Fem tendenser kendetegnede vores arbejdsliv i 2022 – kan du genkende dem i dit?
Flere pauser, mere stilhed og mindre pseudoarbejde. Det var blandt andet det, der kendetegnede danskernes arbejdsliv i 2022. Læs her om fem tendenser, som overtog arbejdsmarkedet i 2022.
De seneste år har vi set en markant udvikling i måden, vi arbejder på.
Det skyldes blandt andet coronapandemien, som ifølge arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard tik mange af os til at revurdere vores arbejdsliv og ønske mere fleksibilitet for at opnå større arbejdsglæde og bedre trivsel.
Et par af ordene, som blev de helt store trends inden for arbejdslivet, har vi løbende undersøgt her på Vigeur.
Blandt andet quiet quitting, pauser i arbejdstiden, jobskifte, pseudoarbejde og stilhed.
Læs med herunder, hvor vi giver dig et indblik i fem tendenser, som overtog arbejdsmarkedet i 2022.
God læselyst.
Du taler med 9000 ord i timen og gør dine kollegaer ”mødelagte”. Men det kan du ændre
"Hvis vi taler med 9000 ord i timen – hvilket vi cirka gør – er der aldrig tid til stilhed. Der er aldrig tid til, at vi kan sidde og overveje, hvad vi skal sige, inden vi åbner munden."
Foredragsholder, forfatter og rådgiver Bastian Overgaard er på en mission.
Han vil have mere stilhed ind i virksomhederne. For lige nu taler vi for meget.
Og det er han ikke ene om at synes. Tidligere på året udgav han et LinkedIn-opslag, hvor han definerede et nyt ord: Mødelagt.
Ordet gav genklang ude blandt hans følgere. Opslaget blev læst mere end 80.000 gange og fik over 1.000 reaktioner og over 180 kommentarer på LinkedIn.
I artiklen fortæller Bastian Overgaard, hvorfor vi bliver mødelagte – og hvordan vi undgår det:
Meningsløse arbejdsopgaver gør os deprimerede: Stop med ligegyldige rapporter og endeløse møder
’’Når du hver dag går på arbejde og laver ting, du synes er hul i hovedet, så dør du langsomt af det.''
Det siger antropolog Dennis Nørmark.
Han mener, at vores velbefindende bliver ødelagt af rigide 37-timers arbejdsuger, bullshitsprog, endeløse møder med tomme PowerPoint-repræsentationer og udarbejdelse af lange rapporter, som ingen læser.
Vores arbejdsdage er fyldt med værdiløse arbejdsopgaver, der langsomt slår os ihjel.
I denne artikel kan du blive klogere på fænomenet pseudoarbejde, og hvordan du kan gøre op med det.
Gå tur eller tag lur på arbejdet. Din hjerne holder pauser – om du vil det eller ej
”Vores hjerne tager pauser uanset hvad. Hvis vi ikke tager en bevidst pause, får vi dem jo bare til at ligne noget andet. Så sidder vi og stener til møder eller foran computeren, eller vi sidder på toilettet og sover.”
Det fortæller Pia Hauge Bentsen, der er forfatter, selvstændig rådgiver og ekspert i, hvordan vi får kloge, kreative og sunde hjerner i et digitalt og hektisk arbejdsliv.
”Stort set alt bliver bedre, hvis du holder en pause,” siger hun.
Et nyt pause-eksperiment, som Pia Hauge Bentsen har stået i spidsen for, viser, at du bliver bedre til dit arbejde, hvis du holder pauser – og at der er ét tidspunkt på dagen, hvor pausen er særligt god.
Læs mere om pauser i arbejdslivet her.
Hvis vi bliver ved med at zappe job, kan vi vinke farvel til venskaberne på arbejdspladsen i fremtiden
Over hver anden vil skifte job inden for det næste år. Men de skylder sig selv at blive lidt længere.
Det mener Louise Vælds, underviser og indehaver af VÆLDS Uddannelse & Coaching.
Hun ser klare ulemper ved at hoppe fra job til job.
Og hvis tendensen bliver ved med at stige, kan vi alle se frem til et overfladisk samfund:
”Med nutidens zapperkultur, hvor det høje tempo og den høje klikfrekvens på sociale medier fylder i samfundet, kan vi – hvis jobskifte-tendensen bliver ved med at stige – nærmest overføre den kultur til vores jobsituation: Det hele bliver meget overfladisk.”
På Vigeur kan du læse om ulemperne – og få en smagsprøve på fremtidens samfund, hvis vi bliver ved med at zappe jobs.
Er du også holdt op med at tjekke mails efter arbejdstid? Så er du en del af ny trend
“Quiet quitting” handler ikke om at forlade sit job – men om at gøre præcis det, man er ansat til. Hverken mere eller mindre.
Man tjekker ikke længere mails 24/7. Man fravælger det ekstra event efter arbejdstid. Og man insisterer på at spise en god frokost i kantinen.
Antropolog Dennis Nørmark kalder det en åbenlys og nødvendig udvikling, som viser et paradigmeskifte i måden at tænke arbejdsliv på.
På Vigeur kan du læse om baggrunden for "quiet quitting", der i 2022 eksploderede på sociale medier.