Slap dog af og bliv bedre til dit arbejde

Hvis du vil være en effektiv medarbejder, skal du holde dine pauser.

Det er resultatet af et hjernepause-eksperiment, som Pia Hauge har været med til at udføre i samarbejde med Future Work Lab.

Gennem 6 uger har de målt effekten af en 20 minutters pause blandt 15 medarbejdere. Fælles for medarbejdernes pauser var, at den var obligatorisk, skærmfri og skulle ligge om formiddagen. Derudover måtte deltagerne frit eksperimentere.

Resultatet? Det blev lettere at løse de svære opgaver, og stressniveauet faldt.

Så hvordan holder man den effektive pause, og hvor ofte skal man holde pause?

Det har jeg bedt ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder Pia Hauge gøre mig klogere på.

Pia Hauge står blandt andet bag bogen "Kontorkoma – Fra støj til fordybelse i dit arbejde."

Hun starter med at understrege, at der som sådan ikke er noget nyt i eksperimentets resultater, da man gennem mange år har forsket i pausen effekt på vores arbejdsevne.

Men det har været interessant at eksperimentere med pausekultur i en tid, hvor pausen er under pres, fordi mobilen altid er ved hånden, og meget arbejde foregår inde i hovedet, så det kan være svært både for en selv – og andre – at vurdere, hvornår man arbejder, og hvornår man holder pause.

”Det er der ikke et entydigt svar på. Men der er ingen tvivl om, at man skal holde pauser, og man kan sige, at jo mere krævende, komplekst, abstrakt arbejde, man sidder med, desto mere har man brug for at holde pauser.

Så man skal holde pauser, og ellers kan man tænke på, at det svarer til, at man har et par øl stående på bordet, som man drikker af gennem dagen, fordi ens kognitive evner løbende daler, hvis man ikke holder pauser."

"Der er eksempelvis et stort, dansk studie, der viser, at skolebørn, der bliver testet i den samme test, klarer sig bedre, hvis de bliver testet om morgenen i stedet for eftermiddagen.

Det giver måske sig selv, at man er mere træt i hovedet om eftermiddagen, men de her forskere har fundet ud af, at hvis man giver børnene en 20-minutters pause inden testen om eftermiddagen, klarer de det lige så godt, som hvis testen var om morgenen.

Så pauser genoplader simpelthen stort set alle mentale funktioner, fra opmærksomhedsevne og koncentration til kreativ tænkning.”

”Hvis man skal finde ud af, hvordan man skal holde sin pause, så skal man kigge på to ting: Hvem er man som person, og hvilke arbejdsopgaver man har.

Nogle mennesker kan have brug for flere pauser. Det afhænger også af, om man er særlig træt eller mere stresset.

Så jeg vil ikke sætte en tommelfingerregel omkring antallet, men jeg har tre principper, man kan gå efter.

Første er, at desto mere koncentrationskrævende arbejde desto flere pauser, skal man have. Andet er, at jo mere abstrakt tænkning man har gang i, desto mere fleksible pauser skal man have. Og endelig: Jo mere pres man oplever, jo mere pause skal man have."

"Pauser er jo mange ting. Det man kan få ud af at holde en pause er, for det første, at man kan få genopladet sit mentale batteri.

Man kan forestille sig, at man har et vist niveau af batteri på hjernen, og det drænes lige så stille hen over dagen. Når man så holder en pause, restituerer man, og får faktisk energi på batteriet igen. På den måde genopbygger man bl.a. evnen til koncentration, så det er lettere at løse svære opgaver efter en pause.

For det andet sænker pausen også vores stressniveau. Så hvis man har meget om ørerne, kan det være en god ide at holde en pause først som sidst. Det er nemlig bedre at køle hjernen lidt ned, inden den bliver for overophedet, for bliver den først det, kan det måske ikke længere klares med en kort pause.”

”En pause er et afbræk fra det, man laver, og hvor man laver noget andet end at arbejde.

Men det er vigtigt at understrege, at det er individuelt, hvad der er en god pause for os hver især. Når man gerne vil holde en god pause, er det vigtigt, at man holder en pause, der passer til ens personlighed.

Nogen lader op ved at være sammen med kollegaerne ude ved kaffeautomaten, mens andre godt kan lide lidt fællessang eller løse en sudoku. Andre bliver helt udmattede af det og har bare brug for at være helt alene med en kop kaffe, når de skal holde en god pause.

Det er vigtigt, at man laver et mentalt gearskifte for at holde en god pause – så hvis man har siddet og koncentreret sig ved en skærm, er det en god ide at lave noget andet og komme væk fra skærmen.

På en måde er pauser også arbejde – for hjernen holder jo aldrig fri, og vi kan derfor arbejde strategisk med pauserne. Fx hvis vi skal lade batterierne og for at kunne løse en kompleks opgave eller har brug for ro til at tage en svær beslutning på en gåtur. Er det pause, eller er det arbejde?

Men når du holder pause, tvinger du ikke hjernen til at fokusere på noget bestemt, som at læse korrektur eller hvad det må være. Der kører tankerne friere, og så bliver du ikke træt på samme måde, men du kan stadig have glæde af din ubevidste tænkning, som har den fordel, at den bruger stort set ingen batteri i sammenligning med den fokusere opmærksomhed.”

”Find for det første en pause, der passer til dig. Man kan godt tro, at man skal meditere for at holde en god pause, men det behøver man ikke. Man skal bare lave noget andet end det, man er i gang med.

Det kan være en rigtig god hjernepause at lægge vasketøj sammen, hvis man arbejder hjemme. Selv er en af mine yndlingspauser, når jeg går en tur op for at købe nogle grøntsager på torvet, fordi der har jeg mulighed for at se andre mennesker, få lidt frisk luft, så stimuleret sanserne og suge inspiration til mig.

Det giver mening for mig, og så har jeg overskud, når jeg kommer hjem på kontoret igen, fordi jeg ikke har koncentreret mig, men har ladet tankerne vandre frit.

Så find den måde, der passer dig og gør noget, du synes, der er fedt. Vi kan se i vores eksperimenter, at folk har lettest ved at få holdt pauser, hvis de bruger dem på noget, de er bekendte med og godt kan lide at lave."

"Derudover kan vi i vores eksperimenter se, at det er vigtigt, at man taler sammen om pauser på arbejdspladsen. Fordi hvis de andre tror, at man pjækker, så holder man ikke pause med god samvittighed, og fidusen går lidt tabt. Så det er en god ide at tale med sine kollegaer om, hvordan pausekulturen er, og at det kan være en god ide at holde en pause for at de igen kan koncentrere sig i en time.

Tænk på, at hvis man ikke giver hjernen en pause, så tager den selv en pause. Måske stempler den ud midt i et møde.

Så spørgsmålet burde ikke være, om vi skal til at holde pauser, men om vi skal til at sætte ord på, at vi holder pause og har brug for det.”