Mikkel er dybt ambitiøs på arbejdet – og holder barsel hver fredag

“Hvis jeg nu siger, at jeg går på barsel én dag om ugen – hvad siger du så?”

Mikkel Færgemand holdt vejret, mens han kiggede afventende over på sin mentor fra en anden afdeling i COWI.

Deres samtaler kredsede normalt om Mikkels ambitioner og personlige udvikling, fordi rådgivningsvirksomheden ser et stort potentiale i den unge projektleder.

Så hvorfor ville Mikkel gå ned i tid?

“Jeg troede egentlig, at jeg skulle til at stige i graderne,” fortæller Mikkel Færgemand om de overvejelser, han gjorde sig, da han tidligere i år fyldte 30.

Med to karrierer på fuldt blus og to små børn var familien under pres. Mikkels umiddelbare tanke var ”at give den en ekstra skalle på arbejdet,” så en lønstigning kunne finansiere ekstra hjælp:

“Vi ville forsøge at skaffe os flere timer i døgnet ved at købe os til rengøring eller børnepasning. Indtil det pludselig slog mig: I stedet for at tjene flere penge og bruge flere penge på hjælp, så kunne vi jo tjene lidt mindre og til gengæld selv bruge tiden med vores børn.”

Hans hustru, Sarah, der arbejder som sygeplejerske på et ambulatorie, var hurtigt solgt på idéen – men med den betingelse, at Mikkel også ville bruge sin ugentlige barselsdag på at svinge støvsugeren og fylde vaskemaskinen.

“Selvom børnene går i institution, skulle det ikke bare være Mikkel-tid,” siger han med et undertrykt grin.

Mikkel Færgemand var selvudnævnt hundredemetermester i nat-, ferie- og weekendarbejde. Og han tåler med egne ord et ekstremt højt arbejdspres.

“Fordi jeg er drevet af de her sindssygt spændende projekter, og fordi jeg virkelig gerne vil noget med min karriere.”

Så virker det ikke uambitiøst at bede om barsel nu? Vil de andre tænke, at det er fuldkommen vanvittigt? Er det karrierens største selvmål?

De spørgsmål rungede i Mikkel, da tanken om den ugentlige barselsdag havde meldt sig. For hvem var han overhovedet, hvis han ikke var arbejdshesten?

Omvendt mindede han sig selv om, at et velfungerende privatliv er hele udgangspunktet for at kunne præstere på arbejdet:

“Hvis jeg ikke er glad fra 16 til 8, så er jeg heller ikke en god medarbejder fra 8 til 16.”

Med det ræsonnement endte Mikkel Færgemand på sin mentors kontor med det indledende spørgsmål:

“Hvis jeg nu siger, at jeg går på barsel én dag om ugen – hvad siger du så?”

Den 12 år ældre mentor lænede sig tilbage i stolen og tog sig tid til at tygge på sit svar:

“Det, synes jeg dæleme, ville være et stærkt signal at sende fra sådan én som dig.”

Mikkel kan stadig mærke lettelsen, der skyllede gennem ham, når han genfortæller historien nu. Og endnu en lettelse, da det viste sig, at hans egen ledergruppe var af samme overbevisning.

“Jeg er ikke blevet mødt af andet end respekt og forståelse. Så alt det negative foregik i mit eget hoved. Engang var det måske sådan på visse arbejdspladser – men jeg vælger at tro, at der ikke findes ret mange med personaleansvar i dag, der har den indstilling, som jeg gik og frygtede.”

I dag sidder Mikkel Færgemand i familiens funkisvilla i Aalborg og laver ansigtsmaling med femårige Nohr.

Sådan har det været hver fredag siden sommerferien, hvor han begyndte at bruge den barsel, han havde til gode fra sønnen.

23 uger – svarende til 115 fredage – har familien mulighed for at bruge.

Ifølge fremtidsforsker Jane Hovgaard er Mikkel Færgemand ikke alene om at ville indrette sit arbejdsliv efter privatlivet. Og ikke den anden vej rundt.

Det er en stigende tendens blandt unge medarbejdere, og derfor tror Jane Hovgaard, at vi i fremtiden vil se et langt mere fleksibelt arbejdsmarked. Med fokus på at sikre det gode liv for den enkelte – og med plads til at arbejde mere varieret igennem vores livsfaser.

Det har hun tidligere fortalt Vigeur:

Ifølge fremtidsforskeren er der dog stadig brug for, at vi råber højt om, hvad vi har behov for, hvis arbejdsmarkedet skal ændre sig markant.

Og det vil Mikkel Færgemand gerne hjælpe sine venner og unge kollegaer med:

“Jeg er blevet uofficiel barselsambassadør i COWI og har lige haft to kollegaer, der ringede for at ville tale om det over en kop kaffe.”

Han sammenligner barsel med at skulle tage sit første realkreditlån og understreger, at der er uendelige måder at sætte den sammen på. For eksempel kan den forlænges. Afholdes i klumper. Eller udskydes i flere år.

Mikkel Færgemand appellerer alene til, at man som forældre tager stilling og undersøger sine muligheder til bunds.

“Hvis nogen kan få lige så stor glæde af den rigtige planlægning til deres familie, er det jo megafedt. Og hvis jeg kan give dem lidt mere mod på at banke på hos chefen, så vil jeg rigtig gerne det.”

Han kører fingeren rundt i en klat maling og placerer den på Nohrs næsetip.

“Vi skal jo huske, at det her ikke er et fravalg af arbejdet. Det er et tilvalg af de andre ting, som livet også rummer.”