Fra forskning til forretning: Satellitter og rumfart kan blive nyt nordjysk eventyr
Det begyndte med Ørsted-satellitten, en ildsjæl og en flok nysgerrige studerende på Aalborg Universitet. 20 år senere taler man om en nordjysk klynge for “space”. Men hvad skal der til for at drive det endnu videre?
Jens Dalsgaard Nielsen husker stadig, hvordan de studerende stimlede sammen foran de runde vinduer for at få et kig ind til den satellit, som var i gang med at blive bygget bag ruden i et laboratorium på Aalborg Universitet.
Længe fulgte de studerende med i det arbejde, som mændene i de hvide kitler koncentreret udførte.
Dele af Ørsted-satellitten blev nemlig bygget på Aalborg Universitet, inden den - som den første danskbyggede satellit - blev sendt op med en amerikansk raket fra Vendenberg Air Force Base i Californien 23. februar 1999.
Jens Dalsgaard Nielsen var allerede dengang ansat på Institut for Elektroniske Systemer på Fredrik Bajers Vej 7C - og som glad radioamatør forstod han til fulde de studerendes fascination af arbejdet med Ørsted-satellitten bag vinduerne.
“De studerende synes virkelig, at det dér “space” var spændende,” siger Jens Dalsgaard Nielsen.
“De studerende fik solgt ideen til de ansatte, og et rumforløb blev stablet på benene. En flok undervisere og studerende fik rendt AAU’s studentersatellit-program i gang med de såkaldte cubesats.”
Jens Dalsgaard mener, at den bedste måde at tilegne sig viden på, er at praktisere. Så de studerende begyndte at bygge satellitterne.
“Jeg underkender overhovedet ikke teori og den slags, men ligesom du kan læse om, hvordan man kører på en cykel, så lærer du det først rigtigt, når du sidder på den,” siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Og sådan blev det.
Godt to år senere - mandag 30. juni 2003 - blev den første selvbyggede satellit fra Aalborg Universitet nogensinde sendt i kredsløb via en raket fra Rusland.
Netop i år er det 20 år siden.
Men i løbet af de 20 år er der også sket noget andet. For i takt med, at flere og flere studerende havnede hos Jens Dalsgaard på Institut for Elektroniske Systemer, desto større er appetitten på at udvikle satellitterne.
Mange af de toneangivende personer inden for den nordjyske rumfarts- og satellitproduktion er begyndt her
Siden da er der sket en mindre revolution. Fra de første små, relativt simple satellitter - til deciderede nordjyske virksomheder, der er grundlagt på baggrund af virketrang og innovation i universitets laboratorier.
“Mange af de studerende har brugt fritid og ferier på at sidde i laboratoriet og forfine kommunikationsudstyr, antenneforhold og andre detaljer, og det er jeg virkelig imponeret over,” siger Jens Dalsgaard Nielsen og tilføjer:
“Mange af de toneangivende personer inden for den nordjyske rumfarts- og satellitproduktion er begyndt her - og ud af deres engagement og nysgerrighed har de startet en virksomhed.”
Det er både virksomheder, som lever af at producere satellitter, men også hele den underskov af virksomheder, der leverer komponenter og elementer til satellitterne.
Særligt én begivenhed i begyndelsen af 00’erne har spillet en væsentlig rolle for dét gennembrud, som Aalborg Universitet fik med sine satellitter: Terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.
Det fortæller Omar Eriksson, tidligere afdelingschef i Søfartsstyrelsen, som i dag arbejder for IALA - den internationale sammenslutning af søfartsstyrelser med hovedsæde i Paris.
Efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001 udstedte amerikanerne nemlig et påbud om, at alle skibe, der anløb havne i USA skulle være udstyret med et særligt overvågningssystem - AIS (Automatic Identification System) - så man løbende kunne følge skibenes rute og placering i oceanerne.
“I første omgang byggede man landbaserede systemer, men det gav jo meget mere mening at overvåge skibstrafikken fra en satellit i rummet,” fortæller Omar Eriksson.
Omar Eriksson kom i kontakt med Jens Dalsgaard Nielsen på Aalborg Universitet - og aftalen blev, at de studerende fik til opgave at bygge en satellit, som skulle kunne overvåge skibe på havene ved at lytte til deres AIS transmissioner.
“Jeg var nok lidt fræk, da jeg sagde, at “det kunne vi da sagtens”. Men vi gik i gang og arbejdede benhårdt for at nå målet,” siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Satellitten blev sendt op i juni 2008, og med stor spænding afventede Jens Dalsgaard Nielsen og de studerende satellitten, da den kom forbi Aalborg første gang.
“Den virkede fuldstændig, som den skulle. Det var fantastisk, og vi kunne sætte flueben ved alle de ting, som vi gerne ville teste,” husker Jens Dalsgaard Nielsen.
I løbet af et års tid fik Jens Dalsgaard Nielsen og hans team indsamlet mange vigtige informationer.
“Vi kunne se skibsruter i hele verden. Det var faktisk helt vildt,” siger han.
Jens Dalsgaard Nielsen omtaler netop denne satellit som et gennembrud.
“Vi stod jo med en gennemprøvet semiprofessionel satellit,” konstaterer han.
