Når jeg sidder foran skærmen ved mit skrivebord, ser jeg af og til kollegaer, som kommer gående udenfor. De går ofte flere sammen og følger en asfalteret sti, som går hele vejen rundt om bygningen. Nogle går flere runder. Andre blot én.

De holder pause.

Det samme gør jeg ifølge selvstændig rådgiver Pia Hauge, hvis jeg sidder foran skærmen ved mit skrivebord en hel dag. For ifølge Pia Hauge kan ingen være effektive fra klokken 8-16. Så hvis jeg ikke tager det, hun kalder, bevidste pauser, tager min hjerne ubevidste pauser.

”Vores hjerne tager pauser uanset hvad. Hvis vi ikke tager en bevidst pause, får vi dem jo bare til at ligne noget andet. Så sidder vi og stener til møder eller foran computeren, eller vi sidder på toilettet og sover,” siger Pia Hauge.

Hun er forfatter, selvstændig rådgiver og ekspert i, hvordan vi får kloge, kreative og sunde hjerner i et digitalt og hektisk arbejdsliv. Hun kombinerer hjerneforskning og organisationsteori og har skrevet bogen ”Kontorkoma – fra støj til fordybelse i dit arbejde”.

I tre år var hun en del af det netop afsluttede projekt Future Work Lab, som Velliv Foreningen, Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening stod bag. Projektet havde til formål at skabe ny viden om og redskaber til at styrke den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv.

Pia Hauge stod i forbindelse med projektet i spidsen for et eksperiment, som handlede om pauser.

Herunder kan du læse, hvad eksperimentet lærte hende om pauser, hvilken betydning en pause har for vores hjerner, hvad den bør indeholde, og hvornår på dagen den er bedst at afholde.

Hvad gik eksperimentet ud på?

I eksperimentet deltog 15 medarbejdere, som arbejder i et forsikringsselskab forskellige steder i landet, blandt andet i Aalborg.

Medarbejderne fik lagt en 20 minutters formiddagspause i kalenderen, så de alle holdt pause hver dag. Kravene til pausen var, at den skulle være skærmfri, at den skulle få medarbejderne til at lave et mentalt gearskifte, og at den skulle virke for den enkelte medarbejder.

”De måtte gøre, hvad de ville. Nogen lagde sig på gulvet og tog en lur, andre hørte podcast, mediterede eller hentede en kop kaffe,” siger Pia Hauge.

Hvad er en pause?

Pauser kan ifølge Pia Hauge være rigtig mange ting - og det, mener hun, er vigtigt at huske.

”En pause kan sagtens være, at man hænger vasketøj op, hvis man arbejder hjemmefra, at man fylder kaffekander, når man er på kontoret, eller at man går en tur,” siger hun.

Hvilken betydning har en pause?

En pause genoplader stort set alle kognitive funktioner, så hvis man holder en pause, vil man ifølge Pia Hauge blive bedre til at tænke kreativt, koncentrere sig, få bedre overblik, blive bedre til at planlægge, tænke strategisk og formulere sig.

”Stort set alt bliver bedre, hvis du holder en pause,” siger hun.

Pia Hauge forventede derfor, at eksperimentet ville give deltagerne mere overskud, mere ro i hovedet, og at de ville blive kognitivt skarpere. Det var også, hvad deltagerne selv håbede.

Og resultaterne skuffede ikke:

”Generelt oplevede de, at de fik mere energi af at holde en pause. De følte også, at de svære arbejdsopgaver blev lettere at løse,” siger Pia Hauge.

Deltagerne var blevet udstyret med pulsure, som viste, at deres stressniveau faldt på dage med pauser.

En medarbejder fortalte, at hun havde fornyet energi, når hun satte sig efter de 20 minutters pause. At hun kunne se opgaverne i et nyt perspektiv. En anden fortalte, at han ikke længere havde følelsen af ikke at orke sine arbejdsopgaver.

Medarbejdernes produktivitet blev ikke målt i eksperimentet, men ifølge lederen nåede medarbejderne det samme, som inden de holdt pause.

Hvornår er det bedst at holde pause?

Deltagernes pulsure afslørede også, at der var mindre sandsynlighed for høj stress om eftermiddagen, de dage deltagerne havde holdt pausen om formiddagen.

”Det betyder, at man kan holde pause på forskud,” siger Pia Hauge, som mener, at man kan sammenligne hjernen med en bilmotor.