Han bliver kaldt Aalborgs svar på Elon Musk: Nu ansætter Karl medarbejdere hver uge
Allerede som 5-årig indrettede han et elektronikværksted på sit værelse. Han har vækstet satellit-producenten Space Inventor eksponentielt til nu at have 51 på lønningslisten. Mød 43-årige Karl Kaas, der er blevet omtalt som Aalborgs svar på Elon Musk - og som drømmer om at drive det endnu længere.
Vi er ikke langt henne i samtalen, da Karl Kaas slår fast: “Det var faktisk mig, der stiftede GomSpace.”
Minutterne forinden har Karl Kaas fundet et par Ramlösa - uden citrus - i et velforsynet køleskab, og vi har taget plads i hans kontor med glasruder, så man kan se ind til en håndfuld medarbejdere bag computerskærmene i kontoret på Skibbrogade i Aalborg.
Det er tydeligt, at netop dette emne ligger Karl Kaas på sinde. Han har brug for at understrege sin tidligere rolle i GomSpace.
Derfor retter han også journalisten, da hun bruger vendingen: “Du var jo med til at stifte GomSpace.”
“Nej,” siger han bestemt - og fortsætter:
“Det var mig, der stiftede GomSpace.”
Det kan synes underligt at dvæle netop ved én sætning i et portræt af en mand, der er så succesrig, at han lige nu “ansætter hver uge”, men det er akkurat lige her, vi finder forklaringen på, hvad 43-årige Karl Kaas er drevet af.
Eller, hvad han i hvert fald i begyndelsen var drevet af, efter at han i 2015 forlod GomSpace - og tre måneder senere stiftede et nyt firma, Space Inventor, der lige siden har vokset eksponentielt, og som har fundet en solid plads i markedet for salg af satellitter - dels til “defence”, dels som leverandør af satellitter til den amerikanske rumfartsadministration, NASA, og det europæiske rumagentur, ESA.
Detaljerne om bruddet med de andre nøglepersoner omkring GomSpace er der helt sikkert mange udlægninger af, men det er ikke omdrejningspunktet for denne artikel. Ambitionen er derimod at tegne et portræt af Karl Kaas - og dér kommer man ikke uden om hans retfærdighedssans, der nok blev stødt godt og grundigt dengang, men som også fik ham til at bide tænderne sammen.
For den bratte sortie gav ham bare ekstra drivkraft i bestræbelserne på “ikke at falde igennem.”
“Jeg tænkte: “Nu laver jeg den perfekte satellitforretning””, siger Karl Kaas i dag.
Han forlod GomSpace uden en konkurrenceklausul i foråret 2015, og allerede tre måneder senere begyndte han at bygge sine egne satellitter.
Det var den første spæde begyndelse for Space Inventor.
Jeg har altid vidst, at jeg ville være ingeniør. Dét med naturvidenskaben falder virkelig nemt for mig
Men Karl Kaas’ interesse for teknik blev allerede grundlagt hjemme på drengeværelset i Tvis ved Holstebro. Ingen i hans familie har hang til ledninger og loddekolber, men Karl Kaas fandt glæde ved at skille ting ad - og bygge apparater som tyverialarmer og forstærkere fra bunden.
“Jeg har altid vidst, at jeg ville være ingeniør. Dét med naturvidenskaben falder virkelig nemt for mig,” siger Karl Kaas.
Han gik i 3. g samme år, som Ørsted-satellitten blev sendt op - og opsendelsen af den første danskbyggede satellit i 1999 inspirerede ham voldsomt. Derfor søgte han ind på Aalborg Universitet, som på det tidspunkt reklamerede med, at de havde et speciale i rumfartsteknologi.
“Jeg var ikke i tvivl. Her var de ikke i gang med gårsdagens teknologi. Her var de i gang med noget helt nyt, og det er dét, ingeniørgerningen handler om. Ellers kan man lige så godt plukke æbler eller starte en restaurant,” siger Karl Kaas.
En pludselig opstået chance har fået afgørende betydning for Karl Kaas.
Han og hans gruppe fik mulighed for at arbejde for ESA - det europæiske rumagentur - med arbejdssted i Holland.
De studerende fra Aalborg fik til opgave at udvikle og bygge hovedcomputeren og softwaren, som skulle sendes med en satellit ud i rummet. Men arbejdet trak ud, og da det nye semester begyndte i september, rejste Karls medstuderende hjem. Kun Karl blev tilbage.
“Vi kunne da ikke bare rejse hjem, for hvis ikke vores ting fungerede, ville resten af det gigantiske projekt jo heller ikke virke,” siger Karl Kaas og fortsætter:
“Jeg synes ikke, det gav mening bare at efterlade ansvaret hos nogle andre.”
Karls medstuderende havde regnet med, at de skulle bruge en måned på at gøre projektet færdigt.
Først to år senere var computeren klar. Karl Kaas fulgte stort set ikke undervisningen i Aalborg, men gik til eksamen alligevel. Og klarede det.
“Indlæring har altid faldet nemt for mig,” siger han.
Da ESA-satellitten skulle sendes op i 2005, rejste han med til opsendelsesstedet i Rusland for at være med. Her kom han i kontakt med et forskningscenter, der gerne ville have ham til at bygge en computer akkurat magen til den, der netop var sendt afsted.
Mens han byggede til forskningscentret, opstod tanken om at tjene penge på produktion af satellitter. Kimen til en kommerciel virksomhed var lagt.
