De har givet 15 millioner til medarbejderne: Derfor mener direktøren, at det er en god idé
Hvis Leth Beton skal blive ved med at lykkedes, kræver det, at afdelingerne arbejder sammen, mener direktør Ole Leth, der deler overskuddet med sine ansatte.
I ni år har Ole Leth givet en del af virksomhedens overskud til medarbejderne. Gennem tiden er det blevet til omkring 15 millioner kroner, der er gået til medarbejdernes pengepung.
Det fortæller Ole Leth, der er direktør og medejer af Leth Beton A/S.
Ifølge ham er overskuddelingen med til at styrke virksomheden.
“Det er for at skabe noget engagement hos vores medarbejdere, så de tager ansvar for, at virksomheden klarer sig bedst muligt,” siger direktøren.
Betonproducenten sender 10 procent af overskuddet før skat videre til medarbejderne.
I 2023 havde Thy-virksomheden et overskud før skat på 25,3 millioner kroner og har udloddet en samlet bonus på 2,6 millioner kroner til de 236 medarbejdere i organisationen.
Med et årsresultat på 18,5 millioner kroner havde virksomheden sit største overskud nogensinde.
Nedbryd siloerne
Hos Leth Beton skal flere afdelinger arbejde sammen, fra der bliver lavet et tilbud til en kunde og produktionsgrundlaget skal tegnes, til det skal produceres og monteres.
Jeg ville synes, at vi var fattigere, hvis vi havde 15 millioner mere i egenkapital, men en virksomhed, hvor medarbejdere ikke trives
Det kræver, at der bliver “lavet gode afleveringer” til hinanden, og der spiller overskudsdelingen en vigtig rolle, mener direktøren.
Ole Leths mor og far købte i 1973 Notlevsens Cement i Hurup og i 1979 Dam Beton i Bedsted.
Ole Leth, der er uddannet tømrer og ingeniør, ankom til Thy og familiens fabrik i 1992.
Året efter blev forældrenes beton- og cementvirksomheder slået sammen under Leth Beton i Thy, og i 1994 påbegyndte et generationsskifte, som indebar en omlægning af virksomheden til et A/S, og etableringen af en professionel bestyrelse.
I 2023 leverede virksomheden et rekordregnskab med en bruttofortjeneste på 37 millioner kroner og et årsresultat på 18,5 millioner kroner.
Egenkapitalen er på 50,2 millioner kroner.
Kilde: Leth Beton A/S og CVRVi skal ikke have en silo-tankegang i virksomheden, hvor medarbejderne kun tager ansvar for deres egne områder,” siger Ole Leth.
“Hvis tegnerne skal bruge lidt ekstra tid på en opgave, så den bliver nemmere for produktionen, er det vigtigt, at de er engagerede til det, så vi hele tiden optimerer for hinanden.”
Virksomheden blev stiftet af direktørens forældre tilbage i 1973, og siden 1992 har Ole Leth arbejdet på familiefabrikken.
Selvom virksomheden er vokset fra 12 til over 200 ansatte siden dengang, er det vigtigt for direktøren fortsat at have samme familie-kultur, som dengang hans forældre for første gang åbnede dørene til fabrikken.
For udover at nedbryde siloerne på arbejdspladsen peger uddelingen af virksomhedens overskud også ind i netop en kultur med flad struktur.
“Overskudsdelingen er med til at skubbe ansvar ud til hver enkelt medarbejder. Det er ikke ordningen alene, der gør, at de tager ansvar for deres arbejde, men det er med til, at medarbejderne yder en ekstra indsats, fordi de jo i sidste ende selv får noget ud af det.”
Ole Leth peger også på kulturen, da han skal forklare cost-benefit-analysen.
Han mener ikke, man kan gøre det op i kroner og øre, hvordan det gavner forretningen at dele overskuddet med medarbejderne.
Han er dog overbevist om, at de 15 millioner, han har givet til medarbejderne, er godt givet ud.
“Vi vil gerne have en virksomhed, hvor der er en god kultur. Jeg ville synes, at vi var fattigere, hvis vi havde 15 millioner mere i egenkapital, men en virksomhed, hvor medarbejdere ikke trives.”