5 hurtige til Danmarks mest citerede forsker, der har et særligt råd til at få arbejdslivet til at gå op

2.183 gange er Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved AAU, sidste år citeret i de danske medier. Han indtager dermed førstepladsen på Akademikerbladets årige liste over landets 50 mest citerede forskere i 2022. Året før lå han nummer 42.

”Jeg har været på speed-dial hos radio-, tv- og avisjournalister i et omfang, jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til at optræde i medierne, også internationalt, men opgaven har til tider været ret overvældende det sidste års tid,” har Brian Vad Mathiesen tidligere fortalt til Akademikerbladet.

Men hvorfor er det egentligt, at Brian Vad Mathiesen er endt som Danmarks mest citerede forsker i 2022? Og hvad er ifølge ham selv hans vigtigste forskningsbidrag?

Det har vi spurgt ham om.

Læs med herunder, hvor du også bliver klogere på, hvad Brian Vad Mathiesen ser som sin sværeste opgave – og hvordan han lader op.

Hvorfor er netop du endt som Danmarks mest citerede forsker 2022?

Det er på grund af den energikrise, vi stadig står i. Energikrisen startede allerede i sommeren 2021. Den bliver så tydelig for enhver, da krigen bryder ud for et år siden.

Det bevirker, at priserne stiger, at det skaber en usikkerhed om vores forsyningssikkerhed, og at befolkningernes, virksomhedernes og politikernes bevågenhed for, hvad vi kan gøre ved det, er skærpet væsentligt.

Og det er selvfølgelig på dén tragiske baggrund, at den viden, jeg har, bliver endnu mere aktuel, end den plejer at være.

Samtidig bliver det, vi laver i min forskningsgruppe – som handler om, hvordan vi kommer helt af med de fossile brændsler og øger mængden af vedvarende energi og energieffektivitet – forholdt til en ny virkelighed, der øger interessen for, hvad vi hurtigt kan gøre for at komme ud af den kattepine, som energikrisen har bragt os i.

Hvad er dit vigtigste bidrag i din tid som forsker?

Jeg er en del af en forskningsgruppe, hvor vi generelt arbejder med grøn omstilling, energisystemer og -planlægning. De vigtigste bidrag er at få forklaret, at vi har den teknologi, som skal til for at kunne lave den omstilling, som gør, at vi ikke har den samme klimabelastning fra energisystemet mere, så vi kan komme over på 100 procent vedvarende energi. Og at det samtidig kan være en økonomisk fordel ved at skabe en masse arbejdspladser og virksomheder.

Så det er et vigtigt bidrag at sætte ind på lystavlen, at vi kan lave en grøn omstilling, således at vi er klimaneutrale i 2045. Det, synes jeg, er rigtig vigtigt.

Men ellers er der en masse dagsordner hele tiden, som handler om at forstå, hvordan de enkelte teknologier passer ind i fremtidens energisystem.

Hvad er du mest passioneret omkring i dit arbejde?

Det er nysgerrigheden i forhold til at finde løsningen og udfordringerne; at prøve at forstå, hvordan de tekniske og økonomiske dele i et fremtidigt energisystem hænger sammen og prøve at få de scenarier, vi kan kigge på, forholdt til de nuværende situationer, sådan at man også bringer den tekniske økonomiske viden om fremtidens system ind i den nuværende kontekst med den energiplanlægning, de energimarkeder og den regulering, der er nu.

Hvad er den sværeste del af dit job?

Der er måske mange, der tror, at det at være forsker er meget ensidigt. Det er det heldigvis ikke. Der er en lang række opgaver, som følger med jobbet. Så når man gerne vil fokusere på det, man er passioneret omkring, er der andre ting, man også skal forholde sig til; ansættelser, ledelse af projekter, sørge for at undervisningen fungerer, sørge for at få ordnet alle de administrative opgaver.

Jeg tror, at lige som alle mulige andre der har et krævende job, så er der mange opgaver på paletten, man hele tiden skal balancere. Det gør, at det kan blive en udfordring at få hverdagen til at gå op, så man lykkes med det, man har sat sig for, og samtidig synes, det er spændende at arbejde med det, man laver.

Men jeg synes også, at den alsidighed, jeg har i jobbet, er en gave. Det sværeste med at få alle dele til at gå op, er også en gave, fordi det betyder, at man bliver udfordret på mange forskellige parametre.

Hvad gør du selv for at få det hele til at gå op? Har du et godt råd til andre med samme udfordring?

Det er vigtigt, at man finder ud af, hvor ens hoved slapper af.

I den type job, jeg har, bruger man sig selv meget, og man skal forholde sig til meget hele tiden. Der kræver, at man er på, når man er der – og at man er mentalt til stede.

Derfor er det vigtigt – hvis man synes, det er svært at skifte mellem mange forskellige opgaver – at man gør sig umage med at være til stede ved de folk, man arbejder sammen med i de konkrete situationer og den opgave, man sidder med. For man kommer til at lave tingene halvt, hvis man ikke er til stede, og man kommer også til at være halvt til stede over for mennesker, hvis ikke man gør sig umage med at lytte og samtale, der hvor man er.

Men når man så taler om at lade op, er det meget individuelt.

For mig handler det om at finde nogle muligheder for at slappe af i hovedet. For mig er det på cykelturen, når jeg træner og bruger min krop og i samværet med min familie og venner.

Og selvom jeg har et eller andet, jeg er optaget af på mit arbejde, så gør jeg mig umage med at få det lagt væk.

Derfor er det også vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer og noget andet, som betyder, at jeg får hovedet helt ud af det system, jeg normalt befinder sig i, når jeg sidder på min pind.

Det er min passion, det jeg laver. Det betyder også, at jeg følger med i mange arbejdsrelaterede ting, selvom jeg har fri. Man er som forsker passioneret omkring det, man laver og optaget af det i en grad, der betyder, at kreativiteten ikke stopper, når man holder fri.

Men det er bare ikke ensbetydende med, at der ikke stadig er brug for, at hjernen har nogle åndehuller i nogle andre ting. Og det er ikke ensbetydende med, at man ikke har brug for at lade op.