En god jobansøgning er ligegyldig: Her er, hvad din kommende chef i virkeligheden kigger efter

Bruger du timevis af energi på en velskreven ansøgning, når du søger job?

Så spilder du formentlig din tid.

En ny rekrutteringsanalyse fra Konsulenthuset Ballisager viser, at den gode ansøgning ikke betyder særlig meget for virksomhederne.

Ifølge analysen mener kun 11 procent af virksomhederne, at jobsøgerne skal blive bedre til at skrive en god ansøgning.

Ifølge Morten Ballisager, ejer og direktør af Konsulenthuset Ballisager, der er specialiseret i rekruttering og karriererådgivning, skyldes det, at jobansøgningen i højere grad er blevet irrelevant for virksomhederne.

“Ansøgningen har været et forsøg på at få noget personlighed og motivation ind i rekrutteringsprocessen fra start, men arbejdsgiverne bliver mere opmærksomme på, at det egentlig først er noget, der er relevant at kigge på senere i processen. Virksomhederne er begyndt at bruge personlighedstest og cases til at få mere at vide om kandidatens personlighed, og derfor bliver ansøgning overflødig,” siger han.

Andelen af virksomheder, der mener, at ansøgningen er vigtig, er gået fra 19 procent i 2013 til kun 11 procent i 2023.

Og ifølge Morten Ballisager kommer den skrevne jobansøgning til at fortsætte sin deroute i rekrutteringsprocessen.

“Den klassiske, skrevne jobansøgning findes ikke i over halvdelen af virksomhedernes rekrutteringsprocesser om fem år,” vurderer han.

“Ansøgningen taber enormt meget betydning, og det bliver accelereret af ChatGPT og andet kunstig intelligens, der kan lave fornuftige ansøgninger uden kandidaten har gjort sig nogle tanker.”

Virksomhederne efterspørger i højere grad kandidater, der virker motiveret for jobbet, og som samtidig kan sætte deres kompetencer i spil i virksomheden.

Godt halvdelen af virksomhederne mener, at ansøgerne skal blive bedre til at brænde igennem med deres motivation for jobbet.

Motivationen kan komme til udtryk i både CV og jobsamtalen.

“For arbejdsgiveren er motivation et udtryk for kandidatens potentiale. Den er en indikation på, at kandidaten vil gå en ekstra mil og viser, at man er omstillingsparat. Virksomhederne har enormt meget brug for, at det job, du bejler til, ikke bare er noget, du kan, men også er noget, du rigtig gerne vil,” siger Morten Ballisager.

Ifølge rekrutteringseksperten behøver motivationen ikke at blive mast ind i hver sætning, men der skal være en sektion, hvor man forklarer og understreger, hvorfor jobbet lige er noget for kandidaten.

Han anbefaler, at man som kandidat prøver at tænke over, hvilke dage på det kommende job, der bliver de bedste.

Og så til jobsamtalen trække de dage frem for at forklare den kommende chef, hvorfor lige præcis de dage er noget, der tænder en gnist.

Analysen indikerer, at der er ved at ske et skift i rekrutteringsprocessen i de danske virksomheder.

For mens jobansøgningen er på vej ud, vinder CV’et mere indpas, når virksomheder kigger efter deres nye medarbejdere.

I 2013 mente 17 procent af virksomhederne, at ansøgerne skulle blive bedre til at skrive et godt CV.

I 2023 er tallet steget til 26 procent.

“Hvis vi kigger mange år tilbage, var der stort fokus på kandidatens uddannelse. Nu er det mere erhvervserfaring, der har betydning for, om du kommer til at lykkes. Erfaringer har erstattet uddannelse,” siger Morten Ballisager.

Ifølge ham beskæftiger virksomhederne sig med erfaring og motivation i starten af ansøgningsprocessen, og her er CV’et et godt overblik.

Han kan sagtens forstå, at virksomhederne er begyndt at kigge mere på CV’et, når de skal finde en ny kandidat, men han opfordrer samtidig virksomhederne til ikke at stirre sig blind på den kommende medarbejders tidligere jobs.

“Den gode rekruttering rummer, at man får vurderet kandidatens potentiale - ikke, hvad de har lavet. Jeg synes, at virksomhederne nogle gange snyder sig selv ved kun at fokusere på erhvervserfaringer.”

Han peger eksempelvis på, at mange unge mennesker går ledige i halve og hele år, før de får deres første arbejde, fordi CV’et ikke er fyldt op endnu.

Og der mener Morten Ballisager, at virksomhederne kan snyde sig selv, hvis de kun fokuserer på erhvervserfaringer.

“Det kan jo godt være, at kandidaten bare har talent, flair og personlighed for at lykkes."