Vi skriger på fleksibilitet – men kan alle dele af vores arbejdsliv holde til det?
Forskning

Vi skriger på fleksibilitet – men kan alle dele af vores arbejdsliv holde til det?

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord på nutidens arbejdsmarkedet. Det viser sig nu i øget efterspørgsel på flere og bedre digitale sundhedsprodukter, som skal gøre det nemmere at balancere arbejde og privatliv.

Foto: Unsplash.com
30. november 2022

Fremvisninger på boliger, salgsmøder med kunder og konsultationer med læger.

Det er bare tre ydelser, der de seneste år har vundet frem. I hvert fald i det virtuelle arbejdsliv. Det kan nemlig alt sammen klares online fra din PC.

Ifølge Thomas Bredgaard, som er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, skyldes det, at vores ønske om et fleksibelt arbejdsmarked er begyndt at fylde mere. Især efter nedlukningerne under coronapandemien.

”Der har altid været et ønske om fleksibilitet, men førhen var det mere arbejdsgiverne, som forventede fleksibilitet af deres medarbejdere. Under nedlukningerne blev det så omvendt – og nu er det medarbejderne, der forventer fleksibilitet af deres arbejdsgivere, så de kan tilpasse arbejdslivet til deres øvrige liv,” fortæller han og tilføjer:

”Under pandemien så mange, hvordan onlineløsningerne faktisk fungerede ganske udmærket. Så frygten for den type løsninger er i nogen grad forsvundet.”

En stigende tendens

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er det en tendens, vi kommer til at se mere til - en tendens, der adskiller sig fra den måde, vi traditionelt har anskuet arbejdslivet på:

”Rammerne omkring arbejdslivet og arbejdspladserne var på mange måder lavet ud fra en forestilling fra industrisamfundet, hvor vi arbejdede fra 8 til 16 mandag til fredag, og hvor vi mødte ind på den samme fysiske lokation.”

”Den forestilling er under forandring i øjeblikket og er blevet forstærket af vores erfaringer under coronapandemien. Og i den forandring er fleksibilitet og individualisering nøgleord.”

Hos Dansk Sundhedssikring ser man tendensen på nært hold. Her oplever de en øget efterspørgsel på flere og bedre digitale sundhedsprodukter, som skal gøre det nemmere at balancere arbejde og privatliv.

Per Gade, fagdirektør hos Dansk Sundhedssikring, fortæller:

"Introduktionen af online fysioterapi er gået over alle forventninger. Tallene lige nu viser, at vi kommer til at have cirka 4.500 online fysioterapisager i år. Det er mere end en tredobling siden sidste år, hvor vi havde 1.300 sager, så det tyder på, at vores online fysioterapiforløb er kommet for at blive.”

Han fortæller også, at de under coronapandemien oplevede, at større fleksibilitet i hverdagen gav gladere og mindre stressede medarbejdere:

”Det giver en stor frihed for den enkelte selv til at kunne vælge, hvor og hvornår man vil have sin konsultation. For nogen passer det bedst om aftenen, når børnene er lagt i seng, mens det for andre passer bedre om morgenen, inden man skal på arbejde. Med online forløb slipper man også for at skulle afbryde sit arbejdsflow midt på dagen og finde tid til at indhente de tabte timer på et andet tidspunkt, hvilket kan være en stor lettelse for både arbejdspladsen og medarbejderen selv."

Ifølge Thomas Bredgaard ser vi lige nu kun starten på udviklingen. Han formoder, at alle virksomheder og brancher nu ser ind i, hvordan de kan bringe deres erfaringer fra coronapandemien med videre.

”Jeg formoder, at alle virksomheder og brancher nu overvejer, hvordan man i højere grad kan bruge online løsninger, der hvor det giver mening. Og det sidste er vigtigt, fordi det er ikke sådan, at det er et enten eller.”

Konsekvensen af at tage arbejdslivet online

Prøv Vigeur


Opret en gratis Vigeur Light-profil og læs videre. Med en Light-profil får du adgang til 5 artikler pr. måned.

Er du allerede abonnent?