Det moderne menneske er i konstant udvikling, men hvorfor følger vores arbejdslivsmodel ikke med?

Hvordan ser din arbejdsdag ud? På samme måde som i går? Og måske ligner dagen i morgen også til forveksling?

Det moderne arbejdsliv er unødvendigt traditionelt taget i betragtning af, hvor komplekst et liv det moderne menneske lever. Derfor er det nødvendigt med en gentænkning af den arbejdslivsmodel, vi har fået overleveret fra tidligere generationer, mener professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

”Jeg tror, det er nødvendigt, at vi kigger kritisk på den klassiske arbejdslivsmodel, vi har fået overleveret fra industrisamfundet og finder noget, der passer bedre til det moderne arbejdsliv. Corona især har gjort, at grænserne omkring arbejdslivet og den traditionelle arbejdsmodel er kommet endnu mere i opbrud – et nødvendigt opbrud,” lyder det fra Thomas Bredgaard.

I Thisted har kontorfællesskabet Thy & Co. forsøgt at tænke ud af boksen, når det kommer til måden, vi går på arbejde og ikke mindst, hvor vi går på arbejde.

Erhvervschef hos Thy Erhvervsforum, som driver Thy og Co., Lisbeth Bang Nielsen, ser en tendens i erhvervslivet, der kalder på større fleksibilitet og nye løsninger; løsninger, der tilgodeser virksomheden så vel som medarbejderne.

”En virksomhed kan komme ind ad døren og leje en kontorplads og dermed på under en time etablere en afdeling i Thisted. Det er både en effektiv og fleksibel måde at udvide sin forretning på, som ikke kræver de store investeringer,” fortæller erhvervschefen.

Virksomheden tilbyder satellitkontorer og 10-tursklippekort, som en måde at skabe større fleksibilitet for selvstændige og lokalsamfund – en fleksibilitet, Thomas Bredgaard kan se, mange virksomheder i højere grad efterspørger:

”Vi er begyndt at overveje arbejdsstedet og faktisk også arbejdstiden. Man kan se mange eksperimenter rundt omkring med hjemmearbejde og hybridarbejde, kontorfællesskaber og fleksible kontorlandskaber. Og opbrud i arbejdstiden også. Der har været en del fremme omkring fire dages arbejdsuger, som man eksperimenterer med mange steder.”

Ikke to mennesker er ens, og det samme gælder arbejdspladser. Vi har forskellige behov, og arbejder på forskellige måder. Derfor burde fleksibiliteten tilpasses behov, frem for at se arbejdsliv som en standard formel, fortæller Thomas Bredgaard og tilføjer, at der kan være fordele og ulemper ved flere af de nye tiltag.

”Tag for eksempel hjemmearbejde, det kan jo både være godt og skidt. Det kan være godt fordi, der er større fleksibilitet for den enkelte og det giver mere ro og mulighed for fordybelse. Omvendt bliver man også mere socialt isoleret, og der kan være en risiko for, at man ikke får de samme karrieremuligheder som andre medarbejdere, der møder fysisk ind på arbejdspladsen. Det kan både være godt og skidt, det afhænger af tilrettelæggelsen.”

Hvis den moderne arbejdsplads vil følge med det moderne menneske, kan den med fordel kigge på, hvilke tiltag og hvilken form for fleksibilitet, der giver mening for netop dén. En gentænkning af arbejdspladsen behøver ikke være et ’skal’, men kan være en naturlig udvikling for både medarbejderne og virksomheden selv.