Hvis du er heldig, har du 4.000 uger i livet. Den indsigt fik Tascha til at inddele sin kalender i blokke
For Tascha Lynggaard var én bog afgørende for, at hun tog sit liv og sin tid op til genovervejelse. I dag gør 2 x 30 minutter om ugen, at hun ikke længere føler, at tiden løber fra hende.
Har du undret dig over prikkerne på fotoet?
De symboliserer 4.000 uger.
Hvordan lyder det i dine ører?
Måske tænker du, at det kommer an på, hvad man laver i de uger.
For hvis man står og venter på bussen, så er det alligevel lang tid.
Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at det er så mange uger, man i gennemsnit har til rådighed i et liv?
Hvis man altså er så heldig at gå fri fra dødsulykker og dødelige sygdomme, at man faktisk bliver omkring 80 år.
Og hvis du er i midten af livet, så er halvdelen af prikkerne altså røde.
Hvordan føles den viden?
For Tascha Lynggaard, der til dagligt er Chief Product Officer i virksomheden Nightingale.io, gjorde det stort indtryk, da hun læste Oliver Burkemans bog med samme titel. Firetusind uger.
Kort fortalt sætter forfatteren spørgsmålstegn ved, hvordan vi bedst muligt spenderer vores korte tid på planeten.
Han vil have os til at erkende, at tiden hverken er uundgåelig eller uforanderlig.
Livet er for kort til at nå alt, og derfor skal vi fokusere på det vigtigste.
Den erkendelse fik Tascha Lynggaard til at reflektere over sit eget liv. Over sin egen tid.
På det tidspunkt arbejdede hun i en start-up virksomhed, hvor det var en værdi i sig selv at komme først og gå sidst. Men hun følte egentlig ikke, at hun var særlig effektiv målt op med de mange timer, hun var på arbejde.
Og det blev især meningsløst for hende, da hun blev mor – og gerne ville hjem til sine børn efter arbejde.
Derfor begyndte hun at bruge timeblocking som redskab til at få mest ud af sin arbejdstid.
Når Tascha Lynggaard er ude at holde foredrag om emnet, er det vigtigt for hende at understrege, at det for hende ikke handler om at nå mest på kortest tid, men om at nå det rigtige. Både på arbejdet og derhjemme.
Vi er jo efterhånden mange, der har det her grænseløse arbejde, hvor man altid kan gøre mere. Derfor er blokkene også en positiv begrænsning for mig, så jeg er nødt til at afslutte en opgave.
Timeblocking er en udspringer af det, man kalder time management. Eller tidsoptimering på dansk.
Udgangspunktet er, at tid er en dyrebar ressource, som man bør udnytte bedst muligt.
Og ved på forhånd at planlægge sin uge i blokke, tager man ejerskab og ansvar over sin egen tid. Så man ikke hele tiden kommer til at løbe efter andres agenda.
I starten var det en overvindelse for Tascha Lynggaard.
For pludselig var hun nødt til at afvise chefen, der ville have hende til at springe på opgaver. Og afvise kolleger, når de i tide og utide fortalte om weekendplaner.
Endda møder, som hun ikke kunne se formål med at deltage i.
Men efterhånden har hun vænnet sig til det.
Og hun kan se, at hendes arbejdsmetode smitter af på kolleger og medarbejdere.
I perioder har de eksempelvis haft fælles fordybelsestid i bestemte tidsrum på dagen.
"Timeblocking har gjort mig skarp til at vurdere, hvad der giver mening at bruge min tid på. Fordi jeg er skarp på, hvad jeg gerne vil have gjort, når jeg tager hjem fra arbejde. Det er en måde at holde mig fokuseret på, hvad der er vigtigst for mig."
Et værktøj til at tage ansvar for egen tid
To gange om ugen, mandag og torsdag, bruger hun 30 minutter på at inddele sin arbejdskalender i blokke som eksempelvis 'fordybelsestid', 'tilgængelighedstid' og 'pause'.
På den måde overskueliggør hun sine arbejdsopgaver – og danner sig et overblik over, hvad hun skal nå den kommende uge.
Så tiden ikke løber fra hende, og hun med god samvittighed kan tage hjem og være fokuseret på sin familie.
Og så ved hun altid, hvad hun møder ind til næste dag.
Oftest indeholder hendes dage 3-5 blokke. Og hun forsøger at gøre sådan, at der er dage med fordybelse og dage med mange møder. Så hun ikke hele tiden bliver forstyrret af for mange skift.
