Efter konkursen troede Thomas Hugo, at han igen skulle være leder. I dag har han fundet lykken et andet sted

Thomas Hugo Møller har deltaget i mange møder i løbet af sin karriere. Men mødet, han deltog i den 11. oktober 2021, glemmer han aldrig.

Den tidligere direktør og stifter af det nordjyske flyselskab Great Dane Airlines skulle til møde på sit kontor i Aalborg Lufthavn. Han kendte ikke dagsordenen. Det var flyselskabets investor, som havde bedt ham om at komme.

Udenfor kontorets vægge arbejdede nogle af selskabets medarbejdere ved deres computere. I en gate få hundrede meter derfra var andre på vej ud i verden.

Men de fly, de i flere år havde kæmpet for at holde på vingerne under coronapandemien, skulle snart vise sig at blive lænket til landingsbanen. Den kamp, de i flere år havde kæmpet for at vinde, skulle snart vise sig at være tabt.

På kontoret havde Thomas Hugo Møller taget plads overfor flyselskabets investor, lykkeligt uvidende om beskeden, der ventede.

”Han fortalte, at han havde tabt nok penge. Han ville ikke være med længere,” siger Thomas Hugo Møller.

”Jeg var overrasket. Vi havde kæmpet os igennem alle udfordringer, der var opstået, så det var ikke i mine tanker, at vi ikke kunne kæmpe mere. Selvfølgelig kunne vi det,” siger han.

Derefter blev det offentliggjort: Great Dane Airlines var erklæret konkurs.

”Hønsegården er dernede,” siger Thomas Hugo Møller og peger ud ad sit stuevindue, ned mod den fjerneste ende af haven.

Jeg møder den 42-årige nordjyde i hjemmet i Hjørring, som han deler med hustruen Kirstine Hvarre og deres seks børn. Her har han brugt mange timer siden konkursen for halvandet år siden.

Noget af tiden er blevet brugt på at bygge hønsegården og det dertilhørende hønsehus med den elektroniske lem, som går ned med solen.

”Engang drømte jeg om at have et hus udenfor byen med min egen lille landingsbane, så jeg kunne flyve på arbejde. Men sådan gik det ikke,” siger han og griner.

Den 11. oktober 2021 blev Thomas Hugo Møller igen bekræftet i, at ikke alt går, som man tror.

Nogle år forinden havde han og hans daværende forretningspartner siddet i køkkenet i Hjørring. De havde færdiggjort forretningsplanen, som skulle gøre det nordjyske flyselskab til en realitet. Der var et hul i markedet, mente de. For charterselskaber efterspurgte fly med færre sæder, som kunne fragte feriehungrende nordjyder sydpå. Så det fik de.

En februardag i 2019 havde både landsdækkende og internationale medier øjnene rettet mod nord, da Thomas Hugo Møller præsenterede selskabet.

Medarbejdere blev ansat, samarbejdsaftaler indgået og fly med Dannebrog på haleroret blev fløjet til Aalborg.

Nogle måneder senere ramte coronapandemien.

Selvom Danmark lukkede ned i marts 2020, var stemningen i Great Dane Airlines optimistisk.

”Vi havde fået rigtig godt gang i chartermarkedet, så vi skulle skalere utrolig hurtigt op. Vi var i gang med at indkøbe flere fly og ansætte 40-50 nye medarbejdere for at være klar til sommerproduktionen,” siger Thomas Hugo Møller.

”Der var et stort pres på vores personale, fordi vi skulle ansætte og uddanne så mange nye medarbejdere. Så selvom det var træls, at vi ikke havde så mange flyvninger i marts som forventet, tænkte vi, at det gav os lidt mere tid til at forberede sommeren, som vi var overbevist om ville blive rigtig god.”

Thomas Hugo Møllers hustru husker også optimismen.

”Du sagde til mig, at der temmelig sikkert ville være styr på det hele igen, når sommerferien startede,” siger Kirstine Hvarre, som har sat sig ved siden af Thomas Hugo Møller omkring køkkenbordet.

Men en måned senere begyndte optimismen at dale.