Karl Kaas brugte et års tid på at modtage undervisning i opstart og drift af virksomhed samt modne ideen og teknologien til de første produkter i det, der skulle blive én af verdens tre største producenter af helt små satellitter.
Man skal være rigtig god til at leve sig ind i de ønsker, kunden har - for det er ikke altid, kunden ved, hvad han i virkeligheden har brug for
Undervejs i forløbet stødte to pdh.-kolleger til - og de har stadig deres gang i GomSpace. Karl Kaas’ eget engagement i GomSpace varede i 8 år.
Han havde dengang ikke nogen stor opsparing, hvilket gav begrænsninger i forhold til at komme i gang med en ny virksomhed. Men en nær ven og forretningsmand kom ham til undsætning.
“Han gav mig penge til et CVR-nummer og nogle flybilletter, så jeg kunne tage ud at sælge satellitter for at komme i gang,” siger Karl Kaas.
Karl Kaas skulle også finde på et navn til virksomheden. Længe flirtede han med navnet “Karma Space”, fordi netop dét navn kunne dække over en særlig forretningsfilosofi, der går ud på at vise ekstraordinær ansvarlighed overfor kunden.
“Man skal være rigtig god til at leve sig ind i de ønsker, kunden har - for det er ikke altid, kunden ved, hvad han i virkeligheden har brug for. Det er SÅ vigtigt at sætte sig ind i kundens behov og skræddersy løsninger,” siger Karl Kaas.
Space Inventor havde sidste år et resultat før skat på 6,6 millioner kroner og en bruttofortjeneste på godt 27 millioner kroner.
Space Inventor overgik allerede i juli sidste års salg.
Der er cirka 50 ansatte.
Navnet blev dog Space Inventor og virksomhedens logo et kattehovede - det sidste for at ære Karl Kaas’ kat, der er opkaldt efter Thomas Edison, “fordi han både var opfinder og forretningsmand."
Men også fordi en kat altid finder en udvej, når forhindringer opstår.
Kattelogoet blev nytegnet for et par år siden, da Karl Kaas havde brug for at omstrukturere Space Inventor til en skalerbar organisation og med en afdeling i København. Samme ven dukkede endnu engang op for at være med til at “tegne streger på tavlen”. Denne gang havde han ikke penge med. For nu stod Karl Kaas i den grad på egne ben. Hans succes var tydelig, og hele verden havde fået øje på den bemærkelsesværdige satellitproducent i Aalborg.
Ingen ledere - heller ikke mig - fortæller folk, hvad de skal gøre. Medarbejderne skal selv være motiverede for at løse opgaverne, og det fungerer rigtig godt
Det var ved nogenlunde samme lejlighed, Karl Kaas slap følelsen af, “at jeg skal vise dem”. Nu er han ikke længere drevet af følelsen af uretfærdighed.
I stedet har ansvarsfølelsen taget over. Samme ansvarsfølelse, som får Karl Kaas til at gå langt i forhold til sine kunder. Og samme ansvarsfølelse, der i sin tid fik Karl Kaas til at bygge ESA-satellitten færdig.
“Lige nu er jeg mest optaget af, at de her 50 mennesker også har et job i morgen - og at jeg kan skaffe job til endnu 50 medarbejdere,” siger han.
Karl Kaas drømmer om at skabe en arbejdsplads med 200-300 medarbejdere og har netop offentliggjort planerne om at bygge en ny satellitfabrik på 3500 kvadratmeter i Forskerparken Novi. Den ventes at stå klar i marts næste år.
“En pænt stor arbejdsplads i Aalborg-sammenhæng. Vi behøver ikke at være større end Novo Nordisk,” siger han - uden at fortrække en mine.
Space Inventor åbner efter planerne en helt ny satellitfabrik 1. marts 2024. Fabrikken skal huse 3.500 kvadratmeter dedikeret satellitproduktion med plads til tre separate udviklings- og produktionsflows ad gangen.
Fabrikken bliver placeret i forskerparken NOVI i Aalborg og får plads til 100 medarbejdere.
Dermed bliver Space Inventor en af Europas førende satellitproducenter og produktionsenhed for satellitter til bl.a. militær overvågning, forskning og uddannelse samt kommunikation i det fjerneste geostationære bånd i rummet.
En stor del af produktionen vil være fuldautomatiseret, men hver enkelt satellit vil blive håndbygget til den enkelte kunde.
Til gengæld viger han ikke en tomme i forhold til sin ledelsesfilosofi. Alle medarbejdere er organiseret i teams - og her byder man selv ind på opgaverne.
“Ingen ledere - heller ikke mig - fortæller folk, hvad de skal gøre. Medarbejderne skal selv være motiverede for at løse opgaverne, og det fungerer rigtig godt.”
Ifølge Karl Kaas mangler Space Inventor ikke arbejdskraft, og der ansættes løbende nye. Det gør også, at lokalerne i Skibbrogade er ved at være for små, så Space Inventor kan om kort tid offentliggøre planerne om et nyt hovedkontor med tilhørende fabrik til produktion af satellitter.
“For os handler det ikke om at skabe et nyt marked. Vi vil bare gerne vokse til at blive foretrukken leverandør til især "defence", men også til højt profilerede missioner med NASA og det europæiske rumagentur,” siger Karl Kaas og tilføjer:
“Men først og fremmest drømmer jeg om at gøre Space Inventor til Danmarks bedste arbejdsplads.”