Omverdenen var ikke sene til at få øje på den aalborgensiske succes, og også blandt de aalborgensiske studerende var der ildsjæle, der øjnede en forretningsmulighed.
Jens Dalsgaard Nielsen er ikke i tvivl om, at virksomheder som GomSpace, Space Inventor, Gatehouse Satcom, Sternula, Satlab A/S og Hytek Aalborg blot er et udpluk af de nordjyske virksomheder, der helt konkret er opstået som et slags “big bang” for rumfart og satellitproduktion/-kommunikation i Nordjylland.
Når så mange begynder at interessere sig for det samme, opstår der en kritisk masse - og ting begynder lige pludselig at virke selvforstærkende
“Vi havde et inkubatormiljø, og jeg lod dem sidde så længe, de havde brug for. Så kunne de få ro til at arbejde på deres projekter - og nørde med alt fra strømforsyninger til software og radiosystemer,” siger Jens Dalsgaard Nielsen og tilføjer:
“Og når de var “flyveklare”, rykkede de ud af universitetet.”
Heller ikke Omar Eriksson er i tvivl om, at Aalborg Universitet - og Jens Dalsgaard Nielsen ikke mindst - har og har haft stor betydning for det nordjyske rumfarts- og satelliteventyr.
“Når så mange begynder at interessere sig for det samme, opstår der en kritisk masse - og ting begynder lige pludselig at virke selvforstærkende, siger Omar Eriksson og tilføjer:
“Når først man begynder at kunne drive noget forretning, har man brug for at kunne forsyne hinanden - ikke bare med komponenter og delelementer, men med viden, knowhow, arbejdskraft. Man kan også nemmere gå sammen om et projekt, der kan finansieres af EU eksempelvis. Som jeg ser det, er det dén udvikling, der er sket i Aalborg.”
Omar Eriksson har fulgt det aalborgensiske miljø fra sidelinjen, og i løbet af de seneste 20 år har han set udviklingen gå fra forskning til forretning.
Der er ingen tvivl om, at den teknologi, som vi bygger vores produkter på, er grundlagt af fremsynede mennesker, der meget tidligt arbejdede med telekommunikation i Aalborg
En anden der har fulgt udviklingen er Thomas Scott Jensen.
Han er én af de mange, der netop arbejder i en virksomhed, der står på ryggen af forskning og iværksætteri fra Aalborg Universitet. Thomas Scott Jensen er CEO i softwarevirksomheden Gatehouse Satcom, der er specialiseret i softwareløsninger til kommerciel brug af satellitter.
Thomas Scott Jensen har været en del af Gatehouse-koncernen i 18 år.
“Der er ingen tvivl om, at den teknologi, som vi bygger vores produkter på, er grundlagt af fremsynede mennesker, der meget tidligt arbejdede med telekommunikation i Aalborg,” siger Thomas Scott Jensen og tilføjer:
“I løbet af de seneste 20 år er der sket en enestående udvikling i Nordjylland.”
Thomas Scott Jensen mener, at landsdelens rumfart og satellitproduktion står på ryggen af hele udviklingen af telekommunikation, der sidst i 1990’erne og i starten af 2000’erne førte til mobiltelefonproduktion i Nordjylland.
Områderne har stor synergi og sammenfald
Rigtig mange af de samme kompetencer er i spil.
“Antenner, kommunikation mellem satellit og jord, embedded software og hardware-udvikling. Selvfølgelig er selve satellitten, og det at bygge den noget nyt. Men områderne har stor synergi og sammenfald,” forklarer Thomas Scott Jensen.
Pandrup var fra 1980'erne centrum for produktion af mobiltelefoner i Danmark - en produktion, der i sin storhedstid kom til at rumme 2000 ansatte. Først hed virksomheden Dancall A/S, så overtog Bosch Telecom, men da fabrikken lukkede i 2004 - og 330 medarbejdere mistede deres job - hed den Flextronics.
Jeg tror på, at vi kan vækste og drive det endnu længere, særligt med virksomheder, der er globale spillere
Som Thomas Scott Jensen ser udviklingen, har Nordjylland, hvad man kan kalde en “klynge” for rumfart og satellitaktiviteter - og dén klynge kan sagtens vokse sig større.
“Som det er nu, har vi et glimrende samarbejde mellem virksomhederne - og vi bidrager til flere fælles projekter. Men vores klynge kunne sagtens vokse sig endnu større,” siger Thomas Scott Jensen.
Der er plads til flere space-virksomheder i Nordjylland. Men hvis vi virkelig skal rykke, er det afgørende, at vi har mindst én stor og toneangivende virksomhed, gerne flere, mener han.
“Jeg tror på, at vi kan vækste og drive det endnu længere, særligt med virksomheder, der er globale spillere,” siger Thomas Scott Jensen og tilføjer:
“Det vil passe perfekt ind i den danske profil, der er højteknologisk og har gode universiteter. Det kunne være enormt spændende at bringe spaceverdenen derhen.”
Denne artikel er blev til på baggrund af interviews med følgende:
Henrik Lundum, direktør hos Novi.
Rasmus Hougaard, formand for Erhverv Norddanmark.
Jacob Lange, Lange PR.
Jens Dalsgaard Nielsen, Aalborg Universitet.
Omar Eriksson, IALA - sammenslutningen af Søfartsstyrelser.
Thomas Scott, GateHouse Satcom.
