Derfor er sommerferien vigtigere end andre ferier
Det er afgørende for os at holde sommerferie - og behovet er ikke blevet mindre med tiden, mener erhvervspsykolog Uffe Lundsted, der har praksis i Aalborg. Her forklarer han, hvorfor vores hjerner har brug for en pause - og hvorfor sommeren er så velegnet til det.
Sommerferien er ubetinget vigtigere end andre ferier, mener psykolog Uffe Lundsted - og peger på to faktorer: Typen af ferie - og længden af den.
“Hvis man sammenligner sommerferien med påsken eller juleferien, så kræver de to ferier for manges vedkommende, at der skal koordineres og planlægges i god tid. Der skal købes gaver, man skal til juleafslutninger - og maden skal helst laves fra bunden,” siger Uffe Lundsted og tilføjer:
“Der er så mange forventninger - og ofte en hel række arrangementer. Det kan godt være belastende at skulle købe julegaver og gøre klar til julemiddagen samtidig med, at man skal lukke ned på sit job, fordi alle går på ferie.”
Hans erfaring er, at folk er mere stressede op til og under jul end på alle andre tidspunkter af året.
I sommerferien er der derimod ikke nødvendigvis en hel række arrangementer, man skal forholde sig til - og bruge båndbredde på, mener Uffe Lundsted.
Sommerferie er for manges vedkommende ren fornøjelse og ren afslapning - og er ofte mere “fri”, fordi den ikke i samme grad er forbundet med traditioner og konventioner.
Og så er der dét med længden af ferien: Sommerferien varer for manges vedkommende flere uger. Også derfor er sommerferien vigtigere end andre ferier.
“Rent fysiologisk betyder det, at vores arousalniveau kan bringes ned. Arousalniveauet er vores “vågenhedsgrad” - og er nødvendigt for at kunne præstere,” siger Uffe Lundsted.
Men er man for meget på - og får man ikke hvilet nok, kan der komme en ubalance i det autonome nervesystem. Uffe Lundsted vurderer, at de fleste af os har en høj “vågenhedsgrad”.
Det autonome nervesystem opdeles i det sympatiske nervesystem, som gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt, når man er under pres eller i fare - og det parasympatiske nervesystem, som får kroppen til at slappe af, når faren er overstået.
“Når det sympatiske nervesystem er aktiveret hele tiden, udskilles stresshormoner som cortisol og adrenalin. Når man hviler og slapper af oplader man ressourcerne, og så bliver det parasympatiske nervesystem aktiveret. Og desto længere ferie, desto større mulighed får det parasympatiske nervesystem for at blive aktiveret,” siger Uffe Lundsted.
Men der er selvfølgelig forskel på ferietyper. Nogle vælger ferier, der holdes med udgangspunkt i samme destination - og med begrænset aktivitet i løbet af dagen. Andre vælger ferier, der hele tiden bringer nyt - og med et højt aktivitetsniveau.
Den ene type ferie er ikke bedre end den anden, mener Uffe Lundsted:
“Det handler også om det drive og de værdier, man har - og man skal jo tilrettelægge sin ferie, så den er meningsfuld for én selv,” siger han.
“Man kan godt have som værdi at være aktiv og eventyrlysten - og det skal man da gøre, hvis det er dét, man slapper bedst af med. Der er også nogen, der vil kede sig ekstremt over at sidde ved en pool dag ud og dag ind gennem hele ferien. Kedsomhed kan være meningsløst - og meningsløshed er en belastning i sig selv”, siger Uffe Lundsted og tilføjer:
“Derfor handler den rigtige ferieform i høj grad om at det drive og de værdier, man har”.
Men hvad sker der, hvis man ikke holder ferie?
“Det er meget individuelt, men der er ingen tvivl om, at der vil være en større risiko for, at man brænder ud - eller går ned med stress. Vi har altså brug for hvile,” mener han.
Hastigheden i samfundet og muligheden for at være “på” gør ikke behovet mindre.
“Vi bliver trukket i fra alle sider. Af vores smartphones, af flere forventninger - og af uanede muligheder, “ siger Uffe Lundsted.
“Men uanset om man er huleboer, eller om man lever i et samfund som vores, så har vi brug for pauser for ikke at brænde sammen. De naturlige pauser kommer ikke helt af sig selv, så det er et aktivt valg at holde pause eller ferie. Og det bør man helt afgjort gøre”.