Vi skriger på fleksibilitet – men kan alle dele af vores arbejdsliv holde til det?
Fleksibilitet og individualisering er nøgleord på nutidens arbejdsmarkedet. Det viser sig nu i øget efterspørgsel på flere og bedre digitale sundhedsprodukter, som skal gøre det nemmere at balancere arbejde og privatliv.
Fremvisninger på boliger, salgsmøder med kunder og konsultationer med læger.
Det er bare tre ydelser, der de seneste år har vundet frem. I hvert fald i det virtuelle arbejdsliv. Det kan nemlig alt sammen klares online fra din PC.
Ifølge Thomas Bredgaard, som er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, skyldes det, at vores ønske om et fleksibelt arbejdsmarked er begyndt at fylde mere. Især efter nedlukningerne under coronapandemien.
Under pandemien så mange, hvordan onlineløsningerne faktisk fungerede ganske udmærket. Så frygten for den type løsninger er i nogen grad forsvundet.
”Der har altid været et ønske om fleksibilitet, men førhen var det mere arbejdsgiverne, som forventede fleksibilitet af deres medarbejdere. Under nedlukningerne blev det så omvendt – og nu er det medarbejderne, der forventer fleksibilitet af deres arbejdsgivere, så de kan tilpasse arbejdslivet til deres øvrige liv,” fortæller han og tilføjer:
”Under pandemien så mange, hvordan onlineløsningerne faktisk fungerede ganske udmærket. Så frygten for den type løsninger er i nogen grad forsvundet.”
En stigende tendens
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er det en tendens, vi kommer til at se mere til - en tendens, der adskiller sig fra den måde, vi traditionelt har anskuet arbejdslivet på:
”Rammerne omkring arbejdslivet og arbejdspladserne var på mange måder lavet ud fra en forestilling fra industrisamfundet, hvor vi arbejdede fra 8 til 16 mandag til fredag, og hvor vi mødte ind på den samme fysiske lokation.”
”Den forestilling er under forandring i øjeblikket og er blevet forstærket af vores erfaringer under coronapandemien. Og i den forandring er fleksibilitet og individualisering nøgleord.”
Hos Dansk Sundhedssikring ser man tendensen på nært hold. Her oplever de en øget efterspørgsel på flere og bedre digitale sundhedsprodukter, som skal gøre det nemmere at balancere arbejde og privatliv.
Jeg formoder, at alle virksomheder og brancher nu overvejer, hvordan man i højere grad kan bruge online løsninger, der hvor det giver mening. Og det sidste er vigtigt, fordi det er ikke sådan, at det er et enten eller.
Per Gade, fagdirektør hos Dansk Sundhedssikring, fortæller:
"Introduktionen af online fysioterapi er gået over alle forventninger. Tallene lige nu viser, at vi kommer til at have cirka 4.500 online fysioterapisager i år. Det er mere end en tredobling siden sidste år, hvor vi havde 1.300 sager, så det tyder på, at vores online fysioterapiforløb er kommet for at blive.”
Han fortæller også, at de under coronapandemien oplevede, at større fleksibilitet i hverdagen gav gladere og mindre stressede medarbejdere:
”Det giver en stor frihed for den enkelte selv til at kunne vælge, hvor og hvornår man vil have sin konsultation. For nogen passer det bedst om aftenen, når børnene er lagt i seng, mens det for andre passer bedre om morgenen, inden man skal på arbejde. Med online forløb slipper man også for at skulle afbryde sit arbejdsflow midt på dagen og finde tid til at indhente de tabte timer på et andet tidspunkt, hvilket kan være en stor lettelse for både arbejdspladsen og medarbejderen selv."
Ifølge Thomas Bredgaard ser vi lige nu kun starten på udviklingen. Han formoder, at alle virksomheder og brancher nu ser ind i, hvordan de kan bringe deres erfaringer fra coronapandemien med videre.
”Jeg formoder, at alle virksomheder og brancher nu overvejer, hvordan man i højere grad kan bruge online løsninger, der hvor det giver mening. Og det sidste er vigtigt, fordi det er ikke sådan, at det er et enten eller.”
Konsekvensen af at tage arbejdslivet online
Er det så ene lutter lagkage, hvis vi går et nærmest virtuelt arbejdsliv i møde?
Ikke nødvendigvis.
På Vigeur har vi tidligere bedt Thomas Bredgaard minde os om de fordele, der er ved at møde ind på kontoret – og dermed ulemperne ved at arbejde hjemmefra, som også er en del af elementerne i det fleksible arbejdsliv.
”Når man arbejder hjemmefra, er der en risiko for, at man er meget alene. Det kan godt være, at man møder kollegaer, kunder og samarbejdspartnere online, men man har ikke de almindelige sociale relationer.
Det kan på sigt føre til social og faglig isolation – og så er det ikke sikkert, du får det lige så let, som når du møder ind med dine kollegaer hver dag,” fortalte Thomas Bredgaard.
Derudover kan distanceledelsen stille større krav til at opretholde medarbejdernes trivsel:
”Ledere er vant til, at de har medarbejderne samlet på en arbejdsplads og på den måde også får en masse information foræret uden nødvendigvis at skulle spørge, fordi de kan følge med i, hvordan medarbejderne har det, når de ser og møder dem i løbet af dagen.
Det medfører, at det er nemmere at se, om medarbejderne trives, eller om de er stressede. Det kan lederne ikke se, når medarbejderne sidder på deres hjemmekontorer. Derfor bliver det udfordrende at udføre distanceledelse.”
Vil du vide mere om fremtidens arbejdsplads?
I denne artikel peger Anne Skare på, hvilke kompetencer fremtidens arbejdsmarked kalder på.
“Det arbejdsliv, vi kendte, er sprængt i stumper og stykker, og det flytter sig i alle mulige retninger,” siger Anne Skare, der er fremtidsforsker og grundlægger af Universal Futurist.
Som eksempel peger hun på modebølger som “Quiet Quitting” og “The Great Resignation”, der er skyllet i land fra USA. Men man behøver ikke at søge nye farvande i sit arbejdsliv. Man kan også bare gentænke det job, man allerede har, mener Anne Skare.
“Du behøver ikke sige dit job op for at genopfinde dig selv. Det kan du faktisk godt gøre i det job, du allerede sidder i. Måske findes det næste eventyr ikke "derude", men "derinde”,” siger hun.
Læs i artiklen herunder hvordan.
