Avisdrengen fra Esbjerg fandt guld i Aalborg
Mit CV

Avisdrengen fra Esbjerg fandt guld i Aalborg

Thomas Bjuring var blandt andet dørmand, handicaphjælper og restauratør, inden han trods advarsler tog et direktør-job i ishockeyverdenen. Her fik han en markant hovedrolle i forvandlingen af Aalborg Pirates og Thomas Bjuring arbejder nu på at sætte sit aftryk på ishockeysporten i hele Danmark.

Foto: Jens Otto Barsøe
7. juli 2022

Et arbejdsliv er for langt de fleste mennesker sjovt, spændende og udfordrende med både op- og nedture.

I ”Mit CV” får du et indblik i en karriere på arbejdsmarkedet, hører om de erfaringer der er gjort undervejs, og om hvordan de forskellige job har været med til bringe de medvirkende til, hvor de er i dag både som menneske og medarbejder.

Thomas Bjuring er 40 år og født og opvokset i Esbjerg. Han har en bachelor i Dansk og medievidenskab fra Aalborg Universitet og er kommerciel chef i Danmarks Ishockey Union og Metalligaen. Thomas Bjuring bor i centrum af Aalborg, danner par med Sabine og sammen har de datteren Chloe. Her er Thomas’ CV:

1994-1996: Avis- og reklameuddeler hos Esbjerg Ugeavis
Jeg overtog ruten fra en kammerat, da jeg var 12 år, selv om man vist officielt skulle være mindst 13 år for at have jobbet. Jeg pakkede reklamerne og ugeaviserne hjemme i kælderen og havde godt 165 husstande, der skulle uddeles til to gange om ugen. Ruten var meget attraktiv, fordi halvdelen af aviserne og reklamerne skulle omdeles i fire blokke, hvor der var elevator. Jeg tog den op til toppen med en stor sæk og kunne blive færdig på den halve tid i forhold til andre, der havde samme antal reklamer.

Hver tirsdag og fredag stak jeg af fra skolen i de store frikvarter. Jeg skulle på lageret for at hente reklamerne. Jeg havde omkring 30-40 minutter, til at løbe hjem, snuppe min avisvogn, hente reklamerne på lageret og køre dem hjem i kælderen. På de rigtig gode måneder tjente jeg op mod 1300 kroner, og det var mange penge for en 13-årig dreng.

1996-1999: Fejedreng på Hydro Texaco i Esbjerg og sæsonarbejder hos Esbjerg Planteskole
Mine kammerater var begyndt at få arbejde på tankstationer, i supermarkeder og så videre. Jeg havde lidt en drøm om at blive flaskedreng men blev fejedreng på en Hydro Texaco, hvor der også var et stort autoværksted. Ejeren hed Børge, og udover ham var der tre-fire mekanikere. Jeg kommer fra en familie, hvor min morfar var håndværker, så jeg følte en slags stolthed ved at komme ind i den verden. Jeg ryddede op, gjorde rent og holdt de grønne områder ved tankstationen.

Jeg var lidt fascineret af mekanikerne, de var enormt sjove og sørgede for at tage sig godt af mig. Når Børge var væk på ferie, spurgte de mig nærmest, om jeg kunne komme hver dag. Jeg tror, de syntes, det var hyggeligt, at jeg var der. Jeg kunne tage noget gas og give noget tilbage. Jeg startede på 35 kroner i timen, og da jeg stoppede havde jeg gjort mig fortjent til flere lønforhøjelser. Hver gang steg jeg fem kroner i timen og endte på omkring 55 kroner, men jeg tog også arbejdet meget seriøst. De gange, hvor jeg meldte fra på grund af sygdom eller af andre årsager, kan tælles på meget få fingre.

For at tjene lidt ekstra, var jeg sæsonarbejder på Esbjerg Planteskole, hvor jeg fyldte op og ryddede op. Så når jeg havde ferie fra skolen, var der masser af arbejde i kalenderen.

1999-2001: Natportier, Hotel Scheelsminde, Aalborg
Jeg flyttede fra Esbjerg i 1999 efter at have gået på gymnasiet i to år. Jeg dyrkede karate på eliteplan, og i Aalborg var der en fire-årig Team Danmark-linje på Nørresundby Gymnasium. Jeg fik et job som natportier på Hotel Scheelsminde, og det var en god kombination med min karate-karriere. Jeg havde vagter hver anden weekend og en gang om måneden arbejdede jeg torsdag, fredag og lørdag. Som en ung mand der også gerne ville i Jomfru Ane Gade, var det meget belejligt at have jobbet. Det gjorde, at jeg helt automatisk ikke kunne deltage i nattelivet.

Jeg mødte kl.23, og arbejdet bestod i at tage imod de gæster, der kom sent samt oprydning og rengøring. Man skulle også dele aviser rundt om morgenen og pudse gæsternes sko, hvis de havde sat dem uden for døren. Jeg gik hver morgen og håbede, at der ikke var alt for mange, der havde gjort det. Vagterne var på otte timer, og skal jeg komme med et realistisk bud, var der måske tre timers aktivt arbejde. Selv om jeg havde mine faste rutiner, tror jeg, at der var nogle nætter, hvor jeg bare sad og kiggede ud i luften i to-tre timer. Der var før, der var noget der hed smartphones og streaming. Heldigvis havde jeg cd’er med, som jeg kunne høre i løbet af natten.

Prøv Vigeur 2 måneder
for kun 1 kr.


Vigeur portrætterer aktivt det nordjyske arbejdsliv gennem menneskelige fortællinger. Fyldt med personlighed, drive og mod på livet.

Start dit medlemskab nu

Dit medlemskab fortsætter automatisk efter prøveperioden til 99 kr. om måneden. Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige med 5 dages varsel forud for udløb af den forudbetalte periode ved at kontakte vigeur@dnmh.dk.