Julie gik i panik, da hun modtog beskeden om, at hendes arbejdsplads skulle flytte: Èt opkald fik hende beroliget

“Hvad skal jeg gøre?,” græd hun i telefonen.

Julie Werner Nielsen var økonomielev, og hendes daværende elevplads ville rykke hele økonomiafdelingen fra Aalborg til Esbjerg.

Hun var blevet tilbudt at tage med, og nu stod hun i et dilemma.

Skulle hun tage med til Esbjerg og beholde sin elevplads, som hun egentlig var glad for? Eller skulle hun blive i Aalborg og prøve at finde en ny arbejdsplads?

“Så ringer jeg bare i panik til ham her, jeg kun havde mødt én gang før,” siger hun.

Manden i den anden ende af den grædende telefonlinje var ikke en ven eller et familiemedlem.

Det var derimod en mand, som hun kun havde mødt én gang før til et netværksmøde.

Han lovede at hjælpe, og ti timer senere sendte han oplysninger på fem personer fra hans netværk, hun kunne kontakte angående en ny elevplads.

Hun havde mødt manden gennem JCI, der er en netværksgruppe for folk, der ikke har rundet 40 år endnu.

“Hvis du bare lufter en tanke, bliver der sat gang i noget, fordi folk lige kender en, der kender en. Det er ret vildt,” siger Julie Werner Nielsen.

De fem kontakter endte dog ikke ud i en elevplads, men den gav hende troen på, at hun nok skulle finde noget. Så hun blev i Aalborg.

For to år siden droppede Julie Werner Nielsen ud af sit studie på Aalborg Universitet, hvor hun læste erhvervsjura.

Hun stod i en uvished om hendes fremtidige arbejdsliv, for hun havde egentlig planlagt at bruge fem år på skolebænken.

“Men det der med at læse i en bog, var ikke mig, fandt jeg ud af,” siger den nu 24-årige nordjyde.

Hun blev inviteret med til et møde i erhvervsnetværket JCI, og selvom hun havde sine fordomme om sådanne netværk, besluttede hun at tage med.

“Er det ikke kun for ældre mænd i jakkesæt?,” tænkte hun for sig selv.

Det første møde foregik i en spejderhytte, hvor regnen silede ned. Netværket skulle lave mad, hvor hver gruppe skulle forsøge at lave dagens bedste ret.

“Aldrig er jeg blevet taget så godt imod af en gruppe mennesker, jeg slet ikke kendte.”

“Det med at netværke, mens man skræller kartofler, fungerer bare sindssygt godt,” siger Julie Werner Nielsen.

Inden sit første møde vidste hun ikke, hvad hun nu skulle bruge sin tid på efter sit brud med universitetet.

Hun lænede sig mod en karrierevej inden for økonomi, men overvejede om hun skulle tage en uddannelse på UCN, få et fuldtidsjob og læse den HD ved siden af, eller om hun måske skulle blive økonomielev.

Nogle fra JCI arbejdede allerede med økonomi, og det hjalp den dengang blot 22-årige nordjyde med at vælge retning.

“Jeg har høje ambitioner om mit arbejdsliv, så jeg var usikker på om to år som økonomielev, ville give mig nok. Dem fra netværket gav mig gå-på-mod og fortalte, at jeg sagtens kunne nå det, jeg gerne vil med en elevplads.”

Kort efter sin grædende telefonsamtale med en fra netværket, endte hun med en elevplads i Musikkens Hus, hvor hun havde et studiejob i forvejen.

Hun havde sine fordomme om et erhvervsnetværk, men efter to år må hun konstatere, at der virkelig er noget at hente, selvom man “bare er en ung blondine fra Nordjylland”, som hun selv udtrykker det.

Hendes mål med netværket er at udvikle sig i andre retninger, end hun kan i sit arbejde.

Allerede som 24-årig vil hun gerne have erfaring inden for ledelse, så hun blev sat i til at være projektleder for erhvervsnetværket JCI’s kommende kongres i Aalborg den 29. september.

Næste år vil hun gerne stå for den eksterne kommunikation for netværket. Begge ting er noget, der egentlig ligger langt væk fra hendes dagligdag i økonomiens verden.

Og det er også meningen.

“Netværket skal ikke være en forlængelse af mit arbejde, så her kaster jeg mig over kommunikation eller ledelse, fordi det vil jeg gerne prøve.”