I kampen om at nå de bedste medarbejdere har et stigende antal virksomheder pyntet sig med fine ord og flotte fortællinger. Men i virkeligheden er der i mange tilfælde tale om “varm luft”, for ofte er der ingen handling bag ordene. 

Det mener Louise Sparf, der er bestyrelses- og ledelsesrådgiver - og arbejder for at fremme det meningsfulde og bæredygtige arbejdsliv.

Hun kalder fænomenet “peoplewashing” og ser, at det breder sig i en lang række virksomheder. Da hun for nylig skrev om sine tanker, væltede det ind med beretninger, der bekræftede hendes antagelse.

“Der er tale om virksomheder, der ikke evner at efterleve egne værdier. Virksomheder, der tegner deres organisationsdiagram fladt og inkluderende, men hvor beslutningerne stadig tages på få hænder bag lukkede døre,” siger Louise Sparf.

Dermed bliver der en diskrepans mellem dét virksomhederne siger - og medarbejderne lader sig lokke af - og så den reelle virkelighed i den enkelte virksomhed.

“Det er virksomheder, der udadtil fremstår med nogle flotte fortællinger, men indadtil bibeholder den dér lidt frygtsomme kultur - og dykker ned i en lidt mere gammeldags ledelsesværktøjskasse. De har simpelthen ikke været inde og skabe den reelle ændring,” mener Louise Sparf.

Ifølge hende kan det have negative og fatale konsekvenser. For når medarbejderne oplever det stik modsatte af de fine ord, føler de sig i klemme og kommer ufrivilligt til at blåstemple og “dække over” de faktiske forhold.

Konsekvensen af peoplewashing er medarbejdere, der får vasket deres energi, engagement og tillid, mener Louise Sparf. Én ting er, at medarbejderne kan miste deres engagement. Noget andet er, at peoplewashing også kan føre til afmagt, stress og udbrændthed.

“Hvis man prøver at implementere de fine ord om eksempelvis nye former for teamstrukturer og nye former for ledelse, og så gang på gang bliver mødt af, at beslutningerne alligevel bliver truffet uigennemsigtigt og bag lukkede døre, så dræner det simpelthen medarbejderne for energi,” siger Louise Sparf og tilføjer:

“4 ud af 5 danskere går uengagerede på arbejde. Det er ikke, fordi vi har en hel nation af forkælede medarbejdere, der ikke gider arbejde. De vil gerne gøre en forskel. De vil gerne arbejde. Men når de engagerer sig og knokler for et formål, og så bare kan se, at det formål hverken har opbakning eller mandat - og bliver trampet ned, gemt væk eller negligeret, så taber de modet og giver op.”

Hun mener, at vores mentale sundhed er for nedadgående, og arbejdspladserne bærer en stor del af ansvaret.

Dertil kommer en gammeldags opfattelse af, at konkurrenceevne er den eneste måde, vi kan overleve på. Også når det kommer til rekruttering af nye medarbejdere.  

“Vi oplever lige nu, at mange medarbejdere siger deres jobs op, og det er selvfølgelig en kritisk situation. Men problemet er bare, at det virker selvforstærkende. Des flere, der siger op, desto mere lækre prøver virksomhederne at gøre sig for at tiltrække nye,” siger Louise Sparf og tilføjer:

“Og fordi virksomhederne tror på, at konkurrence er den bedste måde at overleve på, kan de komme til at sælge sig selv på noget, der slet ikke har hold i virkeligheden.”

Hun mener i stedet, at virksomhederne skal kigge indad - og bruge både pengene og koncentrationen på de medarbejdere, de allerede har.

“Det må være lidt mærkeligt for de medarbejdere, der allerede er i virksomhederne at opleve, hvordan deres arbejdsplads bliver præsenteret ude i markedet. Som en fantastisk virksomhed, der vil gøre alt for den faglige og personlige udvikling. Hvis den så ikke gør det.”

Louise Sparf opfordrer virksomhederne til at lægge energi i at skabe trivsel på de indre linjer, for det vil give langsigtede og bæredygtige resultater. Og ellers kan gennemstrømningen af medarbejdere blive stor.

“Lederne skal i stedet kaste deres kærlighed på de medarbejdere, de allerede har, for så bliver dét et trækplaster i sig selv. Det er meget bedre at investere de positive hensigter inde i virksomheden,” siger hun.

Louise Sparf anbefaler, at lederne skal udstyre sig selv med en stor portion tålmodighed. Det koster et år eller ro at få ryddet op i gamle dogmer og strukturer.

“Jeg kan kun opfordre til, at lade de gode fortællinger opstå af reelle eksempler. Brug alle pengene, ressourcerne, tiden og kærligheden inde i virksomheden, frem for at betale for varm luft og overfladiske kernefortællinger. Det kan betale sig i den sidste ende, siger hun og tilføjer: