André Rogaczewski: Vi skal ikke hælde penge efter problemerne – vi skal bruge vores medarbejdere smartere
Efter valgkampens tema om effektivisering i det offentlige er tiden måske moden til at bruge teknologi og medarbejdere smartere. Det håber Netcompanys CEO, André Rogaczewski, som selv har eksperimenteret på et nordjysk plejehjem. Læringen er lige så relevant for det private erhvervsliv.
“Folk sagde til mig, at jeg var bindegal. Du risikerer jo at fremstå som en idiot.”
André Rogaczewski smiler, når han genkalder sig reaktionerne på det DR2-eksperiment, som han i 2017 valgte at deltage i.
Det er fem år siden, han trådte ind på plejehjemmet i Nørresundby med et tv-hold i nakken, men oplevelsen sidder stadig i ham. Den hektiske hverdag. De rigide systemer. Og eksperimentet, der beviste, at man med simple greb kan slippe for begge dele.
Den umiddelbare skepsis blev afløst af forundring, da dokumentaren rullede over tv-skærmene – men for Netcompanys CEO og medstifter var eksperimentet snarere en bekræftelse af, hvad han allerede vidste:
At det ofte er simple tanker og tiltag, der rent faktisk flytter noget – både i det private erhvervsliv og i det offentlige. Vi kan komme langt alene ved at fordele opgaverne i en organisation rigtigt. Og ved at bruge den eksisterende teknologi smartere.
Løsningen ligger sjældent i en trillebør med flere penge.
Eksperimentet i ældreplejen
Kan en IT-topchef bruge sine erfaringer fra det private erhvervsliv til at udfordre og forbedre ældreplejen i Danmark?
Det var udgangspunktet for DR2-dokumentaren ’Bossen og Plejehjemmet’, hvor André Rogaczewski brugte fire dage på Lindholm Plejehjem i Nørresundby. Målet var at frigive mere tid til kerneplejen – og den eneste betingelse var, at det ikke måtte koste en krone mere end hidtil.
I eksperimentet konstaterer André Rogaczewski, at hver medarbejder i gennemsnit bruger 25 procent af sin arbejdsdag på dokumentation og registrering ved en støvet stationær pc. Og hele 33 procent af en seks timers vagt.
“Den moderne sosu-assistent er lidt for meget kontorfunktionær,” lyder reaktionen fra IT-topchefen i dokumentaren.
André Rogaczewski sætter sig for, at informationerne skal registreres automatisk, mens de bliver indhentet hos plejehjemmets beboere. Han simulerer et nyt IT-system med stemmegenkendelse ved at udpege én medarbejder til at sidde ved computeren og indtaste de oplysninger, som hun via et headset får fra plejerne.
Resultatet? Hver plejer sparer i gennemsnit to timer og tre kvarter på en almindelig vagt, når de ikke skal løbe i pendulfart mellem beboerne og den stationære pc.
Det handlede om, at man brugte nogle mennesker til forkerte ting. I stedet for at bruge dem til den kerneopgave, de var ansat til.
En generel tendens
André Rogaczewski understreger, at ineffektiviteten ikke handlede om manglende vilje, sammenhold eller kompetencer på plejehjemmet. Tværtimod.
“Det handlede om, at man brugte nogle mennesker til forkerte ting. I stedet for at bruge dem til den kerneopgave, de var ansat til, så satte man dem til at taste på en gammel computer. Og det groteske var jo, at vi i det her eksperiment brugte IT til at reducere brugen af IT.”
Man kunne med fordel have udviklet et nyt IT-system med stemmegenkendelse fremfor den lavpraktiske løsning med et headset og en fuldtidstaster. Men effektiviseringen på Lindholm Plejehjem kunne implementeres på en enkelt dag – uden nogen omkostninger:
“Det var gratis at vælge den, der var bedst til at taste. Og den tid, som den ene person brugte på at taste for alle de andre, blev jo til fulde opvejet af al den tid, som hver plejer sparede.”
“Vi ændrede ikke på normeringen af medarbejdere,” tilføjer André Rogaczewski. “Vi fordelte dem bare smartere.”
Har du indtryk af, hvordan udviklingen har været i plejesektoren, siden dokumentaren havde premiere i 2017?
“Det har ikke ændret sig,” svarer han resolut.
“Og det er måske dér, man bliver mest frustreret. Det er grundlæggende det samme – for sådan er det med større organisationer og strukturer og eksisterende teknologi. Det kræver alligevel noget at gå ind og sige, at nu laver vi det om.”
Jeg kan godt lide, at der bliver talt rigtig meget om reformer. At man på tværs af politiske skel tør sige højt, at det ikke er nok at hælde flere penge efter problemerne.
Gode intentioner – og frygt for at fejle
Med de igangværende regeringsforhandlinger og valgkampens tema om effektivisering i det offentlige kan man håbe, at tiden er moden til at bruge teknologi og medarbejdere smartere.
André Rogaczewski er lige dele forventningsfuld og skeptisk:
“Jeg kan godt lide, at der bliver talt rigtig meget om reformer. At man på tværs af politiske skel tør sige højt, at det ikke er nok at hælde flere penge efter problemerne. Vi er nødt til at gøre noget fundamentalt anderledes.”
Alligevel ser han en udfordring i at gå fra gode intentioner på politisk niveau til konkrete handlinger ude ved borgerne. Fremfor flere abstrakte begreber – og kommissioner, der bruger måneder på at definere, hvad der skal til – mener IT-topchefen, at der er behov for langt mere praktisk innovation.
“Ligesom i dokumentaren på DR2, der altså er fem år gammel. At den stadig er aktuel, siger noget om, hvor statisk verden er. Men nogle gange skal vi simpelthen turde stikke hovedet frem og bare gøre noget.”
Ellers risikerer de gode intentioner hurtigt at erodere.
Du var ikke bange for at fremstå som en idiot på landsdækkende tv?
André Rogaczewski tøver ikke med sit svar:
“Det var der selvfølgelig en vis risiko for. Det kunne jo være, jeg ikke kunne flytte noget som helst på det plejehjem. Men helt ærligt? At jeg interesserer mig for, hvordan de ældre har det, og gør mit bedste for at sætte mig ind i den verden – det har jeg svært ved at se som noget andet end positivt.”
