Uhyggelig oplevelse med lykkelig slutning: Direktør kunne ånde lettet op efter drukneulykke

Der er ikke to arbejdsdage, der er ens, men de kan alligevel godt minde ret meget om hinanden. En gang imellem kommer der dog en dag, som af den ene eller anden grund ridser sig ind i hukommelsen. Det er sådan en de medvirkende fortæller om i serien, "En arbejdsdag jeg aldrig glemmer".

Dagen startede egentlig stille og roligt. Jeg dyrkede motion, som jeg altid gør fra morgenstunden og gik efterfølgende over på mit kontor. Der var en god stemning og mange gæster. Stemningen ændrede sig dog lynhurtigt, da jeg fik besked om, at vi havde en drukneulykke i svømmehallen.

Jeg frygtede straks det værste. I 2010 var en ni-årig dreng meget tæt på at miste livet i en drukneulykke heroppe. Jeg løb over til svømmehallen og så, at livredderen havde bjerget en ældre herre op af bassinet. Der var heldigvis styr på genoplivningen, og der var kontakt til manden.

Hans hustru var til stede, og det tog jeg mig af. Det var hende, som havde alarmeret livredderen, da hun så, at hendes mand pludselig lå på bunden af bassinet. Trods det var hun meget fattet. Det ældre par var i Skallerup med børn og børnebørn, og det der bekymrede hende mest var, at børnebørnene var alene tilbage i sommerhuset, fordi hendes datter og svigersøn var ude at løbe. En medarbejder fulgte hende tilbage til sommerhuset, hvor hun også skulle hente sit høreapparat, og på vejen mødte de heldigvis datteren og svigersønnen, og de kunne følge med tilbage til børnene.

Manden blev hentet af en ambulance. Han ved bevidsthed men selvfølgelig chokereret. På det tidspunkt vidste vi, at han ville overleve. Vi har aldrig fået en forklaring på, hvorfor ulykken skete. Lægen, der var med ambulancen, havde en idé om, at manden, som var 80 år, måske var svømmet med hovedet først ind i kanten på bassinet eller havde mistet pusten efter at have svømmet for stærkt.

Da ulykken indtraf skulle vi sørge for, at svømmehallen blev tømt for mennesker. Der var gæster, som havde været derinde, da ulykken skete, og det kan være en voldsom oplevelse at se den slags ting. Det var samtidig meget synligt, for de gæster, der ikke selv havde været i svømmehallen, at der var sket noget alvorligt.

Når der bliver meldt en drukneulykke ind til alarmcentralen fra Skallerup Seaside Resort, rykker hele beredskabet ud, så ud over ambulance og politi, blev der også kørt en båd herud, selv om ulykken var sket i svømmehallen og ikke i Vesterhavet. Jeg er blevet oplyst, at det er standardprocedure, når der er drukneulykker tæt ved havet, og det er nok et udtryk for centralisering af alarmcentralen.

Min opgave i de efterfølgende timer var at sørge for, at de der havde brug for det kunne få hjælp til at bearbejde oplevelsen. Derudover skulle jeg håndtere pressen. Vi er nødt til at melde den her slags ting ud til omverdenen. Så det blev nogle hektiske timer.

Det der gør, at oplevelsen står skarpt i min erindring er, at jeg fik set, at alt fungerede, som det skulle, da uheldet var ude. Det var enormt positivt at se, hvor professionelt hele personalet og beredskabet agerede. Det var også en stor lettelse, at den ældre herre efter en enkelt overnatning på hospitalet kom tilbage til Skallerup og genoptog sin ferie med familien.

Jeg mailede lidt frem og tilbage med det ældre ægtepar, efter de kom hjem herfra. De skrev, at de selvfølgelig var glade for, at vi havde reageret så hurtigt, og at de ville komme tilbage og holde ferie hos os en anden gang.