”Vores flyvninger stoppede fuldstændig,” siger Thomas Hugo Møller.

”Vi regnede med, at coronavirus ville opføre sig som en influenza, der hærger om vinteren, men forsvinder om sommeren. Men da vi skulle sende alle medarbejdere hjem, blev der en mærkelig stemning. Pludselig sad jeg alene på kontoret,” siger han.

Thomas Hugo Møller fandt forretningsplanen frem igen. Den skulle gentænkes.

På daværende tidspunkt stod 70 procent af verdens fly ifølge Thomas Hugo Møller på jorden.

”Så jeg vidste godt, at konkurrencen om kunderne var rimelig hård,” siger han.

”Heldigvis for Great Dane havde vi valgt en anderledes flytype end størstedelen af vores konkurrenter, så jeg tænkte, at det på en eller anden måde måtte give os en fordel.”

Og det gjorde det.

Thomas Hugo Møller landede en kontrakt med et selskab i Vietnam, som manglede fly med fem timers rækkevidde og indbyggede trapper, men som ikke måtte veje særlig meget, fordi de skulle lande på en meget lille ø, der ikke var vant til andet end propelfly. Mens Great Dane Airlines fly levede op til kravene, gjorde mange af konkurrenternes fly ikke, fortæller den tidligere direktør. Derfor blev fly og medarbejdere sendt afsted.

”Alle mine medarbejdere var ansat til at komme hjem hver aften. De havde familier herhjemme. Men lige pludselig skulle de sendes ud i verden - en beslutning, de selv var med til at træffe. De var klar til at løfte opgaven, og de vidste, at den skulle løftes i fællesskab,” siger Thomas Hugo Møller.

Kontrakten i Vietnam blev forlænget ad flere omgange. Men så kom deltavarianten til landet, regeringen beordrede alle fly på jorden, og Great Dane Airlines blev sendt tilbage til Nordjylland.

Derefter fulgte en periode med et åbent Danmark, men en lukket verden - uden nogle steder at flyve gæster til.

Så indkaldte investoren Thomas Hugo Møller til mødet med beskeden, han var lykkeligt uvidende om.

Kort efter mødet var slut, overtog kuratoren ledelsen og driften af selskabet, og ”det er han jo vant til,” som Thomas Hugo Møller formulerer det.

”Men det var første gang, jeg gik konkurs,” siger han.

Den tidligere direktør var ked af det og frustreret. Han ville gerne fortælle sine medarbejdere om konkursen, inden de hørte det i medierne. Så han og hans driftschef gik med det samme ud og informerede alle medarbejderne.

Derefter kom hans familie ud på kontoret.

Resten af dagen - og i ugerne efter konkursen - havde Thomas Hugo Møller fokus på at hjælpe sine tidligere medarbejdere godt videre; han fik dem i rekrutteringsforløb, brugte sit netværk og søgte omstillingspuljer.

Han havde ikke forholdt sig meget til den nye situation, han selv stod i. Men da han i slutningen af måneden ikke modtog en lønseddel, ramte også den virkelighed ham.

Thomas Hugo Møller holder en pause, inden han fortæller videre.

”Jeg følte, at det, vi havde skabt med Great Dane, var en succes, trods vi gik konkurs. Jeg følte også, at jeg havde bevist, at jeg duede til noget, så det var ikke så meget de tanker, der fyldte i tiden efter,” siger han.

Var der andre tanker, der fyldte?

”Jeg har altid været den forsørgende herhjemme, der sikrede, at vi kunne have det liv, vi havde. Jeg sikrede, at vores børn kunne få en ny floorballstav, hvis der var behov for det - uden at de skulle tænke på, hvordan vores økonomiske situation var. Lige pludselig kunne jeg ikke bidrage økonomisk herhjemme. Det var det, som ramte mig hårdest,” siger han.

”Jeg er blevet opdraget til, at man skal kunne forsørge sin familie. Jeg er nok lidt gammeldags opdraget.”

Han holder en pause mere. Det virker som om, han har lyst til at fortælle, men har svært ved at få stemmen til at makke ret. Øjnene er blevet blanke.

