Sandra Bejlegaard er egentlig et helt almindeligt menneske. Men måske samtidig en anelse usædvanlig. Hun er nemlig en tilfreds sygeplejerske - og det er ikke lige dem, der fylder mest i den offentlige samtale for tiden.
Oftere hører vi fortællinger om sygeplejersker, der siger op eller søger jobs på privathospitaler. Eller springer over i en helt anden branche. Hvis de da ikke allerede er droppet ud under uddannelsen.
Denne artikel har ikke til formål at pege fingre af de sygeplejersker, for der er mange gode grunde til at sygeplejerskefaget befinder sig i en negativ spiral lige nu. Det har Vigeur også tidligere skrevet om, og den artikel finder du her:
Men der findes altså sygeplejersker, som er glade for deres job - og som ikke kunne drømme om at søge væk.
Sådan en sygeplejerske er Sandra Bejlegaard.
Sandra Bejlegaard er 31 år og blev uddannet som sygeplejerske i februar 2015. 1. marts samme år begyndte hun i jobbet som sygeplejerske på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Det var også her, hun var i praktik.
“Jeg uddannede mig til sygeplejerske, netop fordi jeg ville være i psykiatrien,” siger Sandra Bejlegaard.
Det har altid interesseret hende at arbejde med mennesker, og hun er draget af at hjælpe andre. På psykiatrisk sygehus kan hun hjælpe på en særlig måde, synes hun.
“Ét af vores allervigtigste værktøjer er kommunikation. Jeg kan virkelig bruge mine kommunikative evner, og det er helt vildt givende. Også på det personlige plan,” siger hun og tilføjer:
“Vores patienter er ofte forpinte rent mentalt, og det giver en enorm tilfredsstillelse, hvis det lykkes at tale en patient til ro. På den måde kan man gøre en stor forskel for et andet menneske. Nogle gange ret hurtigt.”
Sandra Bejlegaard arbejder på en akut og intensiv lukket afdeling for de allermest behandlingskrævende. Hun ser dermed mange forskellige mennesker med alle typer af psykiske udfordringer.
På afdelingen er der både frivillige og tvangsindlagte - og så kan afdelingen også huse domspatienter, der er varetægtsfængslet.
“De er alle akut syge og rigtig dårlige, når de kommer ind på afdelingen, så jeg er på - lige fra det øjeblik, jeg møder på arbejde,” siger Sandra Bejlegaard.
Hun trives i jobbet, fordi hun gennem hele arbejdsdagen er så tæt på dét, hun motiveres af: At hjælpe andre.
Hun trives også med jobbet, fordi det ikke er rutinepræget.
“Ikke to psykiske problemstillinger er ens. Så man skal også finde ind til det menneske, der gemmer sig bag den aktuelle, psykiatriske lidelse. Det er enormt komplekst, men også helt vildt spændende,” siger Sandra Bejlegaard og tilføjer:
“Vi kan ikke lige tage en blodprøve for at finde ud af, hvad der er i vejen - ikke ret tit i hvert fald. Det er så spændende, at man - sammen med patienten - skal finde frem til måden at få det bedre på.”
Jeg ved ikke, om det er lukket psykiatri for evigt, men så er der også er rigtig mange andre spændende steder i psykiatrien
Og så er arbejdsdagen meget varieret.
“Du kan stå i situationer, som er fantastiske, fordi det hele bare går lige præcis, som det skal. Andre gange kan du stå med et menneske, der er i sit livs krise,” siger hun.
Sandra Bejlegaard er uddannet sygeplejerske - med en ekstra uddannelse som specialsygeplejerske i psykiatri. Derudover er hun ansat som 3U sygeplejerske - så hun har ansvar for uddannelse, undervisning og udvikling.
Til de nye studerende siger hun, at læringen aldrig stopper. Og det lægger hun personligt vægt på. Det er med til at gøre hendes jobtilfredshed større.
“På trods af at jeg har været her i snart syv år, lærer jeg hele tiden nyt, og det er jeg glad for. Det er dét, der skal til, så jeg hele tiden bliver bedre. For mig er det meget motiverende,” siger hun.
Sandra Bejlegaard har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, men hun er overbevist om, at hun skal være i psykiatrien resten af sit arbejdsliv.
“Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal være. Det lyder lidt klicheagtigt, men det er mit kald, og det er dét, jeg skal,” siger hun og tilføjer:
“Jeg ved ikke, om det er lukket psykiatri for evigt, men så er der også er rigtig mange andre spændende steder i psykiatrien,” siger hun.
