Forskningsleder: ''Dansk design skal igen være dagsordensættende''

I formatet Lederens Løsning giver vi spalteplads til ambitiøse nordjyder, så de har mulighed for at fortælle om en aktuel problemstilling eller udfordring i deres arbejdsliv. Vores eneste krav er, at deres bidrag også skal indeholde en mulig løsning på problemet. 

Denne tekst er skrevet af Linda Nhu Laursen, der er Head of Research ved AAU Design Lab.

Danmark er kendt for sit design. Wegner forstod at skabe et unikt formsprog med håndværket. Børge Mogensen og FDB brugte design som et politisk middel til at demokratisere og skabe design til folket. Verner Panton forstod at skabe et nyt formsprog med afsæt i masseproduktion af plastik.

Chat GPT siger, dansk design var ledende engang.

Med tryk på engang.

Guldalderen for dansk design er ovre.

Så hvad er fremtiden?

Dansk design skal gentænkes. Vi bliver nødt til at sløjfe den tænkning og det formsprog, der kommer fra industrialiseringen. Hvor alting skal være nyt, ens, uniformt, masseproduceret og i homogene materialer.

Vi skal designe med begrænsede, heterogene materialer, der allerede er i cirkulation. Vi skal arbejde langsommere. Og i stedet have fokus på at gøre os umage.

Vi skal ikke bare lave produkter i samme formsprog, samme produktionsmetode, sammen proces, bare i genbrugsplast.

Selvfølgelig skal vi også bruge genbrugsplast og genbrugstekstiler, men hvis vi vil i mål med fortsat at være ledende, skal vi gentænke den måde vi designer, producerer og bruger produkter på.

En fundamental ansvarlig gentænkning, der går videre end en CO2 slankekur.

Dansk design skal indtænke og respektere de planetære grænser.

Indenfor en nærmere fremtid tror jeg på en ny æstetik, et formsprog, hvor det kønsløse, homogene, masseproducerede ikke idealiseres af forbrugeren længere.

I stedet kommer der til at spire et formsprog frem, som er langsommere, mere varieret og mere respektfuld over for materialer, historie, miljø og diversitet.

Det er i hvert fald det, jeg som forskningsleder vil arbejde for.

Det kan vi ikke gøre hver for sig. Derfor er jeg stolt over, med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, at have samlet de dygtigste designforskere fra de danske universiteter og designskoler.

Sammen har vi stillet os selv følgende spørgsmål:

Hvad er vores ansvar? Hvad er vores rolle? Som forskere? Som designere? Som danskere?

Dansk designforskning har været kendt for at give en stemme til folket i designprocessen. Det forhold skal genetableres.

Vores mål er at bidrage til en ny dagsorden i designfaget.

Jeg tror på, at ved at samle de allerbedste og dygtigste forskere i Danmark i forskellige samarbejder, så har vi en chance for at forny dansk design med bredere bud på ansvarlighed som omdrejningspunkt.

For ultimativt er vi, som designere, ansvarlige for de produkter, vi sætter i verdenen.

Og som forsker, underviser og designfaglig føler jeg et enormt ansvar.

25 procent af CO2 aftrykket kommer fra vores produktforbrug. 80 procent af den udledning sker i designfasen.

Derfor kan vi med design gøre en stor forskel, og det vil vi gøre noget ved i AAU Design Lab.

Jeg siger altid til vores dimittender:

”Selvom vi ikke kan gøre det hele, har vi alle indflydelse. Så gå ud i verden og gør den bedre. Forestil jer, at hver gang I designer et produkt, så skal I sende det til mig. I skal gøre jer umage og sørge for, at det I skaber, er de ressourcer værd, som de tager fra jorden. I skal stille spørgsmål til hvad og hvordan I designer, så mit kontor ikke bliver fyldt med 200 vaser.”

Jeg tror på, at dansk designpraksis og -forskning har en lys fremtid. Men vi skal turde tænke ud af boksen. Provokere. Og vi skal være tydelige og påtage os et større ansvar – netop fordi det er svært.

Så tror jeg, vi sammen kan gøre en markant historisk forskel.