Ledelsesekspert: "Vi skal have pauserne tilbage i arbejdslivet. Og lederne skal gå forrest"
Tendenser

Ledelsesekspert: "Vi skal have pauserne tilbage i arbejdslivet. Og lederne skal gå forrest"

I fremtiden bliver der brug for ledere, der tør slippe kontrollen og produktivitetens jerngreb - og i stedet støtte deres medarbejdere med empati. Hvis vi skal mistrivsel og udbrændthed til livs, må pauserne ganske enkelt have en større plads. Både i hverdagen og i livet, mener Louise Sparf, der selv lærte det på den hårde måde.

Foto: Rasmus Lyhne
8. august 2022

“Vi har alle forudsætninger for at være lykkelige og have et velfungerende liv. Men der er noget i måden, vi arbejder på, som trækker i en helt anden retning”.

Sådan siger Louise Sparf, der er ledelsesekspert - og som er stor fortaler for, at pauserne skal have en helt ny plads - både i vores arbejdsdag og vores liv generelt. 

Midt i et tid med vækstparadigme prøver vi konstant at optimere på både tid og menneskelige ressourcer - og den udvikling holder ikke i det lange løb. 

Særligt ikke for de vidensarbejdere, som vi har udråbt til at være dem, der skal redde os med deres kreative og innovative ideer, mener hun.

Hun hæfter sig ved, at flere mistrives - eller rammes af angst, depression og stress.

Forklaringen ligger i den måde, vi anskuer mennesket på.

“Vi har glemt, hvad det vil sige at være menneske. At et menneske består af en krop og en hjerne - og at vi ikke har uanede ressourcer. Det er blevet en selvfølgelighed, at vi skal udrette mere og lægge flere timer i vores arbejde. Men vi har brug for pauser - og brug for at lade op”, anfører Louise Sparf og tilføjer:

“Vi prøver at få højere motivation, bedre produkter og bedre resultater ud af nogle mennesker, hvis hjerne er fuldstændig overbelastet, træt og udbrændt”.

Hun nævner det klassiske eksempel med frokostpausen, som ikke alle tager sig tid til at gå ned i kantinen for at spise.

“Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg selv har siddet foran computerskærmen med min mad for at tidsoptimere i en travl arbejdsdag. Det burde simpelthen være forbudt på alle arbejdspladser”, siger Louise Sparf.

Hun mener, vi må skifte retning og hastighed. Hun synes, at vækstparadigmet i verden er kæntret. Vi ser det ikke alene i klimakrisen, men også i et overforbrug af menneskelige ressourcer. 

“Vi overforbruger faktisk også mennesker. Det ligger implicit, at vi bare ansætter nye, hvis mosten bliver for hård for de nuværende medarbejdere. Vi siger til hinanden, at “ingen er uundværlige”. Men hvad er det egentlig for et menneskesyn”, spørger Louise Sparf.

Det ligger i luften, at virksomhederne skal vækste hvert år for at være en succes - eller for at kunne betale udbytte til deres investorer. Status quo er sjældent en strategi.

“Du hører ingen virksomhedsledere sige, at “nu skal vi lige konsolidere. Nu skal der lige ro på efter en turbulent periode”. De fleste virksomheder i Danmark har en strategi om at vækste. Men hvad er det for en vækst - og på hvilken bekostning, spørger Louise Sparf - og tilføjer:

“Vi tømmer alle ressourcer i vores virksomheder, også de menneskelige. Vi bør stedet tænke i, hvad der sker, hvis vi skaber noget, hvor vi giver hinanden energi. Hvor vi løfter tingene”, siger Louise Sparf.

Hendes eget bud er pausen. 

Pausen som et aktiv i hverdagen. Pausen som den helle man med god samvittighed kan finde ro i. Når som helst og hvor som helst. Man behøver ikke at gå rundt og se travl ud hele tiden - eller at have kalenderen tapetseret med møder. 

“Vi skal have en helt anderledes arbejdspladskultur, hvor det er legalt at holde pauser”, siger Louise Sparf.

Og cheferne er nødt til at gå forrest, siger hun. Cheferne skal være rollemodeller og rydde deres kalendere. De skal sige højt, at de går en tur. Eller sige, at de sætter sig ind på et stillekontor for at meditere eller glo ud i luften.

“Den enkelte skal selvfølgelig finde den pause, der passer til ham eller hende. Pointen er bare, at vi er nødt til at lægge fleksibilitet ind i arbejdsdagen, fremfor at tro, at vi leverer mere og bedre, hvis vi presser os selv dagen lang”, siger Louise Sparf.

“Hjernen er ikke en maskine, og hvis du skal holde den skarp, er du også nødt til at give den tid til at lade op. Vi skal vænne os til, at det uproduktive godt kan være noget, der bliver produktivt”, siger hun og tilføjer:

“Vi får mere fællesskab, større samhørighed - og dét smitter i sig selv af på produktiviteten. Tænk hvis man kan nå dertil, hvor du har mere energi, når du går hjem fra arbejde, end da du mødte”. 

Louise Sparf ser allerede tydelige modtræk til den måde, vores arbejdsliv fungerer på i dag. Louise Sparf hæfter sig ved, at 2021 blev det år, hvor flest danskerne skiftede job. 

Hun hæfter sig også ved, at flere siger op uden nødvendigvis at have et andet job på hånden.

Sådan gjorde hun selv.  

Hun har tidligere - på vigeur.dk - fortalt, hvordan hun var en del af en syg arbejdskultur, hvor hun og andre målte succes på antallet af møder, de havde i løbet af dagen. Jo højere oppe i hierarkiet, desto flere simultane møder i kalenderen.

Dengang kunne hun ikke se noget galt i den måde at bygge sin arbejdsdag op på. Først bagefter kan Louise Sparf se, at hun langsomt men sikkert blev drevet ind i en arbejdskultur, der ganske enkelt var usund og som fokuserede på nogle helt forkerte værdier.

Ved udgangen af 2017 benyttede hun en omstrukturering på sin daværende arbejdsplads til at lægge sin opsigelse på chefens bord.  

Louise Sparf er bestemt ikke fortaler for, at hele den danske arbejdsstyrke bare holder en lang pause - eller trækker stikket helt. 

“Vi vil gerne ses og anerkendes. Vi vil gerne være succesfulde med dét, vi gør. Vi har bare mistet den helt åbenlyse erkendelse om, at der skal pauser til for at blive mere nærværende og for at stimulere fællesskabet og få større samhørighed”.

Og så behøver man ikke bevæge sig op ad karrierestigen, mener hun. Man kan også bevæge sig til siden eller til nyt.

“Man behøver ikke kun at bevæge sig op - eller fremad. Det bør være legitimt at bevæge sig ned. Eller til siden for en stund”.

Louise Sparf har selv gjort det. 

Da hun trak stikket som CEO i august 2021, var hun så medtaget, at hun blev nødt til at holde en anden af de pauser, hun taler om, nemlig livspausen. 

Hun kunne simpelthen ikke tænke sig frem til en ændring af sin livsbane. Hun skulle mærke sig frem til den. Og det krævede en lang pause uden faste mål og KPI’er. 

Prøv Vigeur 2 måneder
for kun 1 kr.


Vigeur portrætterer aktivt det nordjyske arbejdsliv gennem menneskelige fortællinger. Fyldt med personlighed, drive og mod på livet.

Start dit medlemskab nu

Dit medlemskab fortsætter automatisk efter prøveperioden til 99 kr. om måneden. Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige med 5 dages varsel forud for udløb af den forudbetalte periode ved at kontakte vigeur@dnmh.dk.