Nordjysk EU-projekt kan vise løsningen til et af erhvervslivets største paradokser

Højtuddannet udenlændige søger til de store byer i jagten på deres første arbejde i Danmark.

Men et projekt i Vesthimmerland har bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at matche ledige udlændinge og virksomheder i mindre byer, der mangler højtuddannet arbejdskraft.

Det skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Projektet Go Vest er et initiativ fra Vesthimmerlands Kommune, som havde til opgave at tiltrække og fastholde internationale talenter til virksomheder i Vesthimmerlands Kommune.

Det er lykkedes.

Men der er særligt to ting, man ikke kan komme udenom, hvis småbys-virksomheder vil tiltrække højtuddannede udlændinge.

Det fortæller Kirsten Heisz, konstitueret erhvervschef fra Erhvervs Væksthimmerland, der står bag projektet.

“Vi ved nu, at to forudsætninger skal være på plads, hvis det skal lykkes: Basale sprogkundskaber hos dimittenderne og modenhed i virksomhederne.”

Projektet har på tre år matchet 15 ledige udenlandske kandidater med længerevarende uddannelse og virksomheder i Vesthimmerland.

EU’s Socialfond har investeret 2 millioner i det nordjyske projekt. I perioden 2014-2020 var fondens midler målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion.

Undervejs i projektet satte Go Vest ind med et langsigtet, opsøgende arbejde, hvor 40 lokale virksomheder blev kontaktet direkte.

”Det flyttede virkelig noget, og i 2022 kom resultatet nærmest som en ketchupeffekt, og vi landede over projektets målsætning,” siger Kirsten Heisz.

Erfaringerne fra projektet viser, at udviklingen ikke kommer af sig selv.

Det kræver et bredt lokalt samarbejde mellem kommuner, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, hvis lokale virksomheder skal kunne tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge.

En af de virksomheder, der har deltaget i Go Vest, er Thorsen-Teknik i Farsø.

Virksomheden har gennem flere år oplevet voldsom vækst og stod i 2021 med et stort behov for udenlandsk arbejdskraft med viden inden for præcisions-GPS’er til landbruget.

Det skulle gerne være udlændinge af hensyn til Thorsen-Tekniks mange engelsktalende kunder.

Det kræver ekstra kræfter at ansætte to udlændinge, som er fremmede for det danske arbejdsmarked og kultur.

Det må Torben Thorsen, direktør i Thorsen-Teknik, konstatere.

“Medarbejderen skal gå ind i det med hud og hår – blandt andet med at vise en vilje til at lære dansk, og virksomheden skal gå lige så helhjertet ind i at integrere medarbejderen. Udenlandske medarbejdere har en anden sproglig og kulturel baggrund, og deres tilgang til arbejdet er ofte anderledes,” siger direktøren, der i samme ombæring roser sine udenlandske medarbejdere

“Begge vores ansatte gik hurtigt i gang med danskundervisning, og det er et vigtigt signal at sende til sin arbejdsgiver.”

En af de to nyansatte er rumænske Adrian Bosancu, der er lager- og indkøbsansvarlig i Thorsen-Teknik. Han er universitetsuddannet i økonomi i Rumænien.

Da han blev ansat, gik han fluks i gang med først holdundervisning og senere individuel undervisning i dansk.

Han mener, at det er ekstra vigtigt for udlændinge at kunne dansk, hvis det skal lykkedes på en arbejdsplads i en mindre dansk by.

”I København tales der i højere grad engelsk i virksomhederne, men hvis man vil arbejde uden for København, er det vigtigt at kunne tale dansk. Jeg taler måske ikke perfekt dansk endnu, men nok til, at jeg er integreret i mit team og kan deltage i snakken i pauserne,” siger han.

Adrian Bosancu bor til daglig i Aalestrup med sin hustru og deres to døtre. Trygheden i en mindre by, tiltaler familien, og efter projektet har vist ham, at der også er et arbejde, ser han ingen grund til at søge mod større byer.

“Efter et halvt år havde jeg fundet mig til rette, og nu tænker jeg, at jeg sagtens kan være her i mange år.”

Projektet blev støttet af EU’s Socialfond med 2 millioner kroner, og i en ekstern evaluering er det nordjyske projekt blevet rost, fordi det kan vise vejen for, hvordan små byer kan fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft.