Velfærdsfag i frit fald: Derfor bliver der færre lærere, pædagoger og sygeplejersker

Sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere kommer til at mangle kolleger de kommende år.

Når unge skal beslutte sig for, hvad de helst vil læse, er det ikke tilsyneladende ikke ønsket om at hjælpe syge eller undervise børn, der står øverst på listen. Det står klart efter tirsdag, hvor ansøgningstallene til videregående uddannelsers kvote 1 blev offentliggjort.

Ikke siden 2012 har optaget på velfærdsuddannelserne været så ringe, og også fremskrivningerne er dystre. Der er allerede sat tal på det anseelige antal sygeplejersker, der vil komme til at mangle på landets hospitaler og i de kommunale hjemmeplejer i de kommende år.

En ny prognose fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der om otte år vil være 135.000 flere ældre over 80 år i forhold til i dag. Omvendt vil der være 18.000 færre mellem 18 og 64. Altså færre i den arbejdsdygtige alder til at tage sig af flere i den plejekrævende alder. Dertil kommer, at mange sygeplejersker har forladt faget de seneste år - eller er gået på deltid. En tendens, der sandsynligvis vil fortsætte.

Også Danmarks Lærerforening har tidligere på sommeren hejst det røde flag: En undersøgelse fra AE-rådet har vist, at 4 ud af hver 10., der bliver uddannet som lærer, arbejder uden for folkeskolen efter fem år. En udfordring så voldsom, at Danmarks Lærerforening efterlyste en national handlingsplan.

Grundene til det markante frafald har der de seneste dage været en del bud på. Vigeur har fulgt debatten og argumenterne siden tirsdag - og samlet fire bud på årsager:

Årsag nummer 1)Generelt færre ansøgninger netop i år

Det var ventet, at det generelle ansøgertal i år ville være lavere end de senere år. Mange unge søgte - og blev optaget - på en videregående uddannelse under coronapandemien i 2020 og 2021, fordi de ikke kunne gøre det, man normalt bruger et sabbatår til: Arbejde, rejse eller drage på højskole eksempelvis. Uddannelsesinstitutionerne oprettede ekstraordinært flere end 6.000 ekstra uddannelsespladser til den historisk høje søgning. Samtidig er ungdomsårgangen mindre, hvilket i sig selv giver færre unge i puljen.

Årsag nummer 2) Indholdet af undervisning i gymnasiet

Mens tendensen gennem mange år har været øget søgning mod universiteterne, er det gået den modsatte vej med de store professionsuddannelser. Flere har peget på, at det måske skyldes, at det almene gymnasium i sin indretning og sin tænkning er orienteret mod universiteterne. Du kan fx kun undervise på det almene gymnasium, hvis du er universitetsuddannet. Det vil præge undervisningen, lyder argumentet. Eksempelvis vil undervisningen i biologi ikke nødvendigvis pege i retning af den viden, du kan få brug for på sygeplejerske- eller fysioterapeutuddannelsen. Og på måde heller ikke vække appetit på mere viden.

Årsag nummer 3) Sygeplejersker og lærere på barrikaderne

En af påstandene lyder, at fagforeningerne selv har spillet en rolle i at tale deres fag ned. Både lærerne og sygeplejerskerne har været involveret i faglige konflikter inden for de seneste 10 år. Lærerne blev i 2013 lockoutet, fordi forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale for lærerne i folkeskolen brød sammen. Det udløste en 25 dage lang landsdækkende konflikt, hvor landets skoleelever fik begrænset undervisning.

Sygeplejerskerne nedlagde arbejdet sidste sommer. De strejkede på grund af uenighed ved overenskomstforhandlingerne i 2021 mellem medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd og regionerne. Hovedstridspunktet var lønningerne.

Men både lærernes og sygeplejerskernes faglige organisationer er blevet kritiseret for at tale så meget om dårlige løn- og arbejdsforhold, at det har skræmt potentielle unge væk. For hvem har lyst til at gå ind i et fag med stort arbejdspres og lav løn? Hvis de unge har karaktergennemsnittet til det, vælger de måske at læse til ingeniør, læge eller psykolog, frem for sygeplejerske eller lærer.

Årsag nummer 4) Overdrevet fokus på det rigtige studievalg

Valg af uddannelse er blevet mere "dramatisk". Den nuværende ungdomsgeneration tillægger valg af uddannelse større betydning, og valget kan virke ret definitivt, lyder en af årsagerne til det lavere ansøgertal. Da de unge ved, at de skal være på arbejdsmarkedet i mange år, er det vigtigt for dem at vælge rigtigt. Læser man matematik, økonomi eller jura tilegner man sig en viden, man kan bruge på mange forskellige måder. Vælger man derimod at blive sygeplejerske, lærer eller pædagog, er valget mere specifikt fra begyndelsen - og kan virke som et snærende bånd. På samme måde som visse erhvervsuddannelser kan virke for konkret, fordi man eksempelvis ikke kan se sig selv som murer eller tømrer resten af livet.

De manglende ansøgertal og udsigten til færre færdiguddannede sygeplejersker, lærere og pædagoger gør det ikke lettere at rekruttere til brancher, der i forvejen ikke kan mobilisere tilstrækkeligt personale.

Hvordan løser man dén udfordring, så manglen på uddannet personale ikke bliver samfundskritisk?

Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA peger på flere greb. Ét af dem er se på uddannelse på en helt anden måde. Unge har et langt arbejdsliv foran sig - og det første valg af videregående uddannelse er netop blot det første af mange.

“Fordi du vælger at blive pædagog, skal du ikke nødvendigvis fortsætte med at være pædagog i en børnehave resten af dit liv. Man skal se det, som starten af et arbejdsliv,” siger Stina Vrang Elias.

Til gengæld har samfundet også en forpligtelse til løbende at stille flere muligheder til rådighed, så man kan specialisere sig eller blive omskolet.

“Det kan måske betyde noget, at man enten kan komme videre efter en årrække, altså uddanne sig ud af faget – men der er også mange, som gerne vil kunne specialisere sig inden for deres fag,” mener hun.

Særligt lærer- og pædagog-fagene er vigtige at rekruttere til, mener hun.

“Særligt i forhold lærer og pædagogfaget kan vi ikke rigtig importere os ud af den mangel på arbejdskraft, vi oplever, og vi kan heller ikke digitalisere os ud af den. Derfor har vi brug for en målrettet indsats lige præcis i forhold til de to uddannelser,” siger Stina Vrang Elias og tilføjer:

“Hvis du vil have dygtige ingeniører, læger og elektrikere - og alt mulig andet, så er det i folkeskolen, fundamentet lægges. Derfor er der noget særligt knyttet til de to uddannelser.”

Også i forhold til sygeplejerskefaget er manglen på uddannet arbejdskraft kritisk, mener Stina Vrang Elias.

“I forhold til sygeplejerskerne kan det blive nødvendigt at importere arbejdskraft - og på den måde komme personalemanglen til livs. Men vi kommer i konkurrence med resten af Europa. For alle andre europæiske lande kigger også ind i små ungdomsårgange. Helt generelt fødes der færre børn i Europa, så der er mange lande, der er pressede.”

Stina Vrang Elias efterlyser en overordnet plan - for med de små ungdomsårgange vil uddannelsesinstitutionerne komme til at kæmpe indbyrdes om de få unge, der er.

“Når det gælder sygeplejerske, lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, så skal vi passe på ikke at skabe alt for målrettede indsatser for fx pædagoger – for så tager du bare en potentiel lærerstuderende, hvor der også mangler. Så der er behov for at få øget puljen af unge, der uddanner sig inden for disse fag. Og det kræver et helhedsblik,” siger hun.

Men har man ikke snakket om det rigtig længe? At nu skal der altså gøres noget - uden at der nødvendigvis sker noget?

“Jo, i den grad. På mange måder er det jo tankevækkende, at vi kan beslutte os for, at vi vil have klimamål, der skal være indfriet i 2030 - og at vi kan beslutte os for, at vi vil bruge flere penge på Forsvaret. Men det vigtigste i vores samfund har vi derimod ikke en klar vision for,” siger Stina Vrang Elias og tilføjer:

“Det kan vores samfund ikke være tjent med. Og derfor skal det ikke være en kamp mellem fx universiteter og professionshøjskoler om at tiltrække studerende – vi har brug for en overordnet gennemtænkt plan, som ser på de videregående uddannelser i helhed. Det bør bekymre alle – også universiteterne - at der ikke er nok, der har lyst til at være lærer eller pædagog. For det har jo direkte indflydelse på, hvem det er, der træder ind ad døren hos dem 18 år senere”.