Prinsen kom til bridge og frokost: Særligt én ting gjorde stort indtryk på Mette

Der er ikke to arbejdsdage, der er ens, men de kan alligevel godt minde ret meget om hinanden. En gang imellem kommer der dog en dag, som af den ene eller anden grund ridser sig ind i hukommelsen. Det er sådan en de medvirkende fortæller om i serien, "En arbejdsdag jeg aldrig glemmer".

Jeg havde før sommeren 2012 aldrig personligt mødt en kongelig. Muligheden opstod, mens jeg var CEO hos Vingsted Hotel & Konferencecenter.

Her var vi i flere år vært for Dansk Bridgefestival, som trak flere tusinde spillere til Vingsted. Prins Henrik var protektor for Danmarks Bridgeforbund, og havde sagt ja til at aflægge festivalen en visit i 2012.

Da det var mit første royale møde, tænkte jeg, at der skulle gøres noget ud af det. På daværende tidspunkt sværgede jeg til et tøjmærke, der hedder Margot, som laver meget blomstrede kjoler. Jeg valgte en rød model, for det var sommer, og det skulle være festligt. Jeg manglede bare en matchende hat for at ligne Yvonne fra Olsen-banden.

Prins Henrik ankom selvfølgelig med stil i en krone-bil, og inden frokost fik han spillet lidt bridge og hilst på de mange deltagere. Som vært gik jeg med, og det gjorde et stort indtryk på mig, hvor nærgående mennesker følte, de havde lov til at være, når der kom en kongelig.

Jeg havde flere gange følelsen af, at folk stod helt oppe i nakken på mig, og mange ville hen og røre ved prins Henrik. Der var ikke nogen pli. Der var en kongelig på besøg, og så skulle man tæt på.

Prins Henrik var i øvrigt i fin form. Han var frisk, kvik i replikken, tog al virvarren forbavsende roligt og var overhovedet ikke snobbet.

Efter rundturen havde jeg ham til bords i omkring halvanden time til frokost. Vi havde selvfølgelig gjort os umage med maden. Han fortalte os, at han var på slankekur, men spiste alligevel med stor lyst, og da han så, at der var crème brûlée til dessert, skulle han også lige have sådan en med.

Selv om det selvfølgelig var en spændende og anderledes oplevelse at være prinsens borddame, så var det også krævende. For hvad Søren skulle jeg snakke med ham om? Vi havde jo ikke umiddelbart nogen fælles referencer.

Så jeg spurgte ham til hans gravhunde. Dem var han meget begejstret for. Der havde på det tidspunkt været nogle historier om, at de bed garderne. Det syntes han var noget pjat, at der blev gjort noget ud af. Det var helt naturligt at hunde bed i bukseben, når de mødte en garder.

Han talte også om tarotkort, som han var meget optaget af. Det vidste jeg til gengæld ingenting om.

Det blev en lidt lang halvanden time, også fordi jeg samtidig skulle huske at sige ”De”. Det var jeg slet ikke inde i vanen med, og hvor mange mennesker har egentlig lært det? Men det lykkes mig næsten hele frokosten, indtil jeg pludselig sagde ”Skal du ikke have mere” eller noget i den stil, og kom til at grine. Prinsen lod det heldigvis fare og kommenterede ikke på det.

Det var en lettet og lidt løssluppen stemning efter Henrik var taget afsted. Det var en sjov og god dag. Det er altid sundt om komme lidt ud af sin komfortzone, og det er bare noget helt andet, når der kommer en kongelig på besøg.

Kronprins Frederik har været på HimmerLand, mens jeg har været CEO. Han kommer som privatperson og går rundt blandt alle andre og spiser i restauranten. Hvis du ikke lige vidste, at ham der med fuldskægget er kronprins, ville du ikke lægge mærke til ham. Der bliver ikke gjort noget stort ud af det, og han kan komme, som han selv vil.