"Vi er jo efterhånden mange, der har det her grænseløse arbejde, hvor man altid kan gøre mere. Derfor er blokkene også en positiv begrænsning for mig, så jeg er nødt til at afslutte en opgave."
Tascha Lynggaard henviser til Parkinsons lov "at ethvert arbejde vil udvide sig indtil, at det udfylder al den tid, der er til rådigheds for dets udførsel."
Derfor forsøger Tascha Lynggaard hele tiden at blive skarpere på sin tid. Blandt andet ved at tracke sine opgaver, så hun kan lave sine blokke så præcise som muligt.
Det har også den fordel, at hun med ret stor præcision kan sige, hvor lang tid hun skal bruge på den enkelte opgave, hvis hun bliver spurgt.
Hver uge lave hun så en opgørelse over den estimerede tid og den faktisk tid, så hun hele tiden kan justere.
De fleste kender nok følelsen af, at ens arbejdsdag bare flyver afsted.
At man heller ikke i dag føler, at man nåede det, man egentlig havde sat sig for.
Til gengæld har man så hjulpet en kollega. Hørt om en andens kollegas weekend, hvor han var til en 2 x 50 års fødselsdag hos sin svoger, der blev lidt for fuld. Og fået en opgave af sin chef, som man faktisk slet ikke har tiden til.
Og så fik man fri uden helt at have nået det, man egentlig ville.
Så derfor står man i Netto med sine to børn, svedende med hovedet i køleboksen.
Fordi man både har dårlig samvittighed over, at man ikke nåede det, man skulle på arbejdet. Og fordi man har dårlig samvittighed over for børnene, fordi man tænker på det arbejde, man ikke nåede.
Det er den slags situationer, som Tascha Lynggaard forsøger at slippe for ved at timeblocke sin tid.
"For mig er timeblocking en måde at tage ansvar for min tid, så der ikke er andre, der gør det for mig. Jeg får prioriteret det, jeg gerne vil. For så kan jeg meget bedre være til stede i nuet."
1. Bogen, der giver dig et wake-up-call i forhold til, hvordan du bruger din tid og dit livFire tusind uger - Timemanagement for almindelige dødeligeAf Oliver Burkeman
2. Bogen, der giver dig lyst til at arbejde på en anden måde Arbejd dybt - Sådan fastholder du fokus i en flyvsk verdenAf Cal Newport
3. Bogen, der hjælper fortravlede børnefamilier med at skabe et liv, der både forener familieliv og arbejde på en sund mådeLev for det halve - og få familieliv, forbrug og arbejde i balanceAf Nanna Hyldgaard Hansen
Børnene er drivkraften
Og selvom hun sommetider er nødt til at afvise kollegerne, når de har spørgsmål, føler hun sig som en bedre kollega og chef end tidligere.
For næsten hver dag har hun afsat en blok i kalenderen, der hedder "tilgængelighedstid".
Her har hun prioriteret tid til dem, hvor hun så ikke samtidig sidder med hovedet begravet i andre opgaver.
Hun kan være 100 procent til stede.
Og hvis ikke der så ikke er brug for hendes tilgængelighed, frigiver det tid til andre løse ender.
Tascha Lynggaard svarer heller ikke længere på mails i tide og utide. Det har hun også en blok til.
For en tom indbakke er ikke længere et succeskriterie for hende.
"Det er jo egentlig også et underligt mål. For når man har svaret alle, så kommer der jo lige så hurtigt mails tilbage, som man så også skal svare på. På den måde mister man ejerskabet over sin tid, fordi man jo ikke bestemmer, hvornår der kommer mails. Men man kan bestemme, hvornår man vil læse dem."
Hvis der er noget, der skal holde mig væk fra mine børn, så skal det give mening.
Det er ikke hver dag eller hver uge, at Tascha Lynggaard lykkes lige godt med timeblocking.
Men så kan hun mærke en stor forskel.
"Jeg er udkørt på en hel anden måde. Jeg har dårlig samvittighed, og jeg har svært ved at lægge arbejdet fra mig, når jeg tager hjem. Det påvirker helt tydeligt også min familie."
Og det er især børnene og tiden med dem, der er grunden til, at hun har så meget fokus på at bruge tiden korrekt.
"Hvis der er noget, der skal holde mig væk fra mine børn, så skal det give mening. Jeg har ikke lyst til at spilde min tid, eller være et andet sted i hovedet, når jeg er sammen med dem."
