Her er de 8 største humørdræbere på de danske arbejdspladser. Særligt én faktor har ændret sig

Tænk på sidst, du havde en dårlig dag på job. Skyldtes det arbejdsrelaterede eller private faktorer?

Hvis du svarer førstnævnte, ligner du størstedelen af de respondenter, som for nylig indgik i en rundspørge blandt 600 nyhedsbrevsmodtagere.

Til et lignende spørgsmål svarede 59,5 procent i spørgerunden, at det skyldtes arbejdsmæssige faktorer, mens 25,5 procent svarede, at det skyldtes både arbejdet og andre faktorer.

Virksomhederne har altså et stort ansvar for deres medarbejderes trivsel – men det kan være svært at handle på, hvis man ikke præcis ved, hvad det faktisk er ved arbejdet, der skaber en dårlig dag.

Derfor er de 600 respondenter også blevet bedt om at besvare spørgsmålet: “Sidst du havde en dårlig dag på jobbet, hvilke arbejdsmæssige faktorer var så med til at gøre den dårlig?”.

I undersøgelsen var der listet 25 forskellige årsager, og hvor deltagerne så skulle markere hvilke, der havde været med til at gøre deres arbejdsdag dårlig.

Resultaterne viser, at hver 3. deltager har dårlige arbejdsdage på grund af chefen eller manglende opbakning eller hjælp fra deres ledere. Det vidner – ikke overraskende – om, at de ledende individer på de danske arbejdspladser har et stort ansvar for deres medarbejderes trivsel.

”Alt i alt ligger der et stort arbejde hos ledelsen med at lære deres medarbejdere at kende og skabe gode tillidsfulde relationer. Medarbejderne skal føle sig set, forstået og hjulpet."

"Og hvis ledere skal løse problemet med manglende eller uklare rutiner/politiker, er en af løsningerne, at kommunikationen naturligvis skal være rettidig, tydelig og forståelig,” siger Arlette Bentzen, som er arbejdsglædekonsulent og har været med til at udføre undersøgelsen.

Samtidig påpeger hun, at man dog ikke kan lægge alt ansvaret for arbejdsglæden hos virksomhederne:

”Jeg synes helt klart, at virksomheden har et ansvar for medarbejdernes trivsel. Men det er ikke alene virksomhedens ansvar. Vi har alle ansvar for arbejdsglæden: virksomheden, lederne og medarbejderne. Og trivsel/arbejdsglæde er noget der skal tages alvorligt.”

Men viser resultaterne ikke, at chefen har større påvirkning på vores humør end vores kollegaers? Ikke nødvendigvis, fortæller Arlette Bentzen.

”Manglende anerkendelse, som ligger nummer et, er ikke kun fra lederen, men lederen skal naturligvis huske at anerkende medarbejderne, samt skabe en anerkendende kultur. Top-2 og 3 er direkte til lederen, og punkt 4 virksomheden/lederen - derfor kan man jo godt sige, at ledelse har en større påvirkning end kollegerne.”

Nu er det jo ikke en videnskabelig undersøgelse, men vi oplever ofte virksomheder, hvor de afdelinger med en god leder klarer sig bedre end dem med en dårlig leder.”

Dog overrasker det Arlette Bentzen, at for eksempel brok fra kollegaerne ligger på en sjette plads.

”Brok fra kollegaerne har de tidligere år ligget helt i toppen. Også dårlig omgangstone blandt kollegaer og manglende opbakning fra kollegaer, som ligger nummer syv og otte, har noget med kollegerne at gøre, så kollegaskabet har en ret stor indvirkning på vores arbejdsglæde,” siger hun.

Er du en af dem, der døjer med brokkende kollegaer, har vi på Vigeur tidligere skrevet en artikel, hvor Marlene Andersen, der er narrativ konsulent ved Nordjysk Center for Supervision, fortæller om, hvorfor brok nogle gange kan bidrage positivt til arbejdskulturer og -miljøer.

Den kan du læse her:

Vi har også tidligere talt med Mogens Sparre, aktionsforsker ved Aalborg Universitet, der mener, at ledere skal hylde det brok, der kommer fra deres medarbejdere. For uden den risikerer de at skabe en dumhedsfabrik.

Den artikel kan du læse herunder.