”Vi har heldigvis ikke været i en situation, hvor vores børn ikke har kunnet få det, de havde brug for. Så jeg tror, det har været følelsen af ikke at kunne bidrage økonomisk på samme måde, som du gjorde tidligere,” kommer Kirstine Hvarre ham til undsætning.

Thomas Hugo Møller nikker.

Efter den første manglende lønseddel bookede Thomas Hugo Møller et møde med sin bank. Han ville fortælle, at han ikke havde råd til at afdrage det, han plejede. Han havde lagt et budget, men da han sad overfor sin bankrådgiver, ville bankrådgiveren ikke se det.

”Han sagde, at han vidste, at jeg nok skulle få styr på det. Han ville bare gerne vide, hvordan han kunne hjælpe mig videre,” siger Thomas Hugo Møller.

Det gav ham en ro.

Derefter begyndte han at sende jobansøgninger afsted. Først søgte han ledende stillinger - både i og udenfor luftfart - hvor han kunne være med til at flytte en organisation fra ét sted til et andet. Han søgte også internationalt.

Men efter mange snakke med sin hustru og sine børn, besluttede han sig for at søge et job som pilot, uden ledelsesansvar.

”Da jeg begyndte at søge jobs, var det ikke et pilotjob, der stod højest på min agenda. Jeg var bange for at komme til at kede mig, hvis jeg ikke havde ledelsesansvar. Men jeg havde været igennem tre hektiske år, så efter mange overvejelser blev jeg afklaret med, at det kunne være dejligt at få mere ro.”

”Fordi vi fik snakket tingene igennem herhjemme, kunne jeg også mærke, hvor mange ressourcer jeg havde trukket på familien. Der var ingen tvivl om, at de havde lidt et afsavn,” siger han.

Thomas Hugo Møller fik job som pilot i SAS Link, som er et datterselskab i SAS.

”Nu har jeg været der i et år, og det har været helt fantastisk,” siger han.

Med jobbet følger 14-16 dage om måneden, hvor han er væk hjemmefra. Selvom han er mere væk, end han var som Direktør i Great Dane Airlines, er han i dag meget mere nærværende, når han er hjemme.

”Som direktør kunne jeg aflevere børnene om morgenen, spise morgenmad med dem, og jeg kom hjem og spiste aftensmad næsten hver dag. Men jeg var ikke nærværende, for der var så mange ting, der fyldte i mit hoved. Der var ikke overskud til de helt store dialoger,” siger han.

”I dag lytter jeg meget mere - også hvis de har haft en dårlig dag. Min hustru siger også, at jeg er meget mere nærværende, end jeg nogensinde har været - og at hun kan mærke, at hele familien sætter stor pris på det,” siger Thomas Hugo Møller.

Når han i dag tænker tilbage på Great Dane Airlines, konkursen og det efterfølgende forløb, er der særligt én læring, han har taget med sig.

”Det er så vigtigt at være ordentlig ved andre. Efter konkursen har medarbejdere fortalt mig om de gode oplevelser, de har haft, og om hvor taknemmelige de har været for at være en del af Great Dane.”

”Selvom vi har siddet i pressede situationer og har skullet tage trælse beslutninger, skal man stadig huske, at ens medarbejdere er den vigtigste ressource. De kan give en så meget mere tilbage, end det man betaler dem i løn.”

”I dag sidder jeg ikke tilbage med en millionformue. Men jeg sidder tilbage med en masse gode minder med mine medarbejdere,” siger han.

Han sidder også tilbage med en taknemmelighed over at have fået lov til at kæmpe.

”Mange har spurgt, om jeg har været bitter. Det har jeg ikke, for jeg fik af min invester lov til at prøve alt. Jeg fik lov til at prøve at navigere i det kaos, corona medførte. Det er jeg utrolig stolt af.”

Tror du, vi kommer til at se dig stifte et flyselskab igen?

”Man skal aldrig sige aldrig. Nogle af mine venner joker med, at jeg skal gøre som Elon Musk og etablere et rumfartselskab, for så kan det næsten ikke blive sværere,” siger han og griner.