Det handler om mine studerende, om designbranchen, om virksomhederne og om forbrugerne.

Viden skal ikke bare bo på universitetet. Viden skal omsættes og gøre gavn ude i virkeligheden.”