Årets leder i Nordjylland: “Stop med at reducere kompetente mennesker til et sæt varme hænder”
Som plejehjemsleder står Christina Viffert midt i en stor rekrutteringsopgave. Men en del af opskriften er også at dvæle ved de gode nyheder fra ældreplejen.
Vigeur fejrer årsskiftet med at spørge nordjyske ledere og erhvervsfolk, hvordan deres 2022 forløb – og hvad de forventer af året, der kommer. I dag skal du møde plejehjemsleder Christina Viffert.
Navn: Christina Viffert
Alder: 41 år
Job: Plejehjemsleder på Lundbyescentret i Aalborg Kommune
Christina Viffert har vundet Den Nordjyske Ledelsespris 2022 for sit arbejde som plejehjemsleder på Lundbyescentret i Aalborg Kommune – mens hun jonglerede endnu et lederjob og en diplomuddannelse. Alligevel er det ikke på egne vegne, hun glæder sig mest over prisen.
Hvad var din største arbejdsmæssige oplevelse i året, der er gået?
“Sidste jul blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville være konstitueret leder på endnu et plejehjem sideløbende med Lundbyescentret. Og mens jeg jonglerede to jobs i første kvartal af 2022, skulle jeg også lave mit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i ledelse.
Nu lyder det skørt med det hele på samme tid, men det gik godt.
Mange ledere tænker, at de skal vide det hele, men jeg tror på, du kommer meget længere ved at spørge de medarbejdere, der kender menneskerne og mekanismerne.
Jeg tror, det har en kæmpe betydning, at man som leder er nysgerrig, når man kommer ud et nyt sted. Mange ledere tænker, at de skal vide det hele, men jeg tror på, du kommer meget længere ved at spørge de medarbejdere, der kender menneskerne og mekanismerne.
Som leder gør det ikke noget, at du er sårbar. Og det er meget nemmere at få et følgeskab, når medarbejderne føler sig inkluderet og hørt.
Det betyder alt, at mine medarbejdere på Lundbyescentret stadig har følt det – og at de valgte at indstille mig til Den Nordjyske Ledelsespris. Det kunne man vist også se, da jeg vandede høns på scenen.”
Fortryder du noget i dit arbejdsliv i 2022?
“Jeg mener, der er en grund til, at forruden er stor, og bakspejlet er så lille. Vi skal se fremad.
Men havde jeg ikke lavet en god forventningsafstemning med mine børn, inden jeg kastede mig ud i en 70-timers arbejdsuge, ville jeg helt sikkert have fortrudt det. Jeg er alenemor til tre store drenge og spurgte dem selvfølgelig, inden jeg sagde ja til den konstituerede stilling.
De sagde, jeg skulle følge mit hjerte – ligesom jeg for alt i verden vil have dem til at følge deres.
Jeg fortryder det ikke, men vores aftensmad har uden tvivl været det største kompromis. Spisebordet har mest været fyldt med bøger.”
Jeg mener, der er en grund til, at forruden er stor, og bakspejlet er så lille. Vi skal se fremad.
Hvad bliver din største arbejdsopgave i 2023?
“Det er den samme sang, som vi har hørt i valgkampen og det nye regeringsgrundlag: Rekruttering.
Jeg vil bare ikke være med til at kalde det varme hænder. Vi skal stoppe med at reducere kompetente mennesker til et sæt hænder, der kan give medicin eller hjælpe beboeren i tøjet. Mine medarbejdere kan og skal meget mere end det.
Det er både sundhedsfaglige og psykologiske kompetencer, som gør dem i stand til at se det hele menneske, når de træder ind hos en beboer. Hvad fejler de, og hvordan kan vi hjælpe? De elsker vores beboere og kan gøre en kæmpe forskel for dem.
Det skal vi anerkende.”
Hvordan vil du gribe rekrutteringen an?
“Vi skal være kreative og øve os i at fortælle de gode historier fra ældreplejen.
Det er også derfor, jeg er så lykkelig for Den Nordjyske Ledelsespris. Jeg har svært ved at håndtere det, fordi jeg bliver så rørt. Men det handler ikke om mig. Det handler om, at ældreplejen fortjener andet end negative historier. Vi skal også huske at dvæle ved det positive.
Jeg vil ikke være med til at kalde det varme hænder. Vi skal stoppe med at reducere kompetente mennesker til et sæt hænder, der kan give medicin eller hjælpe beboeren i tøjet.
Og så er det vigtigt at få flere medarbejdere til at arbejde fuldtid.
Mange siger – ligesom sygeplejersker – at de ikke kan holde til at arbejde mere end 32 timer om ugen. Hos os siger vi, at vi ikke kan holde til at lade være. Når vi arbejder fuldtid, går vi ikke hjem med en følelse af utilstrækkelighed, og vi har nemmere ved at dække ind for hinanden ved sygdom.
Men jeg skal selvfølgelig også kigge på, hvilke opgaver mine sosu’er ikke længere skal varetage. Vi kan ikke undvære dokumentation, men måske vil lovgivningen snart tillade, at vi gør det smartere.”
Hvad glæder du dig ellers til i det nye år?
“Til at finde ud af, hvad den næste udfordring bliver.
Nogle ville måske have brug for at læne sig lidt tilbage – men jeg er nysgerrig af sind og får energi, når der er gang i den. Så jeg glæder mig bare til at blive overrasket